Administration af jobrotationsordningen
Indstilling og beslutning
- At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender redegørelsen til Økonomiudvalget om administration af jobrotationsordningen.
Problemstilling
Den 25. juni 2015 bad Økonomiforvaltningen (ØKF) Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) om at udarbejde en redegørelse for, "hvilke tiltag forvaltningen har iværksat eller påtænker at iværksætte for at sikre betryggende og korrekte processer for administration af jobrotationsordningen, herunder processer vedrørende bevilling af jobrotationsforløb, udbetaling af ydelser, ledelsestilsyn, kontrol- og budgetopfølgning samt for at sikre de fornødne medarbejderkompetencer til at løse opgaven." Redegørelsen skal anvendes i forbindelse med Økonomiudvalgets (ØU) behandling af Intern Revisions rapport om håndtering af jobrotation i BIF. Rapporten fra Intern Revision blev forelagt BIU på mødet den 22. juni 2015.
I stedet for at lave to redegørelser om samme emne har BIF valgt at præsentere BIU for de gældende arbejdsgange med udgangspunkt i redegørelsen til ØU og at bede BIU om at godkende redegørelsen (bilag 1).
Fristen for aflevering af redegørelsen til ØKF er den 7. september 2015. Redegørelsen vil derfor blive oversendt til ØKF med forbehold for BIU's godkendelse.
Løsning
- Bevilling af jobrotationsforløb
- Udbetaling af jobrotationsydelse
- Særlige kontrolforanstaltninger
- Medarbejderkompetencer
- Ledelsestilsyn, kontrol- og budgetopfølgning
De nye arbejdsgange, retningslinjer og kontroller er udformet og indført på baggrund af den såkaldte jobrotationssag og nye regler, som trådte i kraft den 1. januar 2015, samt den vejledning, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udsendte i april 2015.
Som det fremgår af redegørelsen, har forvaltningen skærpet dokumentationskravene til virksomhederne markant. De skærpede krav til dokumentation indebærer en risiko for, at nogle virksomheder ikke ønsker at benytte ordningen. På baggrund af de foreløbige erfaringer vurderer forvaltningen, at der vil være et fald i antallet af jobrotationsprojekter.
Økonomi
Videre proces
Birgitte Hansen / Jacob Zeberg Eberholst
Beslutning
Venstre og Konservative afgav følgende protokolbemærkning:
"Venstre og Konservative vægter i denne sag højest, at forvaltningen følger anbefalingerne fra Intern Revision og vejledningen fra STAR - for på den måde at være på den sikre side, og friholde direktionen og udvalget for et evt. efterfølgende ansvar."
"Enhedslisten finder det ikke tilfredsstillende, at BIF redegør for en handlingsplan, der lægger op til, at der kommer færre jobrotationsprojekter. Ø ønsker at BIF udarbejder en ny handlingsplan, som tager højde for et politisk ønske om, at der ikke kommer færre jobrotationsprojekter.
- Samtidigt ønsker Ø, at der fra forvaltningens side generelt er tæt dialog og opsøgende kontakt med jobrotationsvikarer for at få kendskab til evt. misbrug af offentlige midler, og at alle alternative muligheder for forebyggelse udnyttes på en måde, som letter dokumentationsbyrden for virksomheder."
Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
"A, F og Ø er meget bekymret for jobrotationsredskabets fremtid efter indførelsen af de nye regler og nye kontroller. Forvaltningen opfordres til løbende at undersøge hvordan dokumentationsbyrden for virksomhederne kan lempes og pålægges senest om et halvt år at vende tilbage med en status på jobrotation."