Mødedato: 13.08.2018, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

2. regnskabsprognose og bevillingsmæssige ændringer pr. august

Se alle bilag

      

Resumé

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen forventer fortsat faldende udgifter til overførsler. Forvaltningen skønner p.t., at udgifterne ender med at være 312,5 mio. kr. mindre end vedtaget budget (inkl. overførte midler til førtidspension). Forvaltningen indstiller, at 234,4 mio. kr. afleveres tilbage til kassen, så de kan indgå i budgetforhandlingerne for 2019, mens de resterende 78,1 mio. kr. beholdes som et forventet mindreforbrug, der kan opfange udsving i udgifterne. De 234,4 mio. kr., der foreslås tilbageleveret, må, jf. de økonomiske styringsmekanismer i kommunen, ikke anvendes til andre formål inden for forvaltningens område end udbetalinger til borgerne.

På øvrige styringsområder - service, anlæg og efterspørgselsstyret indsats (aktivering) - forventer forvaltningen budgetbalance. Budgetbalancen realiseres efter forventede korrektioner til budgettet, der består af budgettilpasninger, bl.a. som følge af ny lovgivning, nye skøn for pris- og lønregulering og udgifter til flygtninge.

Det bemærkes, at skønnet, for så vidt angår efterspørgselsstyret indsats, er behæftet med betydelig usikkerhed. Dels er der igangsat en række engangsinitiativer, jf. udvalgets beslutninger i juni måned (sag: 2018-0139394, BIU 4. juni 2018, pkt. 6 og BIU 19. juni 2018, pkt. 8) herom, dels hersker der stor usikkerhed om den fremtidige efterspørgsel efter danskuddannelse, hvor der er indført brugerbetaling. Begge dele giver risiko for mindreforbrug, men størrelsesordenen kan ikke p.t. kvantificeres.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender regnskabsprognosen for august 2018
  2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de bevillingsmæssige ændringer i bilag 2, herunder at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets indtægts- og udgiftsbudget, som følge af eksterne midler, forøges med 0,4 mio. kr. i 2018, med 0,7 mio. kr. i 2019, med 0,7 mio. kr. i 2020 og med 0,5 mio. kr. i 2021 på servicerammen.

Problemstilling

Denne indstilling vedrører to forhold: 1) Regnskabsprognose pr. august, og 2) Bevillingsmæssige ændringer.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på forvaltningens økonomi og efter 1., 2. og 3. kvartal indberette forventet regnskab til Økonomiudvalget.

Samtidig kan Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fire gange om året anmode Borgerrepræsentationen om bevillingsmæssige ændringer. Det er alene Borgerrepræsentationen, der har bemyndigelse til at give og ændre bevillinger. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan løbende godkende omplaceringer inden for hver af udvalgets egne bevillinger, mens omplaceringer mellem to af udvalgets egne bevillinger og mellem udvalg samt bevillingsmæssige ændringer som følge af eksterne midler (fx statslige puljemidler) skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

Løsning

I tabellen nedenfor fremgår det, hvor forvaltningen skønner, at der er afvigelser mellem udvalgets budget for 2018 og det forventede regnskab for 2018. Afvigelsen er opgjort som forskellen mellem forventet regnskab og det korrigerede budget (korrigeret budget efter forventede korrektioner), der indeholder både allerede godkendte korrektioner og p.t. forventede korrektioner til budgettet:

Tabel 1: Forventet afvigelse mellem budget og forbrug i 2018

Nettoudgifter i mio. kr.

A: Vedtaget budget 2018

B: Korrigeret budget 2018 (godkendt)

C: Forventede korrektioner til budgettet

D=B+C: Korrigeret budget efter forventede korrektioner

E: Forventet regnskab 2018

F=D-E: Forventet afvigelse efter forventede korrektioner

Servicerammen

897,3

914,6

-5,2

909,4

909,4

0,0

Anlægsrammen

10,0

15,8

-3,5

12,3

12,3

0,0

Overførsler, mv.

6.295,0

7.539,6

-245,6

7.294,0

7.215,9

78,1

heraf overførselsrammen

5.634,4

6.911,2

-234,4

6.676,8

6.598,7

78,1

heraf indsatsrammen

660,6

628,4

-11,2

617,2

617,2

0,0

I alt excl. finansposter

7.202,2

8.470,0

-254,3

8.215,7

8.137,6

78,1

Finansposter

0,0

0,0

0,0

0,0

63,9

-63,9

I alt inkl. finansposter

7.202,2

8.470,0

-254,3

8.215,7

8.201,5

14,2

* Ordforklaringer: Servicerammen omfatter udgifter til fx den borgerrettede service i jobcentre (primært samtaler) og Ydelsesservice samt tværgående administration. Anlægsrammen omfatter udgifter til anlæg. Overførsler mv. omfatter a) overførselsrammen (udgifter til forsørgelsesydelser til modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge mv. samt medfinansiering af dagpenge), og b) indsatsrammen (udgifter til aktive beskæftigelsestilbud, mv., herunder drift af kommunens egne beskæftigelsescentre). Finansposter omfatter balanceposter, fx gæld og tilgodehavender.

1. Regnskabsprognosen pr. august 2018 

På overførselsrammen forventer forvaltningen et mindreforbrug på 78,1 mio. kr. i forhold til budgettet (inkl. korrektioner). Korrektionerne omfatter en reduktion af budgettet med 234,4 mio. kr. for at tilpasse budgettet til forbrugsskønnet i nærværende prognose. Den samlede afvigelse (før korrektioner) på 312,5 mio. kr. skyldes færre ydelsesmodtagere (185,3 mio. kr.), lavere gennemsnitlig udgift pr. ydelsesmodtager (60,5 mio. kr.) samt færre udgifter til eksisterende førtidspensionister (66,7 mio. kr.), hvor budgettet i 2. kvartal er overført fra Socialudvalget i forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets overtagelse af området. Forvaltningen understreger, at der er tale om et skøn forbundet med usikkerhed, men som i forhold til skønnet for antallet af ydelsesmodtagere, er baseret på Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra maj 2018.  Forvaltningen bemærker, at budgetreduktionen på 234,4 mio. kr., svarende til 75 pct. af det forventede mindreforbrug på overførselsrammen, som udgangspunkt indgår i budgetforhandlingerne for 2019.

På finansposterne forventes en afvigelse på 63,9 mio. kr. Det skyldes primært, som oplyst i aprilprognosen, forskydning af betaling til SKAT af a-skat vedrørende kontanthjælp. Forvaltningen understreger, at der er tale om et skøn forbundet med usikkerhed, da området er ved at blive gennemgået i forbindelse med overgangen til Kvantum.

I regnskabsprognosen pr. august forventer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at forbruget vil svare til budgettet (inkl. korrektioner) på servicerammen, anlægsrammen og indsatsrammen.

I aprilprognosen var det forventede mindreforbrug på indsatsrammen på 40 mio. kr. Forvaltningen har efterfølgende iværksat en række initiativer på baggrund af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ønsker (sag: 2018-0139394). Initiativerne beløber sig samlet set til 40 mio. kr., hvorfor budgettet nu forventes at være i balance. Flere af initiativerne forudsætter dog midlertidige indsatser. Da der kun er kort tid tilbage af regnskabsåret, er de nye initiativer omfattet af risiko for mindreforbrug.

Herudover blev der indført deltagerbetaling på opstart af nye danskuddannelsesforløb til selvforsørgende pr. 1. juli 2018. Lovændringen vil medføre en korrektion af forvaltningens budget. Det er uvist, om denne korrektion vil svare til de udgiftsmæssige effekter af lovgivningen. Det er især adfærdseffekten af brugerbetalingen, som er svær at vurdere, og som kan vise sig større end statens forventninger.

Regnskabsprognosen er forbundet med større usikkerhed end vanligt grundet overgang til nyt økonomisystem.

Forbrugsskønnet er baseret på de forventede korrektioner af budgettet, som fremgår af tabel 2:

Tabel 2: Forventede korrektioner til budgettet (mio. kr.)                                    

Mio. kr.

Bevillings-mæssige ændringer

DUT-sag

p/l-regulering

Anlægs-periodi-sering

I alt

Servicerammen

-2,4

0,8

-3,5

0,0

-5,2

Anlægsrammen

0,0

0,0

0,0

-3,5

-3,5

Indsatsrammen

-4,1

-7,2

0,0

0,0

-11,2

Overførselsrammen

-234,4

0,0

0,0

0,0

-234,4

I alt

-240,8

-6,4

-3,5

-3,5

-254,3

Forventede korrektioner vedrører DUT-sagen, hvor Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kompenseres for mer- og mindreudgifter som følge af ny lovgivning. Sagen indebærer, at udvalget modtager 0,8 mio. kr. på servicerammen og afgiver 7,2 mio. kr. på indsatsrammen. Korrektionerne vedrører væsentligst ny lovgivning på danskuddannelsesområdet, hvor der fra 1. juli 2018 er indført deltagerbetaling.

Forventede korrektioner vedrører desuden nyt skøn for pris- og lønregulering, som indebærer, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 3,5 mio. kr. på servicerammen. Baggrunden er, at lavere pris- og lønstigninger end forudsat betyder færre udgifter.

Forventede korrektioner vedrører endeligt anlægsperiodisering, som indebærer, at der overføres 3,5 mio. kr. fra 2018 til 2019 vedrørende anlægsprojektet Nyt ordrestyringssystem som følge af en tidsmæssig forskydning af projektudgifterne.

De bevillingsmæssige ændringer er beskrevet nedenfor.

I bilag 1 er der redegjort nærmere for forvaltningens forbrugsskøn for de enkelte områder.

2. Bevillingsmæssige ændringer pr. august 2018

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anmoder Borgerrepræsentationen om at godkende nedenstående bevillingsmæssige ændringer.

Bevillingsmæssige ændringer i forhold til egne bevillinger og andre udvalg

Ændringerne nedenfor er en følge af tidligere politiske beslutninger eller af tilpasning af budgettet til forbrugsskønnet i nærværende prognose. Den bevillingsmæssige konsekvens af disse beslutninger skal godkendes af Borgerrepræsentationen, fordi der omplaceres midler mellem bevillinger.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller følgende bevillingsmæssige ændringer i forhold til egne bevillinger og andre udvalg:  

  • Nyt skøn for overførselsudgifter (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 234,4 mio. kr. for at tilpasse budgettet til forbrugsskønnet i nærværende prognose. Beløbet svarer til 75 pct. af det forventede mindreforbrug i augustprognosen, og de resterende 25 pct.  beholdes som en reserve).
  • Modtagelse af flygtninge (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 2.021.000 kr. på servicerammen og 4.054.000 på indsatsammen i 2018 på grund af færre flygtninge og dermed færre udgifter for målgruppen end forudsat).
  • IT-projektråd (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 237.000 kr. i 2018 og 321.000 kr. i efterfølgende år på servicerammen til udgifter vedr. IT-projektrådet, der bl.a. understøtter kommunens digitaliseringsprojekter).
  • Udbud af datalinjer (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 121.000 kr. i 2018 og 183.000 kr. i efterfølgende år på servicerammen til løbende driftsudgifter vedr. udbud af datalinjer med henblik på lavere priser på datalinjer, jf. BR 3. maj 2018, pkt. 4.).
  • GDPR-sikring (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver 26.000 kr. i 2018 og 6.000 kr. i 2019 og i 2020 på servicerammen til driftsudgifter med henblik på datasikring af et spørgeskemaprogram).

I bilag 2 er der yderligere oplysninger om omplaceringerne, herunder baggrund for beslutning, modtagende udvalg og beløb. 

Bevillingsmæssige ændringer som følge af eksterne midler

Ændringerne vedrører to nye projekter, som er finansieret af eksterne midler. Udvalgets samlede bevilling ændres ikke, fordi indtægts- og udgiftsbevillingen ændres med samme beløb.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller følgende bevillingsmæssige ændringer i forhold til eksterne midler:

  • Integrations-og beskæftigelsesambassadør, hvor formålet er at skabe flest mulige ordinære jobs til flygtninge og familiesammenførte (jf. orienteringsnotat den 8. juni 2018, sag 2018-0151560) 
  • Styrket vejledning om social kontrol og æresrelaterede konflikter, hvor formålet er hjælpe børn og unge der er udsat for social kontrol og æresrelaterede konflikter (jf. orienteringsnotat den 20. december 2017, sag 2017-0409369).

Ændringerne betyder, at der bliver mulighed for at afholde flere udgifter (øget udgiftsbevilling) finansieret af eksterne midler (øget indtægtsbevilling). Både indtægts- og udgiftsbudgettet øges med 0,4 mio. kr. i 2018, med 0,7 mio. kr. i 2019, med 0,7 mio. kr. i 2020 og med 0,5 mio. kr. i 2021 på servicerammen.  

I bilag 2 er der yderligere oplysninger om de nævnte projekter, herunder formål, tidligere politisk behandling og bevillingsgiver.  

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Indstillingen er afleveret til Økonomiforvaltningen primo august 2018 med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse.

Økonomiforvaltningen udarbejder en samlet regnskabsprognose for Københavns Kommune og samler de enkelte udvalgs anmodninger om bevillingsmæssige ændringer med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget (22. august 2018) og Borgerrepræsentationen (30. august 2018).

Økonomiforvaltningen foretager i forbindelse med udarbejdelsen af den samlede regnskabsprognose et konsolideringsarbejde, og der kan i den forbindelse blive belyst forhold, der kræver større eller mindre justeringer i forvaltningernes materiale, herunder i indstillingen til fagudvalget.

 

Michael Baunsgaard Schreiber / Jeppe Bøgh Andersen

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top