Temadrøftelse vedr. udsatte boligområder

Resumé

Formålet med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets temadrøftelse om de udsatte boligområder er dels at orientere om status på de udsatte boligområder med særligt fokus på konsekvenserne af Covid-19, dels at drøfte udvalgets bidrag til forebyggelse af de udsatte boligområder i København.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager oplæg om status på de udsatte boligområder og konsekvenserne af Covid-19 til efterretning
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter udvalgets bidrag til forebyggelse af udsatte boligområder i Københavns Kommune.

Problemstilling

Et bredt flertal i Folketinget vedtog den 8. maj 2018 en national strategi mod parallelsamfund, hvor kriterierne for kategorisering som hhv. udsat boligområde, ghettoområde og hårdt ghettoområde blev vedtaget. Københavns Kommune har som følge af den nationale parallelsamfundsstrategi iværksat en række initiativer, der har til formål at udvikle de udsatte boligområder.

Formålet med temadrøftelsen er at give en status på udviklingen i de udsatte boligområder, særligt i lyset af konsekvenserne af Covid-19, samt drøfte udvalgets rolle i forebyggelsen af udsatte boligområder i København.

Løsning

Ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de 2 seneste år.
andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år
andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe
den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Et udsat boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. kommer på den nationale ghettoliste. Hvis et udsat boligområde har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde i 4 år, bliver det kategoriseres som en hård ghetto.

På den seneste statslige liste over ghettoområder, der blev offentliggjort december 2019, er der seks områder i Københavns Kommune, der er kategoriseret som ghettoområder. Det vurderes, at yderligere et område i København, Gadelandet/Husumgård, er i risiko for at komme på ghettolisten, der offentliggøres i december 2020.

Tabel 1: Områder i Københavns Kommune på ghettolisten pr. december 2019

	Beboere 1.000+	Ikke-vestlig > 50 pct.	Udenfor arbejdsmarked > 40 pct.	Dømte > 2,03 pct.	Kun grundskole > 60 pct.	Gns. Indkomst < 55 pct.
Mjølnerparken	1.659 prs.	80,5%	38,0%	2,02%	75,2%	49,6%
Tingbjerg/ Utterslevhuse	6.626 prs.	73,0%	25,7%	2,04%	75,4%	52,8%
Lundtoftegade	1.532 prs.	55,4%	32,8%	3,05%	60,4%	55,0%
Aldersrogade	2.193 prs.	70,9%	33,3%	1,65%	64,4%	52,8%
Bispeparken	1.558 prs.	57,9%	30,9%	3,13%	60,4%	56,2%
Hørgården	1.583 prs.	52,1%	32,4%	2,32%	61,8%	57,9%

Note: De røde tal angiver, at området opfylder kriteriet for udsat boligområde

Som ovenstående tabel angiver, var ingen af boligområderne på ghettolisten pr. december 2019 pga. ledighedskriteriet, men pga. enten høj kriminalitet, lavt uddannelsesniveau eller lav gennemsnitlig indkomst.
To af områderne i Københavns Kommune – Mjølnerparken og Tingbjerg/Utterslevhuse – er på listen over ’hårde ghettoområder’.

Aktuelt er Bispeparken, som har været på ghettolisten siden 2016, i risiko for at blive udpeget som hård ghetto i 2020. Ghettolisten, der offentliggøres i december 2020, beror på socioøkonomisk data for boligområderne i perioden 2018-2019. Indsatser, der igangsættes i 2020, har derfor ingen effekt på, hvorvidt Bispeparken udpeges som en hård ghetto i december 2020.

Tilsvarende er Aldersrogade/Sigynsgade, Lundtoftegade og Hørgården i risiko for at blive udpeget som ”hårde” ghettoområder, hvis disse områder fortsat er på ghettolisten i december 2021. Listen, der offentliggøres i december 2021, beror på data indsamlet i 2019-2020. Kriterierne vedr. andelen af personer uden for arbejdsmarked og andelen af antal dømte opgøres som et gennemsnit over perioden 2019-2020, indkomstkriteriet opgøres som et gennemsnit for 2020 og kriterieret vedr. uddannelsesniveau opgøres pr. 30. september 2020 og etnisk baggrund opgøres pr. d. 1. januar 2021.

Udviklingen af ledighed under Covid-19-krisen i de udsatte boligområder
For at følge ledighedsudviklingen efter udbruddet af coronakrisen har forvaltningen udarbejdet en opgørelse for udviklingen af ledighed fordelt på de seks udsatte boligområder i København.

Tabel 2: Stigning i nettoledigheden i antal personer i de udsatte boligområder i perioden uge 11-21 2020

Kilde: BIFLIS opgjort d. 26.maj 2020.

Ovenstående tabel angiver, hvilke områder der har haft en negativ udvikling i perioden uge 11-21 2020 ift. ledighed. I alt er der i de seks udsatte boligområder i København sket en stigning i nettoledigheden på 284 borgere. Antallet af ledige borgere i områderne var i uge 10 dvs. før coronakrisen på 2.675 borgere, dvs. der er sket en stigning i ledigheden på 10,6 pct. i de seks udsatte områder. I samme periode er der i hele København 8.674 personer, der er blevet ledige (når vi både ser på de arbejdsmarkedsparate og de ikke arbejdsmarkedsparate ledige). I uge 10 var det samlede antal ledige 58.249 borgere i København, dvs. at der i perioden uge 11-19 er sket en samlet stigning i ledigheden for alle målgrupper i hele København på 14,9 pct. Årsagen til den lavere stigning i de udsatte boligområder kan delvist skyldes, at der i de udsatte boligområder i forvejen er et væsentligt højere antal ledige end i det øvrige København. Af de nye ledige borgere i de udsatte boligområder, der er kommet i perioden uge 11-21 2020, er fordelingen, at 35 pct. af dem er aktivitetsparate borgere, mens de resterende 65 pct. omfatter dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere, modtagere af selvforsørgelses- og overgangsydelse samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere.

Af de fem kriterier på ghettolisten forventes det, at Covid-19 kan have en betydning ift. kriterierne vedrørende andelen af personer uden for arbejdsmarkedet og herunder en afledt effekt på gennemsnitsindkomsten, hvis ledigheden stiger i områderne på ghettolisten.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsatser i de udsatte boligområder
Jobcenterets normalindsats omfatter hovedparten af borgerne bosat i de udsatte boligområder. Herunder har alle aktivitetsparate borgere fyldt 30 år med implementeringen af Flere skal med 2 fået tildelt en personlig jobrådgiver, som borgerne kan kontakte ved behov. Derudover er der igangsat en række særindsatser i de udsatte boligområder. Nedenstående tabel viser en oversigt over de forskellige indsatser, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i de udsatte boligområder.

Tabel 3: Beskæftigelsesindsatser i de udsatte boligområder

Indsats	Område	Målgruppe	Periode
Den særlige beskæftigelsesindsats i Mjølnerparken	Mjølnerparken	Ledige ydelsesmodtagere bosat i Mjølnerparken. Omfatter både jobparate og aktivitetsparate.	2017-2020
Flere skal med 2- Udsatte boligområder	Tingbjerg	Aktivitetsparate borgere bosat i Tingbjerg over 30 år.	2019-2021
Perspektiv	Mjølnerparken, Aldersrogade/ Sigynsgade, Bispeparken og Lundtoftegade samt Tingbjerg og Gadelandet Husumgård.	Selvforsørgende mænd og kvinder primært med ikke-vestlig baggrund, som ikke er i beskæftigelse	2020-2023
De fremskudte beskæftigelsesindsatser	Tingbjerg og Urbanplanen	Aktivitetsparate borgere bosat i Tingbjerg og Urbanplanen over 30 år.	2017-2020
Job og familie	Tingbjerg	De 50 mest udsatte og udgiftstunge familier i Tingbjerg, der har behov for støtte fra flere af kommunens forvaltninger. SOF som tovholder.	2018-2020
Sammen om familien	Nørrebro/ Bispebjerg	Forebyggelsen af børn og unges rekruttering til bander gennem en helhedsorienteret og familieorienteret indsats for familier bosat på Nørrebro/Bispebjerg. Satspuljefinansieret med SOF som tovholder.	2019-2021
Fremskudt fritidsjobindsats	Aldersrogade/Sigynsgade	Unge mellem 15-24 år.	2019-22

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen arbejder videre med beskæftigelses- og uddannelsesfremmende tiltag mhp. at forebygge de udsatte boligområder.

Tanja Franck / Jeppe Bøgh Andersen

Beslutning

Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag som nyt 3. at-punkt:

”At beskæftigelses- og integrationsborgmesteren retter henvendelse til den relevante minister med ønske om at suspendere ghettolisten resten af året af hensyn til konsekvenserne af COVID19 for ghettolistens beskæftigelses-, uddannelses- og indkomstkriterier.”

Da der ikke var enighed i udvalget om at løfte sagen til en beslutningssag, blev forslaget forkastet.

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 2. at-punkt blev drøftet.

Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Coronakrisen har gjort, at vores samfund har været i stilstand og i tilfælde med ledigheden er gået i tilbagegang. Vi har sørget for henstand i forhold til gæld, aktivering, ledighedsperiode mv. Det har vi gjort i Danmark fordi den sunde fornuft tilsiger, at da coronakrisen har været uden for den enkelte borger/kommunes kontrol, så bør man sætte tingene på pause.

Den samme sunde fornuft tilsiger, at kravene til ghettolisten også bør suspenderes for en periode. Coronakrisen har sat sine spor på kommunens og boligselskabernes planer om at sikre, at ghettoplanen bliver overholdt, hvor borgere sikres et job eller uddannelse. Da Københavns Kommune reelt ønsker at overholde lovkravene, så er det også vigtigt at påpege, at det er den ekstra ordinære situation, der forplumrer at vores planer ødelægges af coronaen. Derfor er det Radikale Venstres, Enhedslistens og Alternativets vurdering, at regeringen bør gøres opmærksom på kommunens og boligselskabernes behov om suspension af ghettopakkens krav.”

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Folketinget vedtog den 8. maj 2018 en parallelsamfund strategi hvor kriterierne for kategorisering som hhv. udsat boligområde, ghettoområde og hårdt ghettoområde.

Enhedslisten er imod parallelsamfundsstrategien. Coronakrisen har gjort, at mange har mistet deres arbejde. Der har været hjælpepakker og Enhedslisten mener, at de boligområder, der står til at komme på regeringens hårde liste, også skal ha’ en hjælpepakke. Derfor bør man fjerne lovgivningen eller minimum sætte kriterierne for parallel samfundslovgivningen på pause. Det forekommer absurd, at en sundhedskrise skal medføre, at et boligområde kan miste op i mod 60 % af deres almene boliger. Derudover er det særlig vigtigt, at beboerne i de områder som er på eller i fare for at komme på den hårde Ghettoliste, får et tilbud om et almindeligt arbejde eller en SU-berettiget uddannelse, såfremt de ønsker det. Således vil det være muligt at undgå, at et boligområde ender på regeringens liste med boligområder, der enten skal rives ned eller sælges. Det er absurd at boligområder kan miste 60 % af boligerne.”

Til top