BIU Resultatrapport 1. kvartal 2016
Resultatrapporten for 1. kvartal 2016 opgør Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsats og resultater for 1. kvartal 2016.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
-
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager resultatrapporten for 1. kvartal 2016 til efterretning.
Problemstilling
Hvert kvartal opdateres og fremlægges en resultatrapport for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med tal og figurer over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsats og resultater.
Resultatrapporten viser, hvordan Københavns Kommunes resultater er i forhold til de mål, der er sat i Københavnerfortællingen. Det overordnede københavnermål er, at kommunen i 2020 er den by blandt sammenlignelige kommuner, der har flest i job og uddannelse. Status på københavnermålet, delmål og øvrige mål er vist i de tre tabeller.
Løsning
Status på københavnermålet
Københavns Kommune er på rette vej mod målet for Vision 2020.
Status for delmål
Status for øvrige mål
I forhold til målene med rød status er der igangsat initiativer, der skal hjælpe til forbedring:
- Udsatte i pct. af befolkningen: Med den politiske aftale om udsatte borgere, som udvalget indgik i november, er der et øget fokus på virksomhedsrettet aktivering, som blandt andet var et af de fokuspunkter, Carsten Koch-udvalget anbefalede som virksomt i arbejdet med de udsatte. Aftalen er ved at blive implementeret, og man kan allerede nu begynde at se resultaterne. Fx er Jobcenter København - Center for Jobindsats (JKI), der arbejder med de udsatte borgere, over den interne målsætning i forvaltningen med hensyn til virksomhedsplaceringer.
- Rettidighed i samtaler: Der er skærpet opfølgning på, om den enkelte sagsbehandler holder tilstrækkeligt med samtaler, og der er igangsat et forandringsprojekt, der skal sikre optimering af sagsbehandlernes kalenderstyring. Opfølgningen består i, at der er tilvejebragt ledelsesinformation om den enkelte medarbejders samtaleantal, som den umiddelbart foresatte benytter i den daglige ledelse.
- Rettidighed i behandling af sager på førtidspensions- og fleksjobområdet: Der er afsat 4,5 mio. kr. i overførselssagen til området, og der er igangsat et forandringsprojekt, der skal sikre optimering af arbejdets organisering, så den lille forbedring, der allerede er i gang på området, kan fremskyndes. Rettidigheden er steget fra 50 pct. i 2. kvartal 2015 til 61 pct. i 1. kvartal 2016.
- Sygefravær: Forvaltningen opretholder sin tætte opfølgning, men på grund af aktuelle udfordringer med datakvalitet er det vanskeligt at bedømme indsatsen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Næste resultatrapport forventes forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på udvalgsmødet den 26. september 2016.
Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst