Mødedato: 14.03.2022, kl. 17:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Drøftelse vedr. udarbejdelse af vision og fokusområder (møde 1)

Se alle bilag

Resumé

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal i 1. halvår 2022 have en række drøftelser på udvalgsmøderne, hvor udvalget kan udvikle deres vision og strategiske fokusområder for den nye udvalgsperiode. På første møde vil udvalget få mulighed for at have en åben drøftelse af emnet.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har en åben drøftelse, hvor hvert udvalgsmedlem kan komme med input til, hvad hun/han er optaget af på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens områder.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte på udvalgsmøde d. 7. februar 2022 processen for udarbejdelse af en ny vision og nye fokusområder.

Udvalget vil i 1. halvår 2022 have en række drøftelser, hvor de har mulighed for at sætte den overordnede strategiske retning for forvaltningen ved at formulere en vision og evt. et antal fokusområder. Det kan også være nogle overordnede tematikker mere bredt set. 

På udvalgsmøder i perioden marts 2022 til juni 2022 vil udvalget således have en proces, hvor udvalgsmedlemmerne får mulighed for at spille ind med, hvad de er optagede af på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens område, og drøfte det på tværs af udvalget. Der vil bl.a. være gruppearbejde, og drøftelserne vil blive faciliteret af en ekstern konsulent. Forvaltningen vil bruge en ekstern konsulent, som kender til beskæftigelsesområdet, men som samtidig kan bidrage med et overordnet blik på området udefra.

Udvalgets drøftelser forventes at munde ud i en vision og en række fokusområder. Forvaltningen vil på den baggrund udarbejde korte ’one pager’-beskrivelser af hvert fokusområde indeholdende centrale problemstillinger og en helt overordnet ramme, som skitserer mandatet for forvaltningens videre arbejde med området.

Proces for drøftelserne

Processen opdeles i to faser med hver to møder:

Fase 1: Fastlæggelse af fokusområder

Udvalgsmøde den 14. marts 2022

  • Åben drøftelse, hvor hvert udvalgsmedlem kan komme med input til, hvad han/hun er optaget af.

Udvalgsmøde den 19. april 2022

 

  • Drøftelse af forvaltningens opsamling på udvalgets første drøftelser, der skitserer prioritering og fastlæggelse af vision og fokusområder.

Fase 2: Mandat på overordnet, strategisk niveau fra udvalget til forvaltningen

Udvalgsmøde den 23. maj 2022

 

  • Gruppearbejde om fokusområderne. Udvalgs-medlemmerne kan uddybe, hvad de er optagede af, og hvilke ønsker de har til formål og indsats.

Udvalgsmøde den 20. juni 2022

 

  • En ”one pager” for hvert fokusområde præsenteres. Udvalget giver mandat til forvaltningen om at arbejde ud fra den vedtagne vision og nye fokusområder.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil på første møde have en åben drøftelse, hvor hvert udvalgsmedlem kan komme med input til, hvad hun/han er optaget af på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens områder. Drøftelsen faciliteres af Per Rystrøm, ekstern konsulent (Operate).

Til at rammesætte drøftelsen vil konstitueret administrerende direktør, Jeppe Bøgh Andersen, holde et oplæg om væsentlige kommende udfordringer og emner på forvaltningens område. Oplægget vil give nogle eksempler og bud på emner og områder, hvor ”skoen trykker”, som forvaltningen vurderer, kan være relevante at arbejde med.

Målet med dette første møde om ny vision og nye fokusområder er, at udvalget får drøftet, hvad de er optagede af på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens område.

Økonomi

Udgifter til facilitering af processen, som varetages af et eksternt konsulentbureau, afholdes inden for forvaltningens ramme.

Videre proces

Forvaltningen laver en opsamling på udvalgets første drøftelser, som udvalget vil få mulighed for at drøfte på andet møde d. 19. april 2022. Den formelle godkendelse af vision og fokusområder foregår på et tredje møde den 2. maj 2022.

De efterfølgende drøftelser i fase 2: ’Mandat på overordnet, strategisk niveau fra udvalget til forvaltningen’ vil foregå på udvalgsmøderne d. 23. maj og d. 20. juni 2022.

 

Jeppe Bøgh Andersen / Marianne Becker Andersen

Beslutning

Indstillingen blev drøftet og alle udvalgsmedlemmer gav inputs til, hvad de er optagede af. Forvaltninger tager udvalgets inputs med i det videre arbejde med udarbejdelse af vision og fokusområder.

Til top