Mødedato: 14.12.2020, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Beskæftigelsesplan 2021

Se alle bilag

Resumé

Kommunerne skal hvert år vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende år. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal godkende en beskæftigelsesplan for 2021 senest d. 31. december 2020.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender Beskæftigelsesplan 2021.

Problemstilling

Kommunerne skal i henhold til Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen hvert år vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Der er ingen formkrav til udformningen af beskæftigelsesplanen, dog er der krav om, at beskæftigelsesplanen:  

  • tager udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren
  • viser resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år
  • indeholder en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven.

Løsning

Beskæftigelsesindsatsen i København tager udgangspunkt i visionen og de fire strategiske fokusområder samt de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, som der er sat for indsatsen. I Beskæftigelsesplan 2021 beskrives indsatser og prioriteringer, som tidligere er godkendt af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.  

Beskæftigelsesplan 2021 er bygget op omkring:  

  • Budget 2021
  • Håndtering af situation omkring covid-19
  • Visionen og de fire strategiske fokusområder
  • Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2021.

Endelig vedlægges som bilag:  

  • Opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder, 3. kvartal 2020, der viser resultater og effekter af indsatsen.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, vil den blive sendt til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden til orientering.

 

Tanja Franck / Marianne Sørensen / Jeppe Bøgh Andersen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top