Indstilling om beskæftigelsesreformen

Regeringen har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en beskæftigelsesreform. Reformen får betydning for organiseringen af den fremtidige beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige.
Den 18. august 2014 var der en politisk temadrøftelse i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om reformen. Denne indstilling er udarbejdet med udgangspunkt i denne drøftelse, herunder at udvalget også fremover ønsker, at forvaltningen både anvender eksterne leverandører og internt producerede tilbud.
Det skal understreges, at regeringen endnu ikke har fremsat de lovforslag, der skal udmønte aftalen. Såfremt den endelige lovgivning medfører, at rammerne for og økonomien omkring indsatsen afviger med over 20 mio. kr. i forhold til den beskrevne økonomi i denne indstilling, vil Beskæftigelses- og Integrationsudvalget få forelagt en ny indstilling.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at udvalget primo 2015 forelægges en indstilling om tilrettelæggelse af de fremtidige samtaler, herunder fællessamtaler med a-kasserne.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at udvalget forelægges en indstilling om fremadrettet håndtering af offentligt løntilskud og virksomhedspraktik på møde d. 17. november 2014.
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender den i indstillingen foreslåede budgettering af indsatsen for forsikrede ledige.
4. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen indfører taxameterstyring på alle forvaltningens beskæftigelsescentre, og at forvaltningen fremlægger en model herfor inden udgangen af 2014.

Hovedintentionerne i beskæftigelsesreformen er, at der skal ske en hurtigere afklaring og en hurtigere indsats for at få forsikrede ledige i beskæftigelse. Partierne bag aftalen ønsker at mindske kommunernes tilskyndelse til at anvende redskabet ”øvrig vejledning og opkvalificering”, styrke den virksomhedsrettede indsats samt bruge mere ordinær uddannelse.

Beskæftigelsesindsatsen vil fremadrettet adskille sig fra den nuværende indsats på særligt tre områder:

• Flere samtaler og samtaler i samarbejde med a-kasserne: I det første halve år af ledighedsperioden skal jobcentret afholde seks samtaler med de ledige, herunder to fællessamtaler med a-kassen. Dette er som udgangspunkt ikke foreneligt med forvaltningens nuværende a-kassesamarbejde.
• Ingen krav om gentagen aktivering og ingen refusion på ”øvrig vejledning og opkvalificering”: Kravet om, at forsikrede ledige skal have gentagen aktivering, fjernes, og refusion på ”øvrig vejledning og opkvalificering” reduceres fra 50 pct. til 0 pct. Forvaltningen forventer på den baggrund, at indsatsbudgettet til dagpengemodtagere reduceres med ca. 57 mio.kr. Indtil fremsættelse af lovforslagene er dette beløb behæftet med usikkerhed.
• Kvoter på offentligt løntilskud fjernes: De statslige kvoter på offentligt løntilskud fjernes, og løntilskuddet reduceres. Samtidig er intentionen med reformen, at jobcentret skal have særlig fokus på virksomhedsrettede tilbud.

Forvaltningen foreslår at håndtere reformen som beskrevet nedenfor. Der sondres mellem problemstillinger, som vedrører henholdsvis servicemidler og indsatsmidler, idet den økonomiske styring af de to områder er afgørende forskellig:
Servicemidler: Flere samtaler i samarbejde med a-kasserne
Reformen medfører, at jobcentrene skal gennemføre seks samtaler med den enkelte ledige det første halve år mod de nuværende to samtaler. Den første og sidste samtale i forløbet skal holdes sammen med a-kassen. Denne del af reformen forventes at træde i kraft den 1. juli 2015.
Kravet om fællessamtaler kan få betydning for det nuværende a-kassesamarbejde, idet udvalgte a-kasser i dag afholder alle samtaler med forsikrede ledige det første halve år af ledighedsperioden. Det vil først være muligt at afklare konsekvenserne af lovændringen, når den endelige lov og de økonomiske konsekvenser er kendte.
Forvaltningen vil udarbejde en indstilling til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om tilrettelæggelsen af samarbejdet med a-kasser senest i 1. kvartal 2015.
Særligt vedrørende langtidsledighedsindsats
Udover et samarbejde med a-kasserne om samtaler i starten af ledighedsforløbet skal jobcentrene fra 1. januar 2015 tilrettelægge en langtidsledighedsindsats med en særligt intensiv og individuelt tilrettelagt indsats samt jobsøgningsstøtte. Indsatsen iværksættes efter 16 måneders ledighed.
Forvaltningen har allerede erfaring med en langtidsledighedsindsats, idet der for udvalgte målgrupper er en særlig indsats sidst i ledighedsperioden.
Indsatsmidler: Forslag til tilpasning af den nuværende dagpengeindsats
Sammensætningen af den nuværende indsats overfor forsikrede ledige fremgår af tabel 1.
Forvaltningen har i dag et budget på ca. 173 mio. kr. til aktivering af forsikrede ledige. Heraf anvendes ca. 130 mio. kr. på redskabet ”øvrig vejledning og opkvalificering”. Københavns Kommune anvender dette redskab mere end andre kommuner.
Tabel 1: Fordeling af nuværende indsats for dagpengemodtagere
 
Omkring halvdelen af den nuværende ”øvrige vejledning og opkvalificering” foregår internt i form af jobklubber i Arbejdsmarkedscentret (AMC) og Jobcenter København Ungecentret (JKU) samt i Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration (CBSI). Resten er købt eksternt hos andre aktører (AC-indsatsen) eller leverandører (andre forsikrede ledige). Forudsat at omfanget af ordinær uddannelse ikke skal reduceres, vil reformen få betydning for, hvor mange midler der kan anvendes til ”øvrig vejledning og opkvalificering”.
I forlængelse af drøftelserne i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 18. august 2014 har forvaltningen udarbejdet følgende model for implementering af reformen

• Der bevares en relativt høj andel ”øvrig vejledning og opkvalificering”.

• Der fastholdes et relativt højt niveau af ordinær uddannelse, hvortil kommer de særlige puljer, som Beskæftigelsesministeriet afsætter.

• Uddannelse målrettes de grupper, der fremgår af aftaleteksten, dvs. ufaglærte, faglærte og langtidsledige.

• Der vil over de kommende år blive arbejdet på en stigning i anvendelsen af private virksomhedsplaceringer. Der forudsættes desuden en stigning i offentlig virksomhedspraktik, som fortsat vil være gratis for offentlige arbejdsgivere, og et markant fald i brugen af offentligt løntilskud.

Den skønsmæssige konsekvens for antallet af helårsaktiverede fordelt på forskellige beskæftigelsestilbud fremgår af tabel 2. Det skal understreges, at det angivne antal helårsaktiverede efter reformen er behæftet med en betydelig usikkerhed. Forklaringen er, at redskabssammensætningen i praksis kan afvige en del fra det i tabel 2 beskrevne, da tilbuddet til den enkelte borger beror på en konkret, individuel vurdering. En anderledes fordeling mellem virksomhedspraktik og forløb med løntilskud betyder meget for antal helårsaktiverede, fordi varigheden af de to typer forløb er meget forskellig. Man kan således opfylde lovens krav om ret-og-pligt aktivering med et meget forskelligt antal helårsaktiverede.
Tabel 2 afspejler derfor en tentativ budgettering inden for den forventede ramme på 116 mio. kr. Antallet af virksomhedspraktikker og private løntilskud er angivet som et interval, fordi udviklingen bl.a. afhænger af, hvorvidt der i forbindelse med drøftelsen af budget 2015 tilføres ekstra ressourcer til den virksomhedsopsøgende indsats.

Indsatsmidler: Tilpasning af ”øvrig vejledning og opkvalificering”
Der er stor variation i de nuværende tilbud inden for redskabet ”øvrig vejledning og opkvalificering” for så vidt angår de målgrupper, som tilbuddene retter sig mod, herunder indhold, varighed og timetal. Generelt bør indsatsen i videst muligt omfang leve op til følgende kriterier:

• den højest mulige beskæftigelseseffekt

• lav risiko for overkapacitet i form af uudnyttede pladser

• en fleksibel tilbudsvifte, som matcher både ufaglærte, faglærte og akademikere m.fl.

I forlængelse af udvalgets drøftelser på mødet den 18. august 2014 og i lyset af behovet for at have tilbud, der passer til alle de forskellige målgrupper, foreslås derfor, at der fremadrettet både er en intern indsats og et budget til køb af tilbud hos eksterne leverandører. Konkret foreslår forvaltningen, at tilpasningen på ca. 57 mio.kr. fordeles ligeligt mellem intern og ekstern indsats. Det vil medføre en personalereduktion.
Personalereduktionen vil i givet fald foregå i overensstemmelse med godkendte procedurer og regler, herunder en intensiv inddragelse af HovedMED. Nogle reduktioner vil kunne ske ved naturlig afgang, og derudover vil relevante omplaceringsmuligheder blive afsøgt.
Hvis den endelige økonomiske ramme i forbindelse med lovgivningen omkring indsatsen overfor ledige afviger fra det, der er lagt til grund for denne indstilling, vil ovenstående fordelingsnøgle mellem ekstern og intern indsats blive anvendt. Såfremt der er væsentlige ændringer (afvigelse på mere end 20 mio. kr. i indsatsmidler i forhold til, hvad forvaltningen forventer), vil udvalget få forelagt en ny indstilling. 

I forlængelse af drøftelserne i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 18. august 2014 vil forvaltningen udarbejde forslag til en ny styringsmodel – en taxametermodel – for den interne indsats, således at forvaltningen i videst muligt omfang sidestiller den kommunale og private indsats.
Det overordnede formål er at sikre den bedst mulige fleksibilitet og optimal ressourceudnyttelse, herunder at undgå for høj tomgangskapacitet i de kommunale tilbud. En taxametermodel kan på længere sigt ændre redskabs- og leverandørfordeling alt efter jobcentrenes valg af indsatser.
Det kan ikke undgås, at en taxameterstyring af den interne beskæftigelsesindsats vil indebære udsving i personalebehovet. Dette vil blive håndteret indenfor de gældende regler og overenskomster, som kommunen er underlagt. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil ultimo 2014 få forelagt status herpå.
Servicemidler: Fremadrettet virksomhedsindsats
Intentionen med reformen er, at ”..de virksomhedsrettede tilbud skal bruges bedre, så flere ledige får styrket deres erhvervserfaringer, netværk og relationer på arbejdsmarkedet.”
Samtidig fjernes de statslige kvoter for offentligt løntilskud, og løntilskudssatsen til det offentlige reduceres med virkning fra 1. januar 2015. Desuden indføres en seks måneders karensperiode for offentlige løntilskud, som allerede i dag gælder for private løntilskud.
Ovenstående kan ikke undgå at mindske omfanget af offentlige løntilskudsstillinger. For at leve op til reformens intention, vil forvaltningen derfor arbejde for at øge brugen af private virksomhedsplaceringer i løbet af 2015 og i årene derefter. Da virksomhedsopsøgende arbejde er ressourcekrævende, forventer forvaltningen, at ændringen vil ske gradvist. Et markant højere niveau af private virksomhedsplaceringer forudsætter, at der tilføres ressourcer til området.
Med hensyn til den fremadrettede anvendelse af offentlige virksomhedsplaceringer, skal Borgerrepræsentationen tage stilling hertil. Det vil fremadrettet koste anslået 120 mio. kr. at opretholde og udnytte den nuværende kvote på 1.600 helårspladser. I dag er der afsat 34,2 mio. kr. til formålet, hvor 23,3 mio. kr. er til de forsikrede ledige, og 10,9 mio.kr. går til arbejdsgiverudgifter på kontanthjælpsområdet.
Da der ikke er entydige positive beskæftigelseseffekter af offentlige løntilskud, er det forvaltningens vurdering, at offentligt løntilskud bør overgå til at være efterspørgselsstyret. Det betyder, at der kun vil blive oprettet en løntilskudsplads, hvis en specifik offentlig arbejdsgiver ønsker dette. Forventningen er, at omkring 10 pct. af løntilskudsstillingerne vil blive brugt. Da det er helt uvist, i hvilket omfang forvaltningerne vil anvende redskabet, foreslår forvaltningen, at BIF beholder en del af de afsatte midler for stadig at kunne dække pensionsudgifterne. Udgiften vil ligge omkring 5 mio.kr. alt afhængig af pladstypen.
I forhold til driften vil offentlig virksomhedspraktik også fremover være gratis at anvende for offentlige arbejdsgivere, idet Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen betaler borgerens ydelse under hele forløbet. Der er således hverken løn- eller pensionsudgifter for forvaltningerne. Til gengæld er varigheden som udgangspunkt kun på 4 uger, hvilket gør det relativt vanskeligere at få offentlige arbejdsgivere til at oprette pladser. For ledige dimittender er der dog mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til otte uger. Kontanthjælpsmodtagere kan få op til 13 ugers virksomhedspraktik, hvis personen mangler erhvervserfaring, har langvarig ledighed, eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.
Derfor foreslår forvaltningen, at Borgerrepræsentationen ultimo 2014 får forelagt en indstilling om at fastsætte kvoter for antallet af virksomhedspraktikker, som fordeles på de forskellige forvaltninger. Dette skal bidrage til at sikre, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har tilstrækkeligt mange virksomhedsrettede pladser til ledige.
Joblog
Jobsøgningsaktiviteter skal registreres i en digital joblog på Jobnet.dk. Jobloggen skal bruges af jobcentret og a-kassen til at forbedre vejledningen om jobsøgning og til at vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning.
Indsatsmidler: Særligt vedrørende uddannelse
Som følge af reformen målrettes ordinær uddannelse. Den nuværende ordning med 6 ugers selvvalgt uddannelse omlægges til en ny ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse. Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse tilfalder ufaglærte, faglærte ledige og ledige med en kort videregående uddannelse (KVU’ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Der udarbejdes en landsdækkende positivliste, hvoraf det fremgår, hvilke kurser det er muligt at tage under 6 ugers jobrettet uddannelse.
Der afsættes desuden en regional uddannelsespulje på 100 mio. kroner årligt for at understøtte, at flere ledige får korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb.
Endelig bliver der afsat en pulje på 150 mio. kr. årligt til refusion af kommunernes driftsudgifter til erhvervsuddannelsesforløb for ledige ufaglærte og faglærte over 30 år. Under hele uddannelsen vil den ledige få højest 80 pct. af den maksimale dagpengesats med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats. Den ledige skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet under uddannelsen.
Med reformen skal ledige under 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, testes for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen viser, at den ledige har problemer, får han/hun ret og pligt til at deltage i relevant undervisning. Af aftaleteksten fremgår det desuden, at ledige uden udannelse kan få tilbudt læse-, skrive og regnekurser, hvis de efterspørger det, og en test viser behov her for.  De ledige, der har behov, vil blive henvist til enten et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller til forberedende voksenundervisning (FVU).
Indsatsmidler: Realkompetencevurdering
Med kontanthjælpsreformen fik ufaglærte kontanthjælpsmodtagere ret til en realkompetencevurdering (mulighed for at få papir på uformelle kvalifikationer). Som følge af beskæftigelsesreformen gælder dette fremadrettet også for dagpengemodtagere. Det betyder, at ufaglærte ledige dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering.
En realkompetencevurdering giver ret til udstedelse af et kompetencebevis, hvis dele af et uddannelsesmål er opfyldt. Hvis hele uddannelsesmålet er opfyldt, kan der udstedes et uddannelsesbevis.
En realkompetencevurdering foretages af uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde de uddannelser eller uddannelsesdele, som realkompetencevurderingen foretages i forhold til. Realkompetence-vurderingen skal foretages af en institution under enten voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelses- (EUV) eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU). 

Forvaltningen vil, afhængigt af udvalgets beslutning, iværksætte den nødvendige organisatoriske omstilling af indsatsen som følge af reformen, herunder inddragelse af de relevante MED-udvalg. Personaletilpasninger vil ske efter vedtagelsen af kommunens endelige budget for 2015.
På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 3. november 2014 får Beskæftigelses- og Integrationsudvalget en orientering om status for implementering af reformen. 

Birgitte Hansen    /Jacob Zeberg Eberholst

Afstemning om indstillingen:

For stemte: 8 (A, B, F, C, V, I)
Imod stemte: 2 (Ø)
Undlod: Ingen

Indstillingen blev godkendt.

Der var følgende protokolbemærkning fra Ø:
"Enhedslisten stemmer imod forslaget. Vi mener ikke fordelingerne af nedskæringerne mellem de interne beskæftigelsescentre og de eksterne leverandører bør være 50/50. Vi mener, at det vil gavne kommunen, at opbygge kapaciteten og kompetencerne internt og bruge opsigelsesperioden til at omskole personale til indsatsen frem for at afskedige dem."