Evaluering af den nye arbejdsform i udvalget
Resumé
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i en forsøgsperiode på fem møder, med første møde den 13. august og sidste møde den 12. november, arbejdet med en ny arbejdsform i udvalget. Med denne indstilling skal udvalget drøfte arbejdsformen med henblik på, om og i så fald i hvilken form, den skal videreføres efter forsøgsperiodens udløb.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter forsøget med ny arbejdsform
Problemstilling
På udvalgsmødet den 4. juni 2018 besluttede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at der skulle igangsættes en forsøgsperiode på fem udvalgsmøder, hvor udvalget benytter en ny arbejdsform. Den nye arbejdsform indeholder følgende tiltag:
-
Der arbejdes i højere grad med temadrøftelser samt indstillinger uden færdige løsningsforslag, særligt ved opstart af de strategiske fokusområder eller øvrige større sager.
-
Indstillingerne opdeles i a og b sager, så der skabes tid til politiske drøftelser samt interne og eksterne oplæg
-
A-sagerne indledes som udgangspunkt med korte oplæg
-
Alle indstillinger indledes med korte resuméer, således at det er nemt at få et overblik over hvad indstillingen omhandler
-
Der er symbolmarkering på alle indstillinger, så udvalget ved hvilket område i forvaltningen indstillingen omhandler
-
Ifm. foretræde afsættes der tid efter foretrædet til drøftelse i BIU
Formålet med at indføre den nye arbejdsform i udvalget var, at den nye arbejdsform i højere grad skulle understøtte udvalgets rolle i den løbende udvikling og tilpasning af beskæftigelsespolitikken i København.
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bedes drøfte om forsøget med en ny arbejdsform har fungeret efter hensigten. Det foreslås, at der kan tages en bordrunde på mødet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
På baggrund af udvalgets drøftelse vil forvaltningen tilpasse arbejdsformen for udvalget.
Tanja Franck / Sofie Munk
Beslutning
Indstillingen blev drøftet.