Udmøntning af den resterende del af midlerne afsat til en lokalt forankret beskæftigelsesindsats i 2017

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller

1. at udvalget drøfter de to modeller (in-house-driftsoverenskomstmodellen og tilskudsmodellen), der er beskrevet i sagsfremstillingen, og

    

2. at udvalget godkender, at forvaltningen arbejder videre med en af de to modeller.

Problemstilling

Med budgetaftalen 2017 er der afsat midler til en lokalt forankret beskæftigelsesindsats i 2017:

”Der afsættes:

- 7,0 mio. kr. i overførsler i 2017 til den lokalforankrede beskæftigelsesindsats, fx Settlementet, SydhavnsCompagniet og Indvandrerkvindecenteret”.

På mødet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d. 21.11.2016 (punkt 2) blev det vedtaget at forlænge fem af de eksisterende lokalt forankrede projekter for tre måneder. Projekterne udløber nu med udgangen af marts måned 2017. Med denne forlængelse udmøntes 1,35 mio. kr. af de 7 mio. kr.

Under samme punkt på udvalgsmødet blev der ydermere fremsat og vedtaget følgende ændringsforslag til forvaltningens indstilling:

”At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget pålægger Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at afsøge muligheden for at finde servicemåltal svarende til den resterende del af de 7 mio. kr., til at lave en aftale om driftsoverenskomst eller tilskudsmodel med Sydhavnskompagniet, Vesterbro Settlementet, Indvandrekvinde-centeret, Place de Bleu og Opzoomerne.”

Forvaltningen forelægger denne sag for BIU for at få en tilkendegivelse på, hvorvidt forvaltningen skal lægge fokus i de videre undersøgelse af modellerne.

Løsning

På baggrund af udvalgets beslutning har forvaltningen bedt advokatfirmaet Horten om at undersøge de retlige rammer for, at den resterende del af de 7 mio. kr. kan udmøntes via hhv. en drifts-overenskomst, der ikke er udbudspligtig efter udbudsloven, eller en tilskudsmodel med organisationerne.

Horten har i et notat af 30. november 2016, der vedhæftes, svaret forvaltningen på ovennævnte.

Af notatet fremgår, at uanset om kommunen vælger en model, hvorefter der indgås aftale om driftsoverenskomst (in house), eller en tilskudsmodel, er kommunen forpligtiget til at overholde principperne om ligebehandling og saglighed.

For at kunne leve op til disse krav foreslår Horten, at kommunen foretager en markedsafsøgning. Der kan derfor ikke uden videre indgås driftsoverenskomster (in house) med fem navngivne organisationer, eller – såfremt tilskudsmodellen vælges – gives tilskud til disse organisationer.

Kommunen vil være forpligtet til at foretage en saglig udvælgelse blandt alle, der ønsker at komme i betragtning i forhold til kommunens valgte model.

Vælges tilskudsmodellen gælder yderligere den begrænsning, at der ikke må gives tilskud til den samme type indsatser, som leveres efter de igangværende kontrakter med de fem nævnte organisationer. Dette skyldes, at de nuværende kontrakter er gensidigt bebyrdende aftaler, der er udbudspligtige efter udbudsloven.

Indgåelse af en driftsoverenskomst

Det fremgår af Hortens notat, at kommunen har mulighed for at indgå driftsoverenskomster med organisationer, som fx de ovennævnte fem organisationer, der ikke er udbudspligtige efter udbudsloven. Dette kræver, at aktøren og kommunen indgår en driftsoverenskomst, der opfylder nedenstående kriterier. I så fald vil der være tale om et in-house samarbejde, der ikke er udbudspligtigt.

Følgende kriterier, skal være opfyldt, for at der kan indgås driftsoverenskomst som et in-house samarbejde:

1. Kontrolkriteriet: Kontrolkriteriet opfyldes bl.a. via Københavns Kommunens deltagelse i organisationens bestyrelse, kontrol via vedtægter og formål, kontrol med budget, kontrol med kommercielle beslutninger samt via den kommunale tilsynsforpligtigelse.

2. Virksomhedskriteriet: Der skal stilles krav til organisationerne om, at mere end 80 pct. af deres aktiviteter skal udføres på vegne af Københavns Kommune. Dette medfører samtidig, at det er begrænset, hvor mange aktiviteter organisationen kan udføre for andre end kommunen.

3. Kriteriet om ingen direkte private kapitalandele i den juridiske person. For at overholde dette kriterium anbefaler Horten, at organisationerne, der skal levere en lokalt forankret beskæftigelsesindsats, omdannes til selvejende institutioner – hvis det ikke allerede er tilfælde.

Horten gør således opmærksom på, at et in-house samarbejde med kommunen vil betyde, at organisationerne mister deres autonomi.

Selvom kommunen indgår i et in-house samarbejde, der ikke er udbudspligtigt, anbefaler Horten, at der sker en form for konkurrenceudsættelse eller markedsafsøgning blandt potentielle samarbejdspartnere for at sikre sig, at aftalerne med organisationerne er sket på baggrund af et sagligt og økonomisk forsvarligt grundlag.

Der findes ingen lovregler for, hvordan denne markedsafsøgning skal foretages, men det vil ikke være tilstrækkeligt, hvis kommunen alene tager kontakt til de nævnte fem organisationer. Der skal tages kontakt til en bredere skare af mulige samarbejdspartnere. I notatet nævner Horten forskellige modeller, herunder brugen af kommunens hjemmeside.

Administration

Indgåelse af driftsoverenskomster (in house) vil give anledning til administrative konsekvenser og meromkostninger hos både den private organisation og hos kommunen.

Med hensyn til den private organisation vil det være organisationen selv, der skal afholde eventuelle udgifter til rådgivere m.v. ved afgivelse af tilbud og overgang til status som institution med driftsoverenskomst (in house). Disse udgifter må kommunen ikke afholde, jf. kommunalfuldmagtsreglerne.

Det er forventningen, at en sådan proces vil tage minimum 3 – 5 måneder.

For så vidt angår forvaltningen vil der være administrative omkostninger forbundet med at indgå driftsoverenskomst med organisationerne, både i en etableringsfase og en driftsfase. Bl.a. forudsætter kontrollen med organisationerne, at den nødvendige understøttelse etableres såvel i forhold til økonomistyring og som tilsyn. Forvaltningen vil udarbejde et konkret skøn for de administrative udgifter.

Videre proces ved driftsoverenskomstmodellen

Indgåelse af driftsoverenskomster (in house) forudsætter, at forvaltningen starter med at kontakte de fem organisationer for at afklare, om de nævnte organisationer er interesserede i at indgå en driftsoverenskomst (in house) med kommunen. I forvaltningens dialog med organisationerne skal det således afdækkes, om de bl.a. er interesserede i at leve op til følgende kriterier:

• at kommunen skal have mulighed for at føre kontrol med, hvilke aktiviteter der herudover evt. udøves i organisationerne.

• at Københavns Kommune får plads i bestyrelsen for den selvejende institution, og får mulighed for at kontrollere institutionen via vedtægtsbestemmelser og budgetter.

• at organisationerne skal sikre, at mere end 80 pct. af aktiviteterne i den selvejende institution vedrører aktiviteter, der er udført på vegne af Københavns Kommune.

• at organisationerne omdanner sig til selvejende institutioner i det omfang de nuværende organisationer ikke allerede er organiseret som selvejende organisationer.

Såfremt disse kriterier opfyldes vil der kunne blive tale om et in-house samarbejde, der ikke er udbudspligtig.

Det skal dog samtidig tilkendegives over for organisationerne, at kommunen er nødt til at foretage en markedsafsøgning for at sikre sig, at indgåelsen af de konkrete driftsoverenskomster sker på et sagligt og økonomisk forsvarligt grundlag.

Kommunen er forpligtet til at udarbejde saglige kriterier for udvælgelse af samarbejdspartnere. Forvaltningen vil udarbejde sådanne kriterier til udvalgets godkendelse, såfremt udvalget ønsker at gå videre med modellen. Disse saglige kriterier, skal overholde de forvaltningsretlige principper om saglighed, ligebehandling, økonomisk forsvarlig forvaltning og proportionalitet. På baggrund af kriterierne kan herefter iværksættes en konkret markedsafprøvning, der skal sikre, at det er de bedste tilbud, der tilbydes driftsoverenskomst.

Tildeling af midler via en tilskudsmodel

Horten vurderer, at hverken lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), integrationsloven eller serviceloven giver hjemmel til at yde tilskud til eksterne organisationer, der varetager den type opgaver, som er omhandlet i denne sag. Specifikt i forhold til Servicelovens § 18 har Socialforvaltningen oplyst, at fristen for at søge støtte til 2017 er udløbet.

Såfremt der skal ske tildeling af midler via en tilskudsmodel, skal hjemlen hertil, derfor findes i de såkaldte kommunalfuldmagtsregler (dvs. de uskrevne retsgrundsætninger om, hvilke opgaver kommuner lovligt kan varetage).

Ifølge kommunalfuldmagten kan der bl.a. ydes støtte til organisationer, der varetager opgaver med generel fremme af beskæftigelse eller af integration.

I Hortens notat af 30. november 2016 fremhæves det desuden, at der ikke må ydes støtte til enkeltpersoner. Det er således et krav, at støtten skal komme alle, eller en sagligt afgrænset kreds til gode (dvs. være af almen interesse).

Det betyder, at kommunen vil kunne give støtte til eksterne organisationer, med henblik på at varetage generelle opgaver, der har til formål at fremme beskæftigelse eller integration. Der vil ikke kunne være tale om ”ret og pligt”- tilbud efter lovgivningen, men derimod opgaver, som det er frivilligt for kommunen at tilbyde, og frivilligt for borgerne at deltage i.

Administration

Det bemærkes, at der er administrative omkostninger forbundet med at tildele midler til organisationerne via en tilskudsmodel. Det er forvaltningens erfaring, at der ved en pulje kommer mange ansøgninger, som kræver mange ressourcer at foretage en saglig vurdering af. Hertil kommer de efterfølgende opgaver med regnskabskontrol og tilsyn. Forvaltningen vil udarbejde et konkret skøn for de administrative udgifter.

Videre proces ved tilskudsmodellen

Såfremt udvalget ønsker, at forvaltningen skal arbejde videre med tilskudsmodellen, vil forvaltningen undersøge, hvilke opgaver, der i så fald kan ydes tilskud til, og fremlægge forslag herom i forbindelse med den endelige indstilling til udvalget.

Kommunen vil som ovenfor nævnt være forpligtet til at sikre, at modtagerne af støtten er valgt ud fra kriterier, der sikrer, at lighedsgrundsætningen og kravet om saglighed overholdes.

Disse krav kan bl.a. overholdes ved, at der etableres en pulje til specifikke politisk prioriterede formål, som alle organisationer vil kunne søge støtte fra, eller at forvaltningen tager kontakt til alle relevante organisationer og opfordrer disse til at søge midler. Horten vurderer, at det ikke er et tilstrækkeligt sagligt grundlag for at kunne tildele støtten til en bestemt aktør, at denne aktør tidligere har været leverandør til kommunen.

Økonomi

Der er med budgetaftalen 2017 afsat 7 mio. kr. i indsatsmidler til en lokalt forankret beskæftigelsesindsats.

Med forlængelse af fem af de eksisterende lokalt forankrede projekter i tre måneder, er der anvendt 1,35 mio. kr. af disse midler. De resterende midler udgør således 5,65 mio. kr.

Indsatsmidlerne kan anvendes umiddelbart til en beskæftigelsesindsats hos selvejende institutioner, der har en driftsoverenskomst med kommunen.

En beslutning om at anvende tilskudsmodellen vil derimod medføre, at der skal forelægges en sag for Borgerrepræsentationen med indstilling om, at midlerne omkonteres fra indsatsmidler til servicemidler.                                                                      

Videre proces

Den videre proces vil afhænge af udvalgets tilkendegivelse på mødet.

Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber

Indstillingens 1. at blev drøftet.

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag:

"Indstillingens 2. at erstattes med følgende:
2. at udvalget godkender, at forvaltningen bemyndiges til, inden for lovgivningens rammer, at udmønte de resterende midler til lokalt forankret beskæftigelsesindsats i 2017 i overensstemmelse med de politiske intentioner hos aftalepartierne bag budgetaftalen i dialog med relevante organisationer".