Mødedato: 14.09.2015, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Medlemsforslag om drøftelse af fejl i sager om gensidig forsørgerpligt

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Det foreslås, at det pålægges Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, 

  1. at de ansvarlige forvaltningschefer kommer med en mundtlig redegørelse til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om baggrunden for de beslutninger og disponeringer, forvaltningen har truffet i sagen.

(Stillet af Venstre)

Problemstilling

Den 22. juni 2015 behandlede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget et medlemsforslag fra Venstre om drøftelse af fejl i sager om gensidig forsørgerpligt (2015-0141728). Det blev besluttet, at indstillingens 3. at skulle udsættes til udvalgsmødet den 17. august 2015 med den begrundelse, at udvalget på dette tidspunkt ville have modtaget forvaltningens interne undersøgelse. Protokollen for behandlingen af medlemsforslaget på udvalgsmødet den 22. juni 2015 er vedhæftet som bilag 1.

Ved brev af 29. juni 2015 orienterede forvaltningen udvalget om, at behandlingen af det 3. at i medlemsforslaget udsættes til udvalgsmødet den 14. september 2015, da det ikke var muligt for forvaltningen at færdiggøre den interne undersøgelse inden udvalgsmødet den 17. august 2015.

Medlemsforslaget 3. at er identisk med det 1. at i nærværende indstilling.

Beslutning

Venstre trak sit medlemsforslag med følgende begrundelse, som Radikale, Enhedslisten, SF og Konservative tilsluttede sig:

"Venstre kvitterer for en god og grundig rapport, som tydeligt forklarer baggrunden - og placerer et ansvar - for de fejl, der er begået. Vi anerkender, at forvaltningen har været udfordret på grund af kompliceret national lovgivning, men finder selvsagt den administrative håndtering utrolig uheldig. 
Med henvisning til rapporten og den efterfølgende mundtlige orientering til udvalget trækker vi hermed vores medlemsforslag om at få en mundtlig redegørelse fra de ansvarlige forvaltningschefer."

Til top