Mødedato: 14.12.2006, kl. 14:15

Forslag til integrationsbarometer

Forslag til integrationsbarometer

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 14. december 2006

 

 

2.      Forslag til integrationsbarometer

                      BIU 227/2006 INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

·        at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at indstillingen samt bilag sendes i høring i fagudvalgene og Integrationsrådet, jf. koncept for integrationsbarometret samt oversigtsskema (bilag 1) udkast til høringsbrev (bilag 2).

 

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 14. december 2006

Godkendt til høring med den bemærkning, at der skal en definition af et barometers status med i høringen.

 

 

RESUME

Københavns Kommunes nye integrationspolitik for 2007-2010 blev vedtaget i Borgerrepræsentationen d. 14/6 2006 (BR 395/06). Af integrationspolitikken fremgår, at der skal udvikles et barometer til at følge tilstanden på integrationsområdet. Som bilag til denne indstilling er vedlagt koncept for integrationsbarometeret.

Konceptet indeholder udvalgte indikatorer for mål og aktiviteter for integrationspolitikkens 6 indsatsområder. Udvælgelsen og fastlæggelsen af indikatorerne er sket i tæt samarbejde med fagforvaltningerne, som via workshops, arbejdsgruppemøder m.v. har været inddraget og hørt gennem hele i processen. Rambøll Management har faciliteret processen og bistået med konsulentbistand.

Konceptet for integrationsbarometer bygger på trafiklys-princippet, hvor udviklingen i integrationsindsatsen vil blive illustreret ved farverne grøn, gul eller rød afhængigt af retning på udviklingen siden sidste måling. For hvert af de 6 indsatsområder i politikken er der to niveauer. Niveau 1 viser udviklingen for indsatsområdets primære målsætning, mens niveau 2 redegør for udviklingen på indsatsområdets øvrige indikatorer. Disse vil som udgangspunkt være indikatorer, der vurderes relevante i forhold til målopfyldelsen af områdets primære mål (niveau 1).

Konceptet for barometer og oversigtskema med bl.a. indikatorer skal i høring i fagudvalgene og Integrationsrådet. I marts 2007 vil Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Borgerrepræsentationen få forelagt det endelige integrationsbarometer med første måling for 2007. Barometret vil blive opdateret med nye målinger to gange årligt.

 


 

Til top