Medlemsforslag om forvaltningens sanktionspraksis

Medlemsforslag

Det indstilles,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejder et oplæg til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om forvaltningens sanktionspraksis, og hvordan sanktionslovgivningen kan administreres, så forvaltningen i højere grad forebygger, at udsatte borgere marginaliseres.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivation

Såfremt forvaltningens oplæg om sanktionspraksis viser,  at det ikke allerede er tilfældet i dag og det i øvrigt kan gøres inden for gældende ret, ønsker Enhedslisten:

• at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal forebygge marginalisering ved at foretage en grundigere partshøring inden sanktionering - og have et længere varsel inden sanktionering - af borgere på offentlig forsørgelse.
• at partshøringen skal omfatte telefonisk eller direkte personlig henvendelse, hvis borgeren ikke svarer på skriftlig henvendelse. Partshøringen dokumenteres selvfølgelig som del af notatpligten. 
• at en sanktionering tidligst må sætte i kraft en måned efter alle rimelige forsøg på partshøring er mislykket.
• at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen følger op ved at give udvalget kvartalsvise tal for sanktioner, som indikation på, at der sker ændringer i måden at sanktionere.

Borgere på kontanthjælp og unge på uddannelseshjælp er er det absolutte minimum af forsørgelse til mennesker, der har brug for det for at overleve, fastholde et værdigt liv og ikke miste deres bolig. Det er ydelser, der øger inklusionen og mindsker marginalisering som fx hjemløshed.

At miste sit forsørgelsesgrundlag er at få trukket tæppet væk under sig. Det skaber angst, opgivenhed og ulykke. Et udeblevet forsørgelsesgrundlag risikerer hurtigt at føre til social deroute, marginalisering og hjemløshed. Det bør således være et mål for vores samfund, at sikre alle et ordentligt forsørgelsesgrundlag. Blot at skubbe folk ud af fx kontanthjælp sikrer ikke, at de kommer i arbejde, men resulterer snarere i, at de bliver skubbet ud af samfundet, jævnfør fx de stigende tal for hjemløshed blandt unge.

Sanktionering af mennesker på offentlig forsørgelse er således et voldsomt indgreb og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen bør administrere det så hensynsfuldt overfor menneskene, som lovgivningen tillader. Lige nu er praksis, at borgeren bliver partshørt ved et standardbrev til borgerens e-boks. Hvis borgeren ikke svarer, træder sanktionen automatisk i kraft. Som det fremgår af Borger.dk og Ankestyrelsen skal en evt. sanktion ske ud fra en konkret vurdering, og kommunen skal partshøre; herunder altid sikre, at alle rimelige muligheder for personlig kontakt er afprøvet. Disse bestemmelser giver mulighed for - og forpligter til - at partshøre grundigere end at sende et brev til e-boks. Læg dertil at mange udsatte borgere ikke har teknologien, færdighederne og strukturen i deres liv til at følge med i e-boks, hvorved de svageste bliver straffet hårdest.

Sagen blev udsat til næste udvalgsmøde.