Udkast til ny Integrationspolitik 2019-22

 

 

Resumé

Første udkast til Integrationspolitik 2019-22 forelægges til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets drøftelse med henblik på ekstern høring. Udkastet er udarbejdet på baggrund af tidligere drøftelser i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, dialogmøderne for københavnere, Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets besøg i Tingbjerg og Mjølnerparken samt på baggrund af drøftelser i henholdsvis Københavns Integrationsråd og Medborgerforum. Endelig er de øvrige forvaltninger løbende blevet inddraget i udarbejdelsen af udkastet.

Udkastet til Integrationspolitik 2019-22 beskriver en vision om et København, hvor alle københavnere har samme forudsætninger. Flere skal klare sig godt i folkeskolen, få en uddannelse, komme i beskæftigelse, blive en del af foreningslivet, have et godt helbred og bidrage positivt til deres lokalsamfund. Alle københavnere skal samtidig tage et aktivt medansvar for at være en del af fællesskabet. Integrationspolitikken bygger på fem pejlemærker (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte den 12. marts 2018 tre overordnede pejlemærker, der skulle arbejdes videre med i Integrationspolitikken):

1. Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job
2. Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal klare sig godt i folkeskolen og blive bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse
3. Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal deltage aktivt i kultur- og foreningslivet, og flere skal være inkluderet i det omkringliggende samfund
4. Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal opleve en bedre sundhedstilstand og en forbedret livskvalitet
5. Flere københavnere med forskellig baggrund skal bo side om side, og færre københavnere med minoritetsbaggrund skal udøve kriminalitet.

Under de 5 pejlemærker er der 13 konkrete mål. Både pejlemærker og mål går som noget nyt på tværs af forvaltningerne og lægger dermed op til øget tværgående og koordineret indsats.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter første udkast til ny Integrationspolitik 2019-22 (bilag 1)
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at udkastet sendes i ekstern høring.

Problemstilling

Den nuværende Integrationspolitik 2015-18 udløber med udgangen af 2018. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte den 19. februar 2018, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skulle arbejde videre med at udarbejde en ny Integrationspolitik for 2019-22 under overskriften "Investering i integration". Endvidere godkendte Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 12. marts 2018, at der skulle arbejdes videre med følgende tre pejlemærker for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område:

1. Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal i beskæftigelse

2. Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal i uddannelse

3. Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal være en del af samfundet.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ønsker særligt, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter:

• hvorvidt udkast til Integrationspolitik 2019-22 adresserer de visioner, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har på integrationsområdet
• hvorvidt udkast til Integrationspolitik 2019-22 adresserer de udfordringer, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ser på integrationsområdet
• om københavnerne, eksperter, praktikere og organisationers input i tilstrækkeligt omfang er afspejlet i udkast til Integrationspolitik 2019-22
• om forslag til opfølgning for Integrationspolitik 2019-22 er tilstrækkeligt.

Løsning

Tilblivelse af Integrationspolitik 2019-22

Udkastet til Integrationspolitik 2019-22 er blevet til i tæt inddragelse af københavnere, eksperter, praktikere, lokaludvalg og organisationer, der repræsenterer dem, der skal integreres. Der er bl.a. blevet drøftet temaer såsom beskæftigelse, unge og uddannelse, sundhed og ældre, medborgerskab, børn i dagtilbud og folkeskole, byudvikling og tryghed, fritidsliv og foreningsdeltagelse.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i løbet af april 2018 afholdt tre dialogmøder på henholdsvis Nørrebro, Amager og i Tingbjerg. På dialogmøderne har københavnere, lokaludvalg og foreninger haft mulighed for at drøfte lokale integrationsudfordringer og komme med input til den nye integrationspolitik. Der henvises i den forbindelse til bilag 2 - "Opsamling på dialogmøderne" - som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtog skriftligt den 22. maj 2018.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har desuden været på besøg i Tingbjerg og Mjølnerparken for at få et indblik i, hvad der har virket godt i de lokale byområder. På besøget holdt flere eksperter oplæg, bl.a. Rockwool Fonden og Bydelsmødrene, og flere praktikere, bl.a. fra Frigg, fortalte om deres erfaringer med at arbejde med borgere med minoritetsbaggrund.

Endvidere har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen afholdt møder i Københavns Integrationsråd og Københavns Medborgerforum, hvor medlemmerne har drøftet borgerforslagene fra dialogmøderne og er kommet med anbefalinger til den kommende integrationspolitik 2019-22. Medlemmerne af Københavns Integrationsråd er professionelle aktører, der har særlig viden på beskæftigelses- og/eller uddannelsesområdet, mens medlemmerne af Københavns Medborgerforum er praktikere og nøgleaktører med viden inden for civilsamfundsinddragelse og forebyggelsesområdet.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har desuden løbende inddraget de øvrige forvaltninger i udarbejdelsen af udkastet til Integrationspolitik 2019-22.

Udkast til Integrationspolitikken 2019-22

Udkast til Integrationspolitikken 2019-22 indeholder:

• Overordnet fortælling (s. 3-9): Beskrivelse af visionen for integrationen i København, tilblivelse af integrationspolitikken, typiske udfordringer for borgere med minoritetsbaggrund, hvordan Københavns Kommune fremadrettet vil arbejde med integration samt opfølgning på integrationspolitikken
• Forslag til 5 pejlemærker for integrationen i København (s. 10-15)
• Oversigt over pejlemærker, mål, indikatorer og hvilke forvaltninger, der er ansvarlige for de forskellige mål (s. 15-19).

Beskrivelsen af pejlemærkerne indeholder forslag til i alt 13 mål, der relaterer sig til alle forvaltningernes områder. Det bemærkes, at pejlemærker og mål går på tværs af forvaltningerne. Dette forventes at styrke integrationsindsatsen ved, at københavnerne med minoritetsbaggrund oplever en mere koordineret og helhedsorienteret indsats i Københavns Kommune.

I udkast til Integrationspolitik 2019-22 foreslås følgende mål på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område:

I pejlemærke 1 om job:

• Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal være en del af arbejdsmarkedet
• Flere nyankomne københavnere med minoritetsbaggrund – særligt kvinderne – skal være i en integrationsgrunduddannelse (IGU) (sammen med Økonomiforvaltningen).

I pejlemærke 2 om uddannelse:

• Flere unge med minoritetsbaggrund skal gennemføre en ungdomsuddannelse (sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen).

I pejlemærke 3 om kultur- og foreningsdeltagelse og inklusion i samfundet:

• Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal være inkluderet i det omkringliggende samfund.

Herudover foreslås i udkast til politikken fem grundlæggende principper for, hvordan Københavns Kommune kan arbejde med integrationen fremover. Det foreslås, at Københavns Kommune: 1. investerer i integration, 2. sætter massivt ind på dét, der virker, 3. har få, langsigtede og bæredygtige integrationsindsatser, 4. samarbejder på tværs for at skabe helhedsorienterede og koordinerede løsninger, 5. sætter tidligt ind for at bryde den negative sociale arv.

Det bemærkes, at implementeringen af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets pejlemærker og mål i Integrationspolitik 2019-22 bl.a. vil ske i regi af Integrationshandleplanen. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil blive forelagt en indstilling om de overordnede rammer for Integrationshandleplanen den 27. august 2018.

Udkast til en ny Integrationspolitik 2019-22 indeholder et forslag om, at det hidtidige integrationsbarometer erstattes af følgende løbende opfølgning:

• Temadrøftelser om integration for medlemmer af Borgerrepræsentationen. Sådanne temadrøftelser kan fx indebære inspirationsoplæg fra eksperter om udfordringer på integrationsområdet, oplæg fra borgmestre/direktioner med status på de enkelte forvaltningers mål, herunder forslag til konkrete initiativer samt politiske temadrøftelser om udvalgte emner.
• Drøftelse af status på pejlemærker og mål i de enkelte fagudvalg. Drøftelserne skal bl.a. omhandle ønsker til nye forslag, såfremt der er mål, som ikke er nået.

Ekstern høring af Integrationspolitik 2019-22

Efter drøftelser i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 13. august 2018 vil udkast til Integrationspolitik 2019-22 blive sendt i ekstern høring den 14. august til 19. september. Udkast til Integrationspolitik 2019-22 sendes i høring hos bl.a. københavnerne (på Københavns Kommunes høringsportal blivhoert.kk.dk), Københavns Integrationsråd, Københavns Medborgerforum, lokaludvalg, eksperter og relevante organisationer, fx Dansk Flygtningehjælp, Foreningen Nydansker, Ældrerådet, handicapråd m.fl. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er velkommen til at komme med forslag til samarbejdspartnere, der skal have udkast til integrationspolitikken i høring.  Endvidere opfordres udvalget til at drøfte udkast til integrationspolitikken med relevante aktører i høringsperioden, således at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen får flest mulige relevante bemærkninger til integrationspolitikken.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil i det høringsbrev, som udsendes i forbindelse med høringen, vedlægge Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets eventuelle protokolbemærkninger, således at de eksterne høringsparter bliver bekendt med udvalgets drøftelser om udkast til Integrationspolitikken 2019-22. Når den eksterne høringsperiode er færdig, vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen tilrette Integrationspolitik 2019-22 på baggrund af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets eventuelle protokolbemærkninger samt indkomne høringssvar. Den endelige udgave af Integrationspolitik 2019-22 behandles dernæst i fagudvalgene.

Videre proces

Tidsplanen for godkendelse af Integrationspolitik 2019-22 er som følger:

Ekstern høring	14. august-19. september
Tilretning af endelig udgave af Integrationspolitik 2019-22 pba. eventuelle bemærkninger fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt indkomne høringssvar	September
Behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget	25. oktober
Behandles i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget	12. november
Behandles i Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget	14. november
Behandles i Kultur- og Fritidsudvalget	15. november
Behandles i Teknik- og Miljøudvalget	19. november
Godkendes i Økonomiudvalget	4. december
Godkendes i Borgerrepræsentationen	13. december

Det bemærkes, at Integrationspolitik 2019-22 først behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvorefter den behandles i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Det har ikke været muligt at ændre rækkefølgen for behandlingen af politikken i fagudvalgene.

Michael Baunsgaard Schreiber /Jeppe Bøgh Andersen

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

SF fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingens bilag 1 ”udkast til ny Integrationspolitik 2019-2022”, hvor der på side 3 ændres fra:

"Vi ønsker et København, hvor der er grundlæggende enighed om samfundets værdier og normer."

Til:

"Vi ønsker et København, hvor der er grundlæggende enighed om demokratiske samfundsværdier, og en høj grad af tillid både borgere imellem og mellem borgere og institutioner."

Ændringsforslaget blev godkendt ved afstemning:

For: 11 (V, B, C, A, Å, Ø og F)

Imod: Ingen

Undlod: Ingen

 

SF fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingens bilag 1 ”udkast til ny Integrationspolitik 2019-2022”, hvor følgende sætning på side 3 slettes:

"Vi ønsker et København i balance"

Ændringsforslaget blev godkendt ved afstemning:

For: 11 (V, B, C, A, Å, Ø og F)

Undlod: Ingen

 

SF fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingens bilag 1 ”udkast til ny Integrationspolitik 2019-2022”, hvor der på side 3 ændres fra:

”Vi skal turde stille krav til hinanden, og vi skal have lige høje forventninger til hinanden."

Til:

”Vi skal turde stille krav - og kravene skal altid gå hånd i hånd med en målrettet indsats der hjælper borgeren med at leve op til kravet såfremt dette er nødvendigt".

Ændringsforslaget blev godkendt ved afstemning:

For: 11 (V, B, C, A, Å, Ø og F)

Imod: Ingen

Undlod: Ingen

 

SF fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingens bilag 1 ”udkast til ny Integrationspolitik 2019-2022”, hvor der på side 3 ændres fra:

"Forældre må ikke se passivt til fra sidelinjen, mens deres børn er ude om aftenen og kommer i dårligt selskab.".

Til:

"Forældre må ikke se passivt til fra sidelinjen, mens deres børn er ude om aftenen og kommer i dårligt selskab, derfor skal kommunen være en opsøgende og engageret samarbejdspartner."

Ændringsforslaget blev godkendt ved afstemning:

For stemte: 7 (V, B, C, A og F)

Imod stemte: Ingen.

Undlod: 4 (Ø og Å)

 

 

SF fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingens bilag 1 ”udkast til ny Integrationspolitik 2019-2022”, hvor der på side 11 ændres fra:

"3. Andelen af praktikpladser, virksomhedspraktikker og løntilskud, der går til københavnere med minoritetsbaggrund, skal svare til andelen af københavnere med minoritetsbaggrund i arbejdsstyrken."

Til:

"3. Andelen af virksomhedsrettede indsatser, der går til københavnere med minoritetsbaggrund, skal svare til andelen af københavnere med minoritetsbaggrund i arbejdsstyrken."

Ændringsforslaget blev godkendt ved afstemning:

For stemte: 7 (V, B, C, A og F)

Imod stemte: Ingen.

Undlod: 4 (Ø og Å)

 

 

SF fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingens bilag 1 ”udkast til ny Integrationspolitik 2019-2022”, hvor følgende sætninger på side 12 og 15 slettes:

"Det vil også imødekomme hensigterne i regeringens udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund”" og

"Disse tiltag skal bl.a. imødekomme hensigterne bag regeringens udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund”"

Ændringsforslaget blev godkendt ved afstemning:

For stemte: 8 (V, B, C, A, Å og F)

Imod stemte: Ingen.

Undlod: 3 (Ø)

 

 

SF fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingens bilag 1 ”udkast til ny Integrationspolitik 2019-2022”, hvor der på side 13 ændres fra:

"Samtidig vi vil sætte ind med målrettede indsatser, dér hvor social kontrol udgør en barriere for uddannelse og beskæftigelse."

Til:

"Samtidig vil vi sætte ind med målrettede indsatser, så ingens frihed til at vælge uddannelse, arbejde og kæreste bliver krænket af social kontrol.".

Ændringsforslaget blev godkendt ved afstemning:

For: 11 (V, B, C, A, Å, Ø og F)

Imod: Ingen

Undlod: Ingen

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

 

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Ø finder at integrationsudspillet er helt utilstrækkeligt og på flere punkter direkte vil medføre øget diskrimination og ulighed. Blandt eksemplerne er: Der er brug for flere billige almene boliger i byen - ikke færre. Der er brug for reelle jobs - ikke mere gratisarbejde som skjult erhvervsstøtte. Der er brug for socialøkonomiske tiltag med udgangspunkt i minoritetsborgeres kvalifikationer. Der er brug for tiltag mod diskrimination, når minoritetsunge søger praktikplads. Osv.”

 

SF fremsatte følgende protokolbemærkning, som Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Venstre og Alternativet tilsluttede sig:

”SF, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Venstre og Alternativet ser frem til at læse høringssvarene og til det videre arbejde med politikken”