Mødedato: 14.12.2006, kl. 14:15

Indsats for styrket forældreansvar via kampagne, kurser og rollemodelller (fællesindstilling)

Indsats for styrket forældreansvar via kampagne, kurser og rollemodelller (fællesindstilling)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 14. december 2006

 

 

8.      Indsats for styrket forældreansvar via kampagne, kurser og rollemodelller (fællesindstilling)

                      BIU 233/2006 INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget og til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

·        at Københavns Kommune iværksætter en kampagne for at få indvandrerforældre til aktivt at deltage i og understøtte børnenes skolegang og videre uddannelse.

·        at Ungdommens Uddannelsesvejledning København (UU København) i samarbejde med folkeskolerne udvikler og afholder forældrekurser for forældre til tosprogede børn med henblik på at øge gruppens viden om det danske uddannelsessystem mv.

·        at der etableres et korps af forældrerollemodeller og ungerollemodeller med anden etnisk baggrund end dansk, som skal formidle gode erfaringer om overgange fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Rollemodelkorpsene forankres i UU København.

·        at den tekniske omplacering, herunder konsekvenser for enhedspriser og mængder, håndteres i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer som behandles i Borgerrepræsentationen i april 2007.

 

 

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 14. december 2006

Godkendt.

 

 

RESUME

Mange indvandrerforældre har sparsom viden om det danske uddannelsessystem, men påvirker alligevel ofte deres børn til at vælge bestemte uddannelser. Dette kan betyde, at de unge ikke vælger ud fra egne ønsker og faglige formåen og derfor har øget risiko for at falde fra uddannelse.

I forhold til uddannelsesvejledning har majoritetssamfundet et særligt ansvar for at sikre, at vejledningsindsatsen tilrettes de særlige behov, som unge med anden etnisk baggrund og deres forældre kan have. Vejledningsindsatsen skal sikre, at de unge og deres forældre oplyses om de mange muligheder i det danske uddannelsessystem, og at de hjælpes til at vælge den rigtige uddannelse. Dette kan blandt andet modvirke de etniske unges høje frafaldsprocent på ungdomsuddannelserne.

 

 

 


 

Til top