Mødedato: 13.09.2007, kl. 14:15

Bevillingsmæssige ændringer til budget 2007

Bevillingsmæssige ændringer til budget 2007

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 13. september 2007

 

 

8.      Bevillingsmæssige ændringer til budget 2007                    BIU 173/2007

Borgerrepræsentationen har tre årlige sager, hvor tekniske budgetmæssige ændringer godkendes. De bevillingsmæssige ændringer i denne indstilling forventes forelagt Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2007.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.                  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler de bevillingsmæssige omplaceringer vedrørende huslejebudgettet og integrationsindtægterne.

2.                  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender den funktionsmæssige omflytning af midlerne til arbejdsformidling.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 13. september 2007

Indstillingen blev godkendt.

 

Jette Gottlieb tog forbehold for de spørgsmål hun efterfølgende vil få besvaret skriftligt.

 

 

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har bedt de enkelte udvalg om at indmelde ændringer til budget 2007, så disse kan godkendes af Borgerrepræsentationen.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har behov for ændringer til budget 2007 i relation til:

·        Overførsel af en del af huslejebudgettet vedrørende de tidligere lokalcentre fra Socialudvalget

·        Opskrivning af integrationsindtægterne i 2007 og overførsel af en del af disse til Socialudvalget

·        Funktionsmæssig omflytning af midlerne til arbejdsformidling

 

Løsning

Huslejebudget fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

I forbindelse med opsplitningen af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2006 blev budgettet til de lokale administrationsbygninger i den daværende Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning på i alt 61,3 mio. kr. (2007 pl) midlertidigt placeret i Socialudvalget. Fordelingen mellem de enkelte udvalg faldt på plads ultimo 2006, og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal derfor have overført ca. 20,6 mio. kr. fra Socialudvalget.

I regnskabsprognosen pr. august forventes disse midler benyttet til betaling af huslejer for 2007.

 

Opskrivning af integrationsindtægter i 2007

På baggrund i udviklingen i antal integrationsudlændinge i første halvår af 2007 opskrives indtægtsbudgettet for integrationsindtægterne for 2007 med 6 mio. kr.

I henhold til aftale om integrationsindtægter skal 72 pct. - svarende til ca. 4,3 mio. kr. - af indtægterne overføres til Socialudvalget, mens de sidste 28 pct. - svarende til ca. 1,7 mio. kr. - kan udmøntes i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

I regnskabsprognosen pr. august forventes den samlede indtægtsstigning reelt at udgøre 8 mio. kr. Det er en mulighed at udmønte hele den forventede stigning. Det foreslås dog, at der anvendes et forsigtighedsprincip ved, at kun 75 pct. af indtægtsstigningen udmøntes, mens resten tilbageholdes til senere udmøntning. Dette skyldes, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget alene bærer risikoen for senere ændringer i prognosen. Dvs. hvis antallet af integrationsudlændinge ikke skulle udvikle sig som forventet, så vil beskæftigelses- og Integrationsudvalget alene skulle finansiere dette. Såfremt der hjemtages mere end de 6 mio. kr., vil Socialudvalget modtage 72 pct. af disse ekstraindtægter.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets egen andel af de ekstra indtægter indgår i henhold til regnskabsprognosen i den samlede forventede balance på driftsrammen og kan således ikke uden videre anvendes til nye formål, jf. punkt 7 på dagsordenen.

Begge ovenstående transaktioner skal i henhold til Københavns Kommunes bevillingsregler godkendes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra de berørte udvalg.

 

Funktionsmæssig omflytning af midlerne til arbejdsformidling

I budget 2007 er ca. 33,5 mio. kr. til jobformidling lagt under funktion 5.68.93 Jobcentre, selvom de mere korrekt skulle være placeret på funktion 6.45.53 Administration Jobcentre. Midlerne bør derfor flyttes.

Omflytningen har alene teknisk karakter og kan besluttes af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i henhold til Københavns Kommunes bevillingsregler.

 

Økonomi

Indstillingen indebærer omflytning af midler mellem udvalg og mellem funktioner i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget jf. tabel 1 og 2.

Tabel 1. Tillægsbevillinger mellem udvalg

Emne

Fra bevillings-område

Funktion

Til bevillingsområde

Funktion

Løn, Drift, Anlæg

Beløb i

07-priser (mio.kr.)

Varig

Omplacering af midler vedr. lokal husleje

Administration

Socialudvalget

6.45.50.1 Administrations-bygninger

Beskæftigelsesindsats. Beskæftigelses- og Integrations-udvalget

6.45.50.1

D

20,646

Ja

Øgede integrations-indtægter

Integrations-indsats

Beskæftigelses- og Integrations-udvalget

5.46.60.1 Integrationsprogrammer

Administration Socialudvalget

6.45.51.1

 

D

4,320

Nej

 

 

Tabel 2. Tillægsbevillinger i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i 2007

Emne

Fra bevillings-område

Funktion

Til bevillingsområde

Funktion

Løn, drift, anlæg

Beløb i 2007 priser (mio.kr.)

Varig

Øgede integrationsindtægter

Integrationsindsats

 

5.46.60.1

Integrations-programmer

Integrationsindsats

 

6.45.51.1

 

D

1,680

Nej

Teknisk omflytning af arbejdsformidlingsmidler

Beskæftigelsesindsats

5.68.93

Jobcentre

Beskæftigelsesindsats

6.45.53 Administration Jobcentre

D

33,464

Nej

 

 

Videre proces

Indstillingen er afleveret til Økonomiforvaltningen den 28. august 2007 med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen samler de enkelte udvalgs anmodninger om bevillingsmæssige ændring med henblik på en samlet forelæggelse for Økonomiudvalget den 25. september 2007 og Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2007

 

 

Morten Binder                                /Thomas Thellersen Børner

 

 



 

Til top