Personer med meget langsom progression i danskuddannelse
Personer med meget langsom progression i danskuddannelse
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 13. december 2007
13. Personer med meget langsom progression i danskuddannelse BIU 254/2007
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal tage stilling til den foreløbige opfølgning på en rapport om personer med meget langsom progression i danskuddannelse.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager rapporten til efterretning 2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen tager initiativ til et samarbejde med Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet om udvikling af tilbud til ordblinde, der ikke har dansk som modersmål 3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen fremlægger forslag til videre opfølgning på rapportens anbefalinger i forbindelse med udvalgets behandling af budgetforslaget for 2009 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2007 Indstillingens 1. at blev taget til efterretning og 2. og 3. at blev godkendt. |
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede d. 28. september 2006 rapporten "Strategi for en samlet sprog- og integrationsindsats" BIU(166/2006). Rapporten konkluderede, at årsagen til særlig langsom progression skulle analyseres nærmere. En arbejdsgruppe har efterfølgende for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen undersøgt årsagerne til særlig langsom progression blandt en mindre del af deltagerne i danskuddannelse. Formålet har været at give kommunen et bedre grundlag for at vurdere behovet for særlige tilbud til målgruppen.
Løsning
Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser for henholdsvis (1) analfabeter og andre med ukendskab til det latinske alfabet, (2) personer med kort skolebaggrund og (3) personer med mindst en uddannelse svarende til gymnasieniveau. Hver danskuddannelse består af 5-6 moduler.
Arbejdsgruppen har undersøgt, hvorfor 6-7 procent af deltagerne anvender mere end en halv gang flere undervisningstimer på at gennemføre et undervisningsmodul end den statsfastsatte norm for den danskuddannelse, personen går på.
Problemer ved selve undervisningsmodellen
Undersøgelsen viser, at der er markant flere med meget langsom progression blandt de lavtuddannede på Danskuddannelse 1 og 2 end blandt de højtuddannede på Danskuddannelse 3. Det tyder på, at det ikke er lykkedes i tilstrækkelig grad at tage højde for målgruppens forskellige forudsætninger på alle tre danskuddannelser.
Undersøgelsen viser imidlertid, at også de langsomme deltagere har udbytte af at deltage i danskuddannelse, dvs. at de gennemfører undervisningsmoduler. Det gælder også for eksempel kvinder med et ikke vestligt statsborgerskab, der er henvist som kontanthjælpsmodtagere til Danskuddannelse 1 og 2. Men de har brug for væsentligt mere end tre år til at gennemføre danskuddannelsen.
Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund,
· at kommunen prioriterer fortsat undervisning til personer med meget langsom progression i danskuddannelse efter udløbet af treårsperioden
· at kommunen i samarbejde med udbyderne udvikler målrettede tilbud til gruppen, herunder til kvinder med de nævnte karakteristika.
Forvaltningen vil drøfte arbejdsgruppens anbefalinger med sprogcentrene med henblik på fremlægge eventuelle forslag, der kan indgå i behandlingen af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetforslag for 2009.
Det er for eksempel relevant at overveje, om der bør etableres et særligt tilbud til målgruppen for mor-barn-ordningen, men med et mere arbejdsmarkedsrettet perspektiv for at fremme kombinationen af beskæftigelse og sprog. Mor-barn-ordningen, hvor mødre til børn i førskolealderen modtog danskuddannelse, er afviklet efter politisk beslutning i løbet af 2007, jf. (BR 286/07).
Kommunen tilbyder i dag fortsat danskuddannelse efter udløbet af treårsperioden til såkaldt 'familieforsørgede', jf. (BIU 166/2006) samt i 2007 ligeledes til kursister, der forventes at kunne henvises til et afsluttende modul i 2007. På møde i BIU d. 13. december behandles indstilling om, at fortsætte praksis i 2008 med at tilbyde danskundervisning til kursister efter udløb af 3-årsperioden til den sidste gruppe.
Kursister med særlige problemer
Undersøgelsen viser, at en del af deltagerne med særlig langsom progression lider af psykisk eller fysisk sygdom. En del har omfattende forpligtelser over for familien eller har familiære problemer. Problemerne er mest omfattende blandt deltagerne på Danskuddannelse 1 og 2 og blandt ydelsesmodtagere.
De få deltagere på Danskuddannelse 3, der har særlige problemer, har typisk problemer med at få tid til både danskundervisning og arbejde.
Resultatet understreger ifølge arbejdsgruppen, hvor store vanskeligheder dele af kursisterne på danskuddannelse har, og understreger betydningen af målrettede tilbud, der tager hensyn til kursisternes situation. (Jævnfør ovenstående anbefaling).
I færre tilfælde end arbejdsgruppen havde forventet viser undersøgelsen, at deltagerne har handicap, der har betydning for progression i danskuddannelsen. I de fleste tilfælde drejede det sig om deltagere med særlige læse-/stavevanskeligheder, for eksempel ordblindhed. Men andelen var ifølge undersøgelsen lavere end i befolkningen som helhed.
Det er imidlertid vanskeligt at konstatere symptomer på ordblindhed hos personer, der er analfabeter eller har meget kort skolebaggrund. Desuden egner de test, der anvendes i Danmark til at diagnosticere ordblindhed, sig ikke til personer, der ikke har dansk som modersmål.
Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at Københavns Kommune tager initiativ til et udvidet samarbejde mellem det kommunale tilbud om danskuddannelse og det statslige tilbud om ordblindeundervisning - med henblik på,
· at der sker en mere systematisk testning af læsesvage deltagere i danskuddannelse for ordblindhed
· at der etableres et større samspil mellem danskuddannelserne og ord-blindeundervisningen om målrettede tilbud til gruppen, herunder tilbud, der kombinerer danskuddannelse og ordblindeundervisning
· at metoderne til afdækning af ordblindhed hos personer, der ikke har dansk som modersmål, fortsat udvikles.
Arbejdsgruppen peger desuden på den mulighed, at man screener en gruppe kursister på et eller flere af sprogcentrene for eventuelle syns- eller hørehandicap.
Forvaltningen er enig, at der er behov for udvikling af tilbuddet til deltagere i danskuddannelse med for eksempel ordblindhed.
Forvaltningen vil drøfte med sprogcentrene, om der skal gennemføres en screening af en gruppe kursister for eventuelle syns- eller hørehandicap.
Økonomi
Indstillingen har ikke i sig selv udgiftsmæssige konsekvenser.
Videre
proces
Hvis udvalget godkender indstillingspunkterne, vil borgmesteren på vegne af udvalget kontakte Undervisningsministeriet, Integrationsministeriet, Københavns Voksenuddannelsescenter (der på statens vegne varetager ansvaret for læse-/staveundervisningen i København) og sprogcentrene med henblik på et samarbejde om udvikling af tilbud til ordblinde mv., der ikke har dansk som modersmål.
Forvaltningen vil desuden drøfte arbejdsgruppens anbefalinger med sprogcentrene, så eventuelle forslag til opfølgning kan fremlægges for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget senest i forbindelse med udvalgets udarbejdelse af budgetforslaget for 2009.
Bilag
1. Rapporten "Personer med meget langsom progression i danskuddannelse" (2007)
2. Breve til Undervisningsministeriet, Integrationsministeriet og Københavns Voksenuddannelsescenter.
/