Frister i forbindelse med sagstidsmålinger for kontanthjælp
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager redegørelse for vejledning af borgere, der søger om kontanthjælp, samt redegørelse for sagstidsfrister til efterretning.
Problemstilling
På mødet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 2. maj 2016 drøftede udvalget sagstidsfrister for kontanthjælp. Forvaltningen anmodede udvalget om, at sagstidsfristen i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp blev fastsat til 3 uger. I forlængelse heraf bad udvalget forvaltningen om at udarbejde en indstilling, der kort redegør for, hvordan Ydelsesservice sikrer borgerne en god vejledning, der gør dem i stand til selv hurtigt at kunne dokumentere, om de er berettiget til kontanthjælp.
Udvalget bad også forvaltningen om at afdække muligheden for forskellige sagstidsfrister afhængig af dokumentation i sagerne, muligheden for at forkorte sagstidsfrister, samt forklare hvorfor sagstidsfrister er opgjort i uger og ikke i arbejdsdage.
Løsning
Vejledning af borgere om dokumentationskrav ved ansøgning af kontanthjælp
Det er borgernes ansvar at tilvejebringe den lovpligtige dokumentation, som Ydelsesservice skal bruge til at vurdere, om de er berettiget til kontanthjælp. Forvaltningen har dog ansvar for at sikre, at borgerne får god hjælp og vejledning ved ansøgning om kontanthjælp og krav til dokumentation.
Borgerne har mulighed for at ansøge om kontanthjælp via kommunens hjemmeside. Hjemmesiden beskriver også dokumentationskrav. Det er dog kun 2 pct. af de ansøgninger, Ydelsesservice modtager elektronisk, som indeholder den nødvendige dokumentation. Det skyldes især, at størstedelen af borgerne møder personligt op i jobcentret for at søge om kontanthjælp. Her har de ofte ikke forberedt eller medbragt dokumentation. Borgerne bliver derfor først bekendt med dokumentationskravene i den første samtale med jobcentret.
De borgere, som jobcenteret vurderer har brug for særlig hjælp og vejledning, henvises til ’ydelsessatellitter’ i Jobcenter København – Ungecentret (JKU) og i Jobcenter København – Center for Jobindsats (JKI). I satellitterne sidder medarbejdere fra Ydelsesservice, der kan give borgerne håndholdt hjælp og vejledning til at søge om kontanthjælp og indsende dokumentation. Det seneste år har satellitterne i gennemsnit hjulpet 1.800-1.900 borgere om måneden.
I sager, hvor afgørelsen om kontanthjælp trækker ud, er årsagen ofte, at dokumentationskravet kan være meget stort. Nogle borgere kan enten være lang tid om at indsende dokumentation eller indsender mangelfuld dokumentation.
Forvaltningen arbejder løbende på at styrke arbejdsgangene, fx ved at forbedre arbejdsgangene mellem jobcentrene, der som regel har den første kontakt med borgerne, og Ydelsesservice (YDS), der beslutter, om borgeren er berettiget til kontanthjælp. Forvaltningen vil fremadrettet fortsætte arbejdet med at optimere arbejdsgangene, så borgeren i sidste ende får bedre hjælp til at håndtere dokumentationskravet.
Er det muligt at arbejde med forskellige sagstidsfrister, og kan sagsbehandlingsfristen kortes ned?
Jf. retsikkerhedslovens § 3, stk 2. fremgår det, at ’I sager hvor fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse’.
Udfordringen med at indføre differentierede frister er, at forvaltningen ikke på forhånd kender kompleksiteten af borgernes sag. Hvis forvaltningen melder forskellige sagstidsfrister ud, vil borgerne løbende skulle holdes orienteret om udskydelse af frister, og forvaltningen skal løbende vurdere nye frister, når der dukker nye informationer op i sagen jf. retsikkerhedsloven.
Når forvaltningen anbefaler en sagstidsfrist på 3 uger, skyldes det derfor, at forvaltningen har vurderet, at denne frist kan rumme langt de fleste sager – også de komplicerede sager, hvor der skal indsendes meget dokumentation.
Sagsbehandlingsskridtene ser ud som følger:
Figur 1: Sagstider i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp
Alternativt kan der indføres en frist, hvor en vis procentdel af sagerne (fx enkle sager og sager, der er fuldt oplyste ved ansøgningstidspunktet) afgøres tidligere end de tre uger. Forvaltningen vurderer, at det vil betyde en dårligere serviceoplevelse for borgerne, da borgerne ved ansøgningstidspunktet ikke ved, hvilken sagskategori de tilhører. Herudover skal borgeren, som nævnt ovenfor, holdes orienteret om ny sagstid.
Hvorfor er fristen opgjort i uger og ikke i arbejdsdage?
Fristen opgøres i uger og ikke arbejdsdage, da borgerne ikke regner i arbejdsdage, men i uger.
Forvaltningen anbefaler, at fristen fortsætter med at blive opgjort i uger, så der ikke opstår unødig forvirring om, hvad arbejdsdage dækker over.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Ny sagstidsfrist anvendes ved kommende måling.
Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst