Indsats og serviceniveau for ukrainske fordrevne

Resumé

Denne sag beskriver Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens tilbud til ukrainske fordrevne, en vurdering af det aktuelle serviceniveau samt giver et overblik over udgifterne forbundet med indsatsen.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

Københavns Kommune har siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 foreløbigt taget imod 3.503 ukrainske fordrevne, hvoraf 2.020 er kommunalt indkvarteret. Tallet stiger aktuelt fortsat med ca. 25 hver uge.

Samtidig har regeringen og KL den 25. maj 2023 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2024. I aftalen indgår en normalisering af udgiftsstyringen vedrørende indkvartering af fordrevne fra Ukraine. Økonomiforvaltningen og fagforvaltningerne ser derfor løbende på mulighederne for at nedbringe udgifterne.

På den baggrund beskriver denne sag Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens tilbud til målgruppen. Forvaltningens vurdering af serviceniveauerne i indsatsen præsenteres løbende sammen med angivelse af udgifterne.

Alle forvaltninger i Københavns Kommune er i forskelligt omfang involveret i modtagelsen af ukrainske fordrevne. Denne sag beskriver de tilbud, som hører under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens ressort. Det samme gør sig gældende for udgifterne forbundet hertil.

Forvaltningens indsatser til ukrainske fordrevne opdeles i fire overordnede temaer: 1) modtagelse, 2) midlertidig indkvartering, 3) selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og 4) Welcome Houses og samarbejde med civilsamfundet.

Figur 1 nedenfor illustrerer de overordnede temaer i indsatsen, eksempler på de tilhørende tilbud og endelig en vurdering af mulige skaleringer i serviceniveauer. Figuren afspejler således strukturen for denne sag, hvor hvert tema, underliggende tilbud og vurdering af serviceniveauet gennemgås.

Figur 1. Oversigt over tilbud til ukrainske fordrevne, samt vurdering af mulige områder for skalering af serviceniveauer

1. Modtagelse

Kommunen overtager integrationsansvaret for ukrainske fordrevne senest fire hverdage efter Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende til København (for flygtninge generelt sker dette først 1-2 måneder efter visiteringen). Jobcenteret afholder umiddelbart efter ankomsten velkomstsamtale med borgeren. Det foregår i regi af ”OneStopShop”, som er forvaltningens tiltag for på en ressourcebesparende måde at håndtere den første samtale og de mange praktiske forhold, der skal på plads, ifm. modtagelse af et større antal nyankomne. Her får borgerne således på samme dag hjælp til oprettelse af MitID, bankkonto, evt. ansøgning om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv.

Den nyankomne får desuden tilknyttet en koordinerende sagsbehandler, som sikrer en tværfaglig og koordineret modtagelse på tværs af forvaltninger. For personer med børn koordineres fx med Børne- og Ungdomsforvaltningen ift. at hjælpe med indskrivning til skole eller daginstitution.

De jobparate ukrainske fordrevne, som med en mindre indsats vurderes at kunne komme i job, tilbydes et direkte match med en virksomhed hvis muligt ved første samtale – dvs. før opstarten af det lovpligtige selvforsørgelses- og hjemrejseprogram (herefter blot program). Programmet opstartes efter borgeren har gennemført den lovpligtige kontraktsamtale med jobcentret. For de ukrainske fordrevne skal det ske senest tre måneder efter visiteringsdatoen, hvilket er en suspension fra de almindelige regler, hvor fristen er en måned.

Det er ikke lovpligtigt at tilbyde en formidlingsindsats før igangsættelsen af programmet, men forvaltningen vurderer, at det er formålstjenligt at anvende ressourcer til en tidlig, frivillig indsats for dem, der er motiveret og har kompetencer.

De forventede udgifter i forbindelse med modtagelsen indgår som del af de samlede myndighedsomkostninger (service), som bl.a. også omfatter indsatser for borgere i aktivering mv., og som i 2024 forventes at udgøre i alt 29,4 mio. kr.

2. Midlertidig indkvartering

Kommunen skal efter integrationsloven tilbyde flygtninge og fordrevne en midlertidig bolig. Før tilstrømningen af ukrainske fordrevne havde København én indkvarteringslokation og enkelte eksterne lejligheder med i alt ca. 100 flygtninge indkvarteret. Indkvarteringen udgør nu 12 selvstændige lokationer og 98 eksterne lejligheder med i alt ca. 2.000 beboere (se lokationer på bykort i bilag 1).

Der indkvarteres med henblik på en optimal men samtidig forsvarlig udnyttelse af den eksisterende indkvarteringskapacitet. Forvaltningen efterfølger forskellige principper i forhold til, hvordan beboere indkvarteres. Det drejer sig om praktiske såvel som sociale hensyn. Fx indkvarteres fremmede enlige ikke på samme værelse med en dobbeltseng, ligesom enlige ikke indkvarteres i ledige senge hos par eller familier med børn. Disse indkvarteringsprincipper betyder, at der typisk kan opnås en udnyttelse på ca. 80 pct. af sengepladserne på en given lokation.

Der er mange steder alligevel tale om relativt tæt beboelse i indkvarteringen. Fx deler enlige beboere på flere lokationer værelser på ned til 10 m² med andre enlige, som de ikke nødvendigvis kender i forvejen.

Personalet på indkvarteringsstederne (”indkvarteringsværter”) tager sig af den daglige drift, og har derudover også særligt fokus på at sikre trygge rammer og fredelig sameksistens mellem beboerne. Dette er særligt vigtigt på de lokationer, hvor beboerne bor relativt tæt sammen. Indkvarteringsværter er ikke socialfagligt personale, men tilstedeværelsen af dem er med til at sikre, at forvaltningen bliver opmærksom på beboere med særlige behov eller udfordringer og sørger for samarbejde med de andre forvaltninger i de tilfælde. Der er i den forbindelse også etableret et styrket og fremskudt samarbejde med Socialforvaltningen, hvor der med opsøgende arbejde i indkvarteringen søges at forebygge social udsathed i gruppen, brobygge til traditionelle SOF-tilbud og forebygge udsættelser. Indsatsen blev igangsat i maj 2023 og er fortsat under opbygning.

Der er desuden indgået aftale med Rådhusvagten om tilknytning af nattevagter på kommunens største indkvarteringslokationer, brug af runderingsvagter på de øvrige lokationer samt mulighed for tilkald, jf. BIU-beslutning den 24. april 2023.

Ukrainske fordrevne anvises desuden en permanent bolig, når det er muligt, og når de vurderes at have de økonomiske forudsætninger for at betale husleje. Anvisningen sker i samarbejde med Socialforvaltningen ifm. den boligsociale anvisning af almene boliger. Kommunen har ikke pligt til at tilbyde en permanent bolig, men det har været en målsætning i København siden 2019.

Forvaltningen vurderer, at den nuværende model for midlertidig indkvartering sikrer et fagligt forsvarligt serviceniveau. Mulige justeringer i serviceniveauet for den midlertidige indkvartering kunne fx omfatte reduktioner i det bemandede tidsrum, rengøringsniveau eller omfanget af vagtpersonale. En sådan reduktion vurderes at kunne påvirke oplevelsen af tryghed blandt beboere og personale, idet færre personale kan give øget risiko for flere sociale problematikker mellem beboerne.

Det kan også besluttes at nedlægge den nuværende praksis, hvor alle flygtninge og fordrevne indstilles til permanent bolig, hvilket vil spare administrationsomkostninger. Det vurderes imidlertid at ville begrænse udflytninger fra den midlertidige indkvartering og derved øgede udgifter til indkvartering.

Endelig kan serviceniveauet justeres ved at afvige fra principperne for indkvartering mhp. at tilstræbe en større udnyttelse af kapaciteten. Dette vurderes imidlertid at medføre risiko for flere sociale problematikker samt højne konfliktniveauet blandt beboere, særligt når den midlertidige indkvartering er af længere varighed.

Der forventes udgifter på i alt 247,2 mio. kr. på midlertidig indkvartering i 2024. De største udgifter på området er: 1) lejeudgifter til lokationer/boliger, 2) medarbejdere/indkvarteringsværter, 3) rengøring og 4) vagter. Beboerne forventes at betale ca. 45,7 mio. kr. i husleje, hvorfor nettoudgiften for 2024 pt. skønnes at blive 201,5 mio. kr.

3. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram

Alle flygtninge og fordrevne over 18 år, der er omfattet af integrationsloven, skal tilbydes et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Programmet består af beskæftigelsesrettede tilbud, integrationsundervisning og danskuddannelse og har som hovedmål, at den nytilkomne hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse.

Fordrevne skal ligesom andre under integrationsloven som minimum tilbydes 15 timers virksomhedsrettet indsats om ugen, mens der som maksimum skal tilbydes 15 timers danskuddannelse om ugen efter integrationsloven.

Der er i forvaltningen en mangeårig praksis for at tilbyde målgruppen et samlet program på 30 timer om ugen i gennemsnit, hvor den virksomhedsrettede indsats i form af job/praktik vægtes højst, herefter danskuddannelse og endeligt integrationsundervisning. Mens borgeren er i virksomhedsrettet tilbud, opretholdes danskuddannelsen, mens der reduceres i integrationsundervisningen. Der gives i dag tilbud om gennemsnitligt op til 9 timers danskuddannelse om ugen, hvilket er en reduktion fra tidligere 12 timer. Reduktionen i antallet af undervisningstimer blev besluttet for at effektivisere og øge kapaciteten i danskuddannelse i forbindelse med den øgede tilstrømning fra Ukraine.

De forskellige dele af programmet varetages i dag internt i forvaltningen. I tilfælde af at tilstrømningen stiger til et niveau, som udfordrer den interne kapacitet, kan der potentielt blive behov for at udlicitere dele af de lovpligtige tilbud i programmet til eksterne leverandører, jf. BIU-beslutning fra juni 2022.

Mulige justeringer af serviceniveauet kan fx omfatte, at der indenfor de rammer, der er angivet ovenfor, træffes beslutning om at give målgruppen et program på enten færre eller flere timer end i dag.

Det er vurderingen, at det nuværende program med aktiviteter i et omfang på op til 30 timer/uge i gennemsnit er med til at tydeliggøre forventninger til nyankomne om, at udgangspunktet for livet i Danmark er, at man er aktiv og så vidt muligt i gang med uddannelse eller arbejde. Både de løbende virksomhedspraktikker samt danskuddannelse vurderes at bidrage positivt til at bane vejen for at opnå de sproglige forudsætninger for at kunne få et ordinært job. Den øvrige undervisning i programmet er understøttende for dette.

Der er aktuelt 954 ukrainske fordrevne i beskæftigelse i august i København. Det svarer til 77 pct. af alle 16-66-årige SH-ydelsesmodtagere, der er vurderet jobparate i København, hvilket er samme niveau som på landsplan.

Der forventes på indsatssiden udgifter på i alt 113,4 mio. kr. og indtægter på 164 mio. kr. i 2024. Indtægterne omfatter 50 pct. refusion af udgifterne fra staten, grundtilskud og resultattilskud, når en borger har haft ordinært job og/eller har bestået sin danskeksamen. Således forventes indtægterne at være 50,6 mio. kr. større end udgifterne i 2024.

4. Welcome House og samarbejde med civilsamfundet

Der er i forlængelse af BIU-beslutning den 24. oktober 2022 foreløbigt etableret Welcome Houses på fire af de større indkvarteringslokationer. Welcome House er kommunens aktivitetshus, hvor fordrevne/flygtninge, frivillige og civilsamfundsorganisationer kan mødes om fritidsaktiviteter og andre integrationsfremmende aktiviteter. På alle øvrige indkvarteringssteder uden Welcome House arbejder forvaltningen i samarbejde med KFF på at sikre beboere tilbud om brobygning til lokalforeninger og civilsamfundet. Welcome House og de dertilhørende aktiviteter er ikke et lovpligtigt tilbud, men tilbydes frivilligt i København. H

På de lokationer, hvor der er Welcome House, er den bemandede åbningstid udvidet og lukker dermed først kl. 21 i modsætning til øvrige lokationer, som lukker kl. 18. Serviceniveauet kan justeres ift. omfanget af personale, som understøtter aktiviteterne, åbningstiden og antallet af åbningsdage eller på selve antallet af Welcome Houses. Forvaltningen vurderer, at samarbejdet med foreningslivet og civilsamfund bør prioriteres, da det understøtter beboernes integrationsproces, medvirker til en højere livskvalitet for de nye borgere, samt sikrer en højere grad af trivsel og ro på lokationerne.

Der forventes udgifter på 1,8 mio. kr. til aktiviteter i Welcome House og 9,5 mio. kr. til bemanding i 2024. Den samlede udgift på området skønnes dermed at være 11,3 mio. kr.

De forventede udgifter forbundet med de enkelte temaer i indsatsen i 2024 er skitseret i tabel 1 nedenfor. Udlændingestyrelsen har opjusteret den forventede tilstrømning til København. Dette skaber ifølge prognosen risiko for kapacitetsudfordringer i 2024, som forvaltningen sammen med Økonomiforvaltningen arbejder på at imødekomme. De forventede udgifter til indkvartering i 2024 er beregnet under antagelse af, at forventet mangel på kapacitet i 2024 løses ved køb af hotelindkvartering.

Tabel 1. Forventede udgifter til service og indsats i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen – ukrainske fordrevne (2024)

Note: De estimerede udgifter til indkvartering tager udgangspunkt i 3.570 helårspersoner. For integrationsprogrammet er udgifterne estimeret med udgangspunkt i 2.325 helårspersoner, heraf 1.232 i intern indsats og danskundervisning, 930 personer i beskæftigelse med ekstern danskundervisning og 163 personer, som ikke står til rådighed.

Med Økonomiaftale 2024 mellem regeringen og KL blev der som led i en normalisering af området afsat en samlet ramme på 0,9 mia. kr. til fordrevne fra Ukraine i 2023, heraf 99,2 mio. kr. til Københavns Kommune.

Regeringen og KL er enige om at følge op på håndteringen for 2024 i forbindelse med økonomiaftalen for 2025. I København har det hidtil været forudsat, at ukrainerelaterede udgifter afholdes udenfor servicerammen og på den baggrund følges særskilt. Denne tilgang har Økonomiudvalget valgt at fastholde for 2024. Økonomiforvaltningen og fagforvaltningerne ser løbende på mulighederne for at nedbringe udgifterne. Udvalget vil blive inddraget i evt. justeringer af indsatsen.

De beskrevne serviceniveauer i indsatsen vil som udgangspunkt fortsættes fremadrettet.

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen

Indstillingen blev taget til efterretning.