Budgettemaer til Budget 2017

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager de opstillede budgettemaer vedrørende Budget 2017 til efterretning.

Problemstilling

Budgetforhandlingerne om Budget 2017 gennemføres september 2016. Som forberedelse til budgetforhandlingerne har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udpeget de mest centrale udfordringer på forvaltningens område.

Løsning

Økonomiudvalget vedtog med Indkaldelsescirkulæret for 2017 (ØU 2015-0285696), at forvaltningerne anmodes om at udarbejde budgetnotater vedrørende need to (risikolisten, kapacitet, renovering) samt 1-3 budgetnotater om udfordringer inden for fagforvaltningens område. Der kan ligeledes udarbejdes tværgående budgetnotater, såfremt det ønskes administrativt eller politisk.

Forvaltningens 3 hovedudfordringer

Flere i beskæftigelse og uddannelse

Forvaltningen har en ambitiøs målsætning om at nedbringe andelen af københavnere, der modtager offentlig forsørgelse. Inden udgangen af 2020 er målet, at: ”København skal være den by blandt sammenlignelige kommuner, der har flest borgere med job og uddannelse”. Dette udgør københavnermålet på beskæftigelsesområdet.

Målsætningen svarer til, at ca. 6.500 københavnere skal skifte offentlig forsørgelse ud med job eller uddannelse. Lykkes dette, vil kommunens udgifter til overførsler blive reduceret med ca. 750 mio. kr. årligt. Som følge af refusionsreformen er betydningen af en effektiv indsats ganske markant, da kommunen betaler en stigende del af udgifterne til overførsler.

De seneste 2 kalenderår er det lykkedes at nærme sig målet i den ønskede takt, hvilket allerede har reduceret forsørgelsesudgifterne med ca. 375 mio. kr. Denne reduktion kan i høj grad tilskrives, at Københavns vilkår strukturelt og konjunkturelt udvikler sig i gunstig retning, men forvaltningen har et skarpt fokus på at understøtte den udvikling bedst muligt.

Går fremgangen i stå, betyder det, at der næsten ikke kan realiseres yderligere besparelser på forsørgelsesudgifterne. Omvendt kan forøget fremgang betyde, at målet nås hurtigere (se skravering i figur 1).

Figur 1. Københavnermålet på beskæftigelsesområdet: Andel af befolkningen 16-64 år, der modtager overførsler

For at maksimere sandsynligheden for at kunne realisere københavnermålet, har forvaltningen opstillet en række forslag, der kan understøtte en positiv udvikling. Der er en række målgrupper, hvor der i særlig grad er udfordringer i forhold til at nå målet.

Det drejer sig for det første om akademikerområdet. Akademikere udgør ca. 40 pct. af alle dagpengemodtagere i Københavns Kommune. Det svarer til ca. 5.000 ledige akademikere. På dette område har forvaltningen en række forslag i overensstemmelse med den politiske aftale, som udvalget netop har indgået på området. Forslagene vil både rette sig mod at forhindre tilgang til ledighed gennem en indsats, før de studerende dimitterer, en indsats for de langtidsledige og en indsats for at opdyrke nye arbejdsmarkeder for akademikere. Desuden vil forvaltningen udarbejde et budgetønske vedrørende den generelle langtidsledighedsindsats for alle dagpengemodtagere.

En anden vigtig målgruppe er de udsatte borgere, hvor København har langt flere end landsgennemsnittet. Her vil forvaltningen fremsætte forslag, der kan sikre, at flere får et fleksjob og at flere af de svageste kontanthjælpsmodtagere får en chance på arbejdsmarkedet gennem en virksomhedsrettet aktivering. Det vil i den forbindelse være et vigtigt fokusområde, at der gøres en særlig indsats for borgere i udsatte boligområder.

En tredje målgruppe er sygedagpengemodtagere. På dette område er resultaterne gode, men ved fx at intensivere jobcentrets kontakt med arbejdsgiveren, er der mulighed for at få flere borgere endnu hurtigere tilbage på arbejdsmakedet.

Fjerde og sidste målgruppe er de unge, hvor resultaterne er gode i forhold til at bringe målgruppen i uddannelse, men hvor der fortsat er et stort potentiale. En endnu bedre indsats kan reducere antallet af unge uden uddannelse yderligere. Der indgår blandt andet forslag om at fortsætte den nuværende indsats for at skabe flere praktikpladser for unge, som er i gang med en faglært uddannelse.

Fælles for ovenstående forslag er, at de bidrager til at øge beskæftigelse og uddannelse for forvaltningens målgrupper og samtidig vil kunne spare kommunale udgifter til overførselsudgifter.

Ovenstående initiativer vil dels kunne finansieres ved intern omprioritering, dels ved tilførsel af midler i budgetforhandlingerne.

Integration – herunder særlig fokus på udsatte boligområder

Et andet strategisk fokusområde er integration. Her vil forvaltningen komme med forslag vedrørende job og uddannelse samt forslag målrettet styrket medborgerskab, herunder antiradikalisering.

Forslagene vedrørende job og uddannelse vil koncentrere sig om fastholdelse af unge i uddannelse, brancherettede forløb i brancher med gode beskæftigelsesmuligheder og nogle meget omfattende, håndholdte forløb for udvalgte borgere langt fra arbejdsmarkedet. 

I forhold til medborgerskab vil der være tiltag mod social kontrol, diskrimination i nattelivet og generel fokus på viden og dialog, der kan give nye løsninger på integrationspolitiske problemstillinger.

Antiradikaliseringsindsatsen vil blive søgt udvidet med tiltag mod blandt andet online antiradikalisering og dialog.

En del af såvel integrations- som beskæftigelsesudfordringerne er koncentreret i en række af byens udsatte boligområder, fx Mjølnerparken. Initiativerne kan med fordel målrettes indsatser i disse områder.

Vækst og erhverv

Det tredje strategiske fokusområde handler om at stimulere byens vækst og erhverv. Dette inkluderer bl.a. iværksætteri, men også forslag om opkvalificering af den københavnske arbejdsstyrke, som kan matche virksomhedernes behov for arbejdskraft. Forslagene vil, når det er relevant, blive udarbejdet i samarbejde med de øvrige forvaltninger. Forvaltningen bemærker, at der på dette område er en række bevillingsudløb fra tidligere budgetaftaler.

”Need to” på forvaltningens område

Forvaltningen er fortsat udfordret af de mange reformer på beskæftigelsesområdet, da den statslige kompensation for nye krav har været utilstrækkelig på visse områder. Forvaltningen er gennem de seneste budget- og overførselsforhandlinger blevet kompenseret herfor. På tre områder er forvaltningen kun blevet midlertidigt kompenseret, hvilket nu bør permanentgøres. Det drejer sig om:

Ekstra samtaler som følge af beskæftigelsesreformen:

Med beskæftigelsesreformen skal der årligt i Jobcenter København afholdes 52.000 ekstra samtaler med ledige borgere. Den mangelfulde statslige finansiering heraf stod allerede klart i forbindelse med budgetaftale 2016. Den blev kortvarigt håndteret ved, at en række midlertidige bevillinger fra tidligere budgetaftaler blev konverteret fra deres oprindelige formål for at kunne dække merudgiften. Disse midlertidige bevillinger udløber med udgangen af 2016 og 2017.

Øgede udgifter til lægeerklæringer:

Sygedagpengereformens krav til en ny type lægeerklæring (LÆ285) har medført stærkt stigende udgifter hertil, som ikke dækkes af den statslige kompensation. Det oprindelige skøn fra Beskæftigelses­ministeriet og KL over udgifterne til sygedagpengereformen undervurderer udgifterne til den nye lægeerklæring markant. På den baggrund blev der i overførselssagen 2015-2016 bevilget midler hertil vedrørende 2016. Denne bevilling foreslås permanentgjort.

Krav om virksomhedsrettet aktivering af alle jobparate kontanthjælpsmodtagere:

Det er et lovkrav, at alle jobparate kontanthjælpsmodtagere skal have et virksomhedsrettet tilbud (virksomhedspraktik eller løntilskud) første gang, de skal i aktivering. Nogle borgere kan have forskellige vanskeligheder (fx motivation), som gør det svært at placere dem i et ordinært virksomhedsrettet forløb på en almindelig arbejdsplads. Gøres forsøget alligevel, kan det vise sig ødelæggende for det fremtidige samarbejde med virksomheden. Denne problemstilling løses i øjeblikket ved at give borgerne virksomheds­rettede forløb i form af nytteindsats på Vestvolden, Valbyparken og Amager Fælled. For at nytteindsatsen kan leve op til lovkravene om at være virksomheds­rettet, skal den finansieres af servicemidler. Forvaltningen har i 2015 og 2016 haft servicemidler hertil, men bevillingerne udløber med årets udgang. Forvaltningen foreslår, at finansiere dette forslag med indsatsmidler.

Flygtninge:

Udover områder med manglende statslig kompensation har forvaltningen også en bunden opgave i forhold til modtagelse af et stigende antal flygtninge. Dette afstedkommer et fælles budgetønske i samarbejde med en række andre forvaltninger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen udarbejder budgetnotater inden for de beskrevne temaer, som forelægges udvalget i august.

Såfremt medlemmer af udvalget har ønske om at få beskrevet konsekvenser af ændringer til budgetforslaget, (også kaldet budgetønsker) kan de stille spørgsmål til forvaltningen, jf. paragraf 6 i forretningsordnen for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Forvaltningen vil herefter udarbejde svar i samme skabelon som for budgetnotater. Forvaltningens svar fremsendes først til forslagsstilleren med henblik på at afklare eventuelle supplerende spørgsmål. Herefter fremsendes de pr. mail til hele udvalget.

 

Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst