Mødedato: 14.12.2006, kl. 14:15

Udmøntning af initiativet økonomisk støtte og rådgivning til foreninger og NGO´er (fællesindstilllinger)

Udmøntning af initiativet økonomisk støtte og rådgivning til foreninger og NGO´er (fællesindstilllinger)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 14. december 2006

 

 

9.      Udmøntning af initiativet økonomisk støtte og rådgivning til foreninger og NGO´er (fællesindstilllinger)

                      BIU 234/2006 INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller overfor Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget

at der afsættes 2 mill. kr. i 2007 og 1 mill. kr. i 2008 til frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål og,

at udmøntningen af midlerne i 2007 foregår via en ekstraordinær ansøgningsrunde til frivilligt socialt arbejde efter § 115 i lov om social service.

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 14. december 2006

Jakob Hougaard (A) stillede ændringsforslag om tilføjelse af følgende ekstra at:

"at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget som led i budget 2008 drøfter forankring og finansieringsbehov af de frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål."

Ændringsforslaget blev godkendt af et enigt udvalg.

Indstillingen blev med denne tilføjelse godkendt.

 

 

 

RESUME

Københavns Kommune vedtog d. 14. juni 2006 en ny Integrationspolitik for 2007-2010, som sætter målene og rammerne for integrationsindsatsen i Københavns Kommune i de kommende år (BR 395/2006). Ved vedtagelsen af budget 2007 blev der endvidere afsat 14 mill. kr. i 2007, til udmøntning af integrationsinitiativer i forlængelse af integrationspolitikken. Herudover er der tilvejebragt yderligere finansiering på 6,8 mill. kr. i 2007, således at der i alt er 20,8 mill. kr. til nye initiativer i 2007.

Med denne indstilling udmøntes et af disse initiativer om økonomisk støtte og rådgivning til foreninger og NGO'er.

Initiativet omfatter bl.a. udmøntning af 2 mill. kr. i 2007 og 1 mill. kr. i 2008 til stimulering af frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål gennem økonomisk støtte og rådgivning til foreninger og NGO'er. Der er ikke afsat midler til initiativet fra 2009 og fremover.

Initiativet foreslås gennemført i 2007 via udmelding af en ekstraordinær ansøgningsrunde til frivilligt socialt arbejde iht. § 115 i lov om social service om frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål.

For 2008 foreslås det, at de 1 mill. kr. til frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål indgår i den almindelige ansøgningsrunde for § 115, medmindre midlerne måtte være politisk disponeret i 2007 til længerevarende frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål.

Udgiften foreslås finansieret ved overførsel af midler til Socialudvalget fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets midler til integrationsaktiviteter.

 


 

Til top