Orientering om metodeudvikling til styrkelse af indsatsen på sygedagpengeområdet
Orientering om metodeudvikling til styrkelse af indsatsen på sygedagpengeområdet
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 14. december 2006
23. Orientering om metodeudvikling til styrkelse af indsatsen på sygedagpengeområdet
BIU 248/2006
INDSTILLING
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen om etablering af metodeudviklingsenhed til styrkelse af indsatsen på sygedagpengeområdet til efterretning.
RESUME
Se sagsbeskrivelsen.
SAGSBESKRIVELSE
BIU godkendte den 14. september 2006 handlingsplan for udmøntning af beskæftigelsesaftale 2007.
Efter handlingsplanens indsatsområde 2 skal bl. a. indsatsen for arbejdsfastholdelse af langvarigt sygemeldte, der modtager sygedagpenge og ledighedsydelse, målrettes.
En del af denne indsats sker med afsæt i erfaringerne fra PASOP, og der iværksættes et arbejde med fokus på metodeudvikling af indsatsen på sygedagpengeområdet, så metoderne kan forbedres, og kvaliteten af indsatsen kan øges yderligere.
PASOP blev etableret som et udviklingsprojekt, hvis primære opgave er at styrke opfølgningen af sygedagpengesager såvel socialretligt som metodemæssigt. PASOP støttede sagsbehandlerne i formidlede faglige metoder iht. lovgivningens krav mv.
PASOP var finansieret af Københavns Kommunes Koordinations-udvalg
og er et 3-årigt projekt om
metodeudvikling. Projektperioden var fra den 1. januar 2004 til den 31.
december 2006.
Med henblik på
fremtidig udvikling af metoder etableres der en samlet funktion i Jobcenter for
Sygedagpenge. De nuværende 3 årsværk i PASOP overføres pr. 1. januar 2007 til
Jobcenter for Sygedagpenge og knyttes til denne udviklingsfunktion. Metoder til
arbejdspladsfast-holdelse vil være centralt som fremtidigt indsatsområde for
udviklingsfunktionen.
Metodeudviklingen sker med afsæt i
erfaringerne fra PASOP.
Enheden
vil organisatorisk blive forankret i det tværgående team i Jobcenter for
Sygedagpenge. Den tidligere leder i PASOP vil blive tilknyttet funktionen med
faglige koordinatorer/juridisk konsulent som en støttefunktion til den daglige
drift af opgaver forbundet med sygedagpengeopfølgningen.
De 2
øvrige årsværk vil blive tilknyttet centrets stabsfunktion, hvor de skal indgå
i et team med centrets øvrige udviklingskonsulenter, og sammen med dem
understøtte centerledelsen i forhold til udviklingsinitiativer, der primært
retter sig mod organisering, analyse, styring og metodeudvikling af de
borgerrettede funktioner.
Samtidig skal der
udarbejdes en projektplan for metodeudviklings-enheden og dens arbejde. Planen
udarbejdes af centerledelsen på JCS i samarbejde med centralforvaltningen.
Planen indarbejdes i centrets kontrakt.
Centerledelsen
i JCS vil i december 2006 drøfte hvilke elementer, der er aktuelle og relevante
i forhold til projektplanen med særlig fokus på arbejdspladsfastholdelse. Det
kan både være de projekter, som centret allerede har initieret i forhold til
arbejdsfastholdelse i samarbejde med eksterne aktører, men også nye projekter
og projekter, som naturligt ligger i forlængelse af de projekter, som var en del
af PASOP's projektplan for
2006. Med udgangspunkt i dette drøftes områderne med
centralforvaltningen, inden der udarbejdes en endelig plan.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Til udmøntning af dannelsen af metodeudviklingsenheden er der afsat kr.1.5 mill.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Ingen
/