Beskæftigelsesplan 2023
Resumé
Kommunerne skal hvert år vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende år. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal godkende en beskæftigelsesplan for 2023 senest d. 31. december 2022.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender Beskæftigelsesplanen 2023.
Problemstilling
Kommunerne skal i henhold til Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen hvert år vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Der er ingen formkrav til udformningen af beskæftigelsesplanen, dog er der krav om, at beskæftigelsesplanen:
- tager udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren.
- ·viser resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år i en resultatrapport.
- indeholder en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven.
Som følge af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” forventes der fremover ikke at være krav til kommunerne om at udarbejde en beskæftigelsesplan. Derfor er Beskæftigelsesplan 2023 forventelig den sidste, der skal vedtages.
Løsning
Beskæftigelsesindsatsen i København tager udgangspunkt i udvalgets vision, de seks pejlemærker og to fokusområder samt de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, som der er sat for indsatsen. I Beskæftigelsesplan 2023 beskrives indsatser og prioriteringer, som allerede er godkendt af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beskæftigelsesplan 2023 er struktureret ud fra visionen for beskæftigelses- og integrationsforvaltningen herunder de seks pejlemærker og to fokusområder samt Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2023. Under hvert pejlemærke og mål beskrives centrale udfordringer og indsatser, som forvaltningen har identificeret og arbejder med.
Pejlemærker for beskæftigelses- og integrationsforvaltningen
- Understøttelse af erhvervslivet. Den stigende beskæftigelse har medført et øget fokus på rekruttering til brancher med særlige rekrutteringsudfordringer. Forvaltningen arbejder med at skabe det rette match mellem ledige og virksomheder gennem forskellige strategier og indsatser.
- Opkvalificering og uddannelse. 15-20 pct. af de ledige dagpengemodtagere vurderes at være ufaglærte, mens det typisk er faglærte områder, der mangler arbejdskraft. Derfor arbejder forvaltningen med opkvalificering og uddannelse. Forvaltningen arbejder med at udvide anvendelsen af uddannelse i beskæftigelsesindsatsen, en øget brug af ordinær uddannelse, og at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.
- Borgere i kanten af arbejdsmarkedet. Efterspørgsel på arbejdskraft skal udnyttes til at hjælpe udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Forvaltningen arbejder ud fra puljeinitiativerne JobFirst, Flere skal med I og II, Udvikling i fleksjob II samt Afklaringspuljen med at få borgere med komplekse og helbredsmæssige problemer ind på arbejdsmarkedet.
- Integration og sprog. Københavnere med integrationsbehov skal sikres mulighed for deltagelse i samfundet på lige fod med andre borgere. Der arbejdes med indsatser, der sigter mod, at flere skal i job, uddannelse og blive en del af samfundet ud fra kommunens nye integrationspolitik og integrationshandleplan.
- Fremtidens arbejdsmarked. Den stigende digitalisering og grønne omstilling giver anledning til behov for nye kompetencer. Derfor arbejder forvaltningen med at give de ledige efterspurgte kompetencer inden for disse to områder med strategierne ’Løft af lediges digitale kompetencer’ og ’Grønne jobs – grønne kompetencer’.
- Medarbejdertrivsel. Forvaltningen arbejder systematisk med medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø for at sikre, at medarbejderne i forvaltningen er stolte af deres arbejdsplads.
- Ukrainske flygtninge. Den russiske invasion har betydet, at mange ukrainske flygtninge er kommet til Københavns Kommune. Forvaltningen har arbejdet for en koordineret indsats for at sikre en god og helhedsorienteret modtagelse.
- Borgere med handicap. Der er generelt større ledighed blandt borgere med handicap. Der arbejdes med forskellige indsatser i kommunen, heriblandt at alle medarbejdere skal have viden om handicap, afdækning af barrierer i jobcenteret og udvikling af en værktøjskasse til medarbejdere. Desuden forventes Handicappolitik for 2023 og frem vedtaget i 2023.
Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål
Beskæftigelsesplan 2023 skal indeholde en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål. Afsnittet i beskæftigelsesplanen beskriver, hvordan forvaltningen arbejder med, at alle ledige skal have en værdig sagsbehandling, hvilket sikres gennem Enheden for Servicedesign, BIF-uddannelsen og en værktøjskasse til den gode samtale. Derudover beskriver afsnittet, hvordan forvaltningen arbejder med, at flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Dette sikres med ”Københavnermodel for modtagelse og integration af flygtninge”, hvor fokus er, at flygtninge hurtigst mulig opnår beskæftigelse og bliver en del af samfundet.
Øvrige afsnit i Beskæftigelsesplan 2023
Desuden indeholder Beskæftigelsesplan 2023 en oversigt over de økonomiske rammer for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år samt en beskrivelse af, hvordan Københavns Kommune arbejder med vejledning om mulighed for repatriering.
Endelig vedlægges BIF-resultatrapport som bilag. Rapporten indeholder en række målinger for Jobcenter Københavns resultataftaler. Rapporten præsenterer hovedmålene: andel af ydelsesmodtagere, afgangsrater til job og uddannelse, matchgrader, og sygefravær samt en række supportmål: afholdte samtaler, rettidig afholdelse af aktivt tilbud, STAR’s fokusmål, virksomhedsplaceringer, og tilgang til fleksjobordningen. Desuden indeholder rapporten en sagsnormsopgørelse for alle centrene.
Politisk handlerum
Udvalget har følgende mulighed:
- Udvalget kan godkende udkastet til Beskæftigelsesplan 2023, jf. forvaltningens indstilling.
- Udvalget kan bede forvaltningen om at foretage ændringer i udkastet til Beskæftigelsesplan 2023.
- Udvalget kan bede forvaltningen om at udarbejde et nyt udkast til Beskæftigelsesplan 2023, som skal godkendes i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes, vil den blive sendt til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden til orientering.
Henrik Lund / Marianne Becker Andersen
Beslutning
Socialdemokratiet og Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til Beskæftigelsesplanens side 13, andet afsnit og linje 2, så afsnittet ændres fra:
“Programmet igangsættes hurtigst muligt og består af en beskæftigelsesindsats med virksomhedsrettede tilbud kombineret med danskuddannelse samt generel viden om det danske samfund og arbejdsmarkedet”.
Til:
“Programmet igangsættes hurtigst muligt og består af en beskæftigelsesindsats med virksomhedsrettede tilbud kombineret med danskuddannelse samt generel viden om det danske samfund og arbejdsmarkedet. Indsatsen skal laves i fællesskab med FH-Hovedstaden og evt. andre relevante som har et store kendskab og erfaring indenfor beskæftigelsesindsatser, det danske samfund samt arbejdsmarkedet”.
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Socialdemokratiet og Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til Beskæftigelsesplanens side 9, så afsnittet ændres fra:
“Beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud efter integrationsloven”.
Til:
“Beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik hvor den enkelte borger skal opleve en reel progression, ansættelse med løntilskud efter integrationsloven”.
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.
Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning:
” I Enhedslisten er vi uenige i de mål Beskæftigelsesministeren har for flygtninge og familiesammenførte. Beskæftigelsesministerens mål er, at flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. I Enhedslisten mener vi københavnermodellen er bedre, hvor målet er at sikre, at flygtninge hurtigst muligt opnår beskæftigelse og bliver en del af samfundet. Vi mener at vejen til god integration og varig beskæftigelse er at se på den enkeltes kompetencer og behov, og også give mulighed for uddannelse og anden form for kompetenceudvikling, i stedet for evig fokus på at få folk i job, som ikke nødvendigvis er den bedste langtidsinvestering"