Jobreform fase I: Forvaltningens udmøntning og administration af det skærpede rådighedskrav på 225 timer om året
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
-
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens orientering om udmøntning og administration af det skærpede rådighedskrav på 225 timer om året til efterretning.
-
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter forvaltningens understøttende initiativer, der skal hjælpe de berørte borgere med at opnå 225 timers arbejde om året, herunder om der skal udarbejdes et budgetnotat med henblik på at iværksætte flere initiativer.
Problemstilling
Folketinget vedtog den 17. marts 2016 lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv., der udmønter Jobreform fase I (Kontanthjælpsloft, 225 timers krav og fra 5 ugers ferie til 4 uger).
Indførelse af et skærpet rådighedskrav i form af et arbejdskrav på 225 timer om året indebærer, at borgerne i kontanthjælpssystemet, som kan arbejde, skal opfylde et arbejdskrav på 225 timer inden for de seneste 12 måneder, når de har modtaget hjælp i sammenlagt et år ud af tre. Hvis borgeren ikke opfylder kravet om arbejde, kan borgerens ydelse bortfalde eller blive sat ned.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen estimerer på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet, at ca. 1.150 ugifte og 100 ægtepar i Københavns Kommune vil få reduceret eller stoppet deres forsørgelsesydelse, fordi de ikke opfylder arbejdskravet.
Løsning
Alle borgere i kontanthjælpssystemet (det vil sige modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og i visse situationer integrationsydelsesmodtagere), der har modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derover inden for tre år, er som udgangspunkt omfattet af det skærpede rådighedskrav på 225 timer om året.
Jobcentrene skal i forbindelse med implementeringen af dette skærpede rådighedskrav for hver borger vurdere, om der foreligger grunde, der kan forlænge den periode, som borgeren skal arbejde 225 timer inden for. Derudover skal jobcentrene foretage en konkret, individuel vurdering af, om der foreligger grunde, der gør, at borgeren helt kan undtages fra det skærpede rådighedskrav jf. boks 1.
Boks 1: Om forlængelse af 12 måneders perioden samt undtagelser fra det skærpede rådighedskrav på 225 timer
Forvaltningen har efter dialog med medarbejdere i STAR taget udgangspunkt i STAR's vejledning om 225 timers kravet samt tidligere praksis fastlagt af den daværende Arbejdsmarkedsstyrelse, bl.a. i forbindelse med ændringen af den daværende 450 timers regel til en 225 timers regel. Arbejdsmarkedsstyrelsen fremsatte dengang eksempler på forhold, der kan begrunde/ikke-begrunde undtagelser fra det tidligere 225 timers krav. Forholdene, der kan begrunde/ikke begrunde undtagelser fra 225 timers kravet, er sammenfattet i boks 2.
Boks 2: Forhold der kan begrunde/ikke-begrunde undtagelser fra 225 timers kravet
Anm.: Forhold, der kan begrunde/ikke-begrunde undtagelser fra den tidligere 225 timers regel fremgår af bilag 1 til ”Vejledning om 225 timers reglen for ægtepar der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11” af 6. juni 2011. Det bemærkes, at målgruppen for den hidtidige 225 timers regel ikke er identisk med målgruppen for den nye 225 timers regel.
Derudover har forvaltningen opstillet en række faktorer, der kan sandsynliggøre, om en borger er omfattet af det skærpede arbejdskrav, jf. boks 3. Faktorerne, som forvaltningen har udarbejdet, er kun vejledende og dermed ikke nødvendigvis afgørende for, om borgeren er omfattet af 225 timers kravet eller ej.
Det vil altid bero på en individuel, konkret vurdering, om en borger er omfattet af undtagelsesbestemmelserne omkring begrænset arbejdsevne jf. boks 1. Beskæftigelsesministeriet forudsætter imidlertid i forarbejderne til loven, som udmønter Jobreform fase I, at hovedparten af de aktivitetsparate borgere vil blive undtaget på baggrund af en konkret, individuel vurdering.
Af forarbejderne til loven fremgår følgende:
”Det må forventes, at en stor andel af de personer, der er vurderet som aktivitetsparate, vil være omfattet af undtagelsen. Omvendt må det forventes, at alle jobparate og de fleste uddannelsesparate vil være omfattet af 225 timers kravet.”
Definitionen på en aktivitetsparat voksen (modtager af kontanthjælp eller integrationsydelse) jf. BEK nr. 1003 af 30/8/2015 er, at borgeren ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsøge sig selv inden for 3 måneder. I definitionen af en aktivitetsparat ung (modtager af uddannelseshjælp eller integrationsydelse) ligger, at borgeren på grund af faglige, sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer ikke er i stand til at påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår inden for et år.
Forvaltningen har udarbejdet to skemaer med vejledende faktorer. Et for aktivitetsparate voksne og et for aktivitetsparate unge, så de matcher de berørte jobcentres respektive målgrupper. Målgrupperne for de berørte jobcentre er følgende:
-
AMC - Arbejdsmarkedscentrets målgruppe er jobparate borgere, som i udgangspunktet er omfattet af 225 timers kravet
-
JKI - Center for Jobindsats' målgruppe er aktivitetsparate borgere. Det forventes, at hovedparten af centrets borgere vil blive undtaget fra 225 timers kravet på grund af begrænsninger i arbejdsevnen
-
JKU - Ungecentrets målgruppe er uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate borgere. Centret rummer både borgere, som i udgangspunktet er omfattet af 225 timers kravet, og borgere, som forventes at blive undtaget fra 225 timers kravet.
Understøttende indsatser til de berørte borgere
Det fremgår af forarbejderne til loven, som udmønter Jobreform fase I: ”at for personer, der er i risiko for at blive omfattet af 225-timers reglen, skal kommunen være særlig opmærksom på at støtte borgeren i at få fodfæste på arbejdsmarked [...]”.
Det fremgår endvidere af ministeriets udsendte vejledning om 225 timers reglen følgende:
”Jobcentrene har fx mulighed for at give en særlig jobformidlingsindsats til personer, der nærmer sig tidspunktet, hvor hjælpen risikerer at bortfalde eller blive nedsat. Herunder vil de kunne tilbyde en virksomhedskonsulent, som har særlig branchekendskab og viden om jobmulighederne på det lokale arbejdsmarked, og som vil kunne hjælpe med at opsøge og etablere kontakt til relevante virksomheder eller med de øvrige led af jobsøgningen.
Det forudsættes, at kommunerne yder personerne bistand med at finde og søge konkrete jobåbninger. For personer der fx på grund af handicap har særligt vanskeligt ved at finde relevante jobåbninger, bør kommunerne være opmærksomme på at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger (hjælpemidler m.v.) for, at personerne kan varetage jobbet [...].
Kommunen bør endvidere vejlede ægtefællen eller den ugifte person om mulighederne for at opfylde arbejdskravet gennem selvstændig virksomhed, hvis det har et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer om ugen, jf. lovens § 13 f, stk. 16, og afsnit 3.4.” [...].
En tilsvarende beskrivelse følger af det udsendte brev fra beskæftigelsesministeren til landets borgmestre den 22. april 2016.
Som det fremgår ovenfor, er det alene i vejledningen samt forarbejderne til loven, som udmønter reformen, at der er formuleret en forventning om, at kommunerne yder en særlig understøttende indsats for de borgere, der bliver omfattet af det skærpede rådighedskrav, i at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er ikke fastsat nærmere regler i lovgivningen.
Økonomiske rammer i forhold til at igangsætte understøttende initiativer for de berørte borgere
Der er i Jobreform fase I ikke afsat midler til ekstra understøttende indsatser til de borgere, der berøres af reformen, hvorfor Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i foråret 2016 fremlagde et budgetønske i forbindelse med overførselssagen for 2016 om midler til en særlig jobformidlingsindsats. Ansøgningen blev imidlertid ikke imødekommet, hvorfor de igangsatte understøttende initiativer i forbindelse med Jobreform fase I, etableres inden for den eksisterende ramme.
Det bemærkes, at forvaltningen vil udarbejde et budgetnotat til understøttende indsatser i form af virksomhedskonsulenter, der kan foretage omvendt jobformidling, i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2017. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil få forelagt budgetnotaterne til drøftelse på udvalgsmødet den 15. august 2016.
Forvaltningens igangsatte understøttende initiativer
For at understøtte de borgere, som omfattes af det skærpede rådighedskrav i at opnå job eller uddannelse og/eller opfylder arbejdskravet på 225 timer, har forvaltningen som et supplement til den indsats, der ydes i forbindelse med den ordinære beskæftigelsesindsats, sat øget fokus på job af kortere varighed/job af få timer i beskæftigelsesindsatsen.
Eksempler på kortvarige job er f.eks.:
-
Sæsonjob: Erhvervshuset erfarer, at der pt. er mange sæsonjob, som arbejdsgiverne har svært ved at besætte. Det gælder f.eks. job som opvasker i Nyhavn nogle uger henover sommeren. Andre typer af sæsonbetinget arbejde omfatter kortvarige ansættelser inden for gartneri, frugtavl, skovbrug mv.
- Korte vikariater: Erhvervshuset erfarer, at vikarbureauer tilbyder korte vikariater, som kan være relevante for målgruppen.
Job af kortere varighed/få timer kan bidrage til, at de berørte borgere opfylder kravet om 225 timers arbejde samt være indgangen for, at borgeren erhverver sig en mere permanent ansættelse i form af et vikariat, deltidsjob eller fuldtidsjob. Foreløbige resultater fra Beskæftigelsesindikatorprojektet, som er et større forskningsprojekt i Danmark med fokus på beskæftigelsesindsats for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, tyder f.eks. på, at vikariater af kortere varighed fører til beskæftigelse. Derudover ligger det øgede fokus på job af kortere varighed/få timer i direkte forlængelse af den strategi, der følger af udsatteaftalen fra november 2015.
Konkret har forvaltningen i regi af Erhvervshuset som et understøttende initiativ i forbindelse med Jobreform fase I iværksat ugentlige jobspeed-arrangementer med fokus på kortvarige ansættelser, vikariater, småjob mv. for de borgere (jobparate, åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate), som forventes at blive omfattet af arbejdskravet på 225 timer.
Det første jobspeed-arrangement med fokus på kortvarige ansættelser løb af stablen den 30. maj 2016. Erhvervshuset vil løbende evaluere på, om der er behov for at afholde særskilte jobspeed-arrangementer for de aktivitetsparate borgere.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Når forvaltningen har data, vil BIU blive orienteret om, hvor mange borgere, som omfattes/undtages fra det skærpede rådighedskrav.
Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber
Beslutning
Punktet blev behandlet sammen dagsordenspunkt 10 om ”Jobreform fase I: Forvaltningens udmøntning og administration af samlivsreglerne i forhold til kontanthjælpsloftet.
Indstillingens første at-punkt blev taget til efterretning.
Indstillingens andet at-punkt blev drøftet.
Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning til indstillingen:
”Til udsatte borgere, der omfattes af 225 timers reglen forslår LA, at forvaltningen tager højde for Lejerbos forslag i Mjølnerparken eller lignende tiltag fra de private aktører.”
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning til indstillingen:
”Enhedslisten stiller et forslag om at sikre reelle jobtilbud til borgere, der rammes af 225 timers reglen i en kombination af et samarbejde mellem kommunen og private virksomheder og etableringen af kommunale stillinger med dette timetal. Denne garanti skal selvfølgelig kombineres med en intensiveret indsats for at hjælpe de jobparate kontanthjælpsmodtagere i fuldtidsarbejde.”
Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”S, SF og Ø er meget bekymrede over kontanthjælpsloftets konsekvenser for samlevende borgere, og især de konsekvenser det kan få for børn i familier der er ramt af kontanthjælpsloftet.”