Mødedato: 12.11.2018, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Udmøntning af lavere sagsstammer

Resumé

Med denne indstilling skal udvalget tage stilling til udmøntningen af budget 2019, hvor der som del af implementeringen af handleplanen til førtidspension og fleksjob er afsat midler til at nedsætte sagsstammerne for de medarbejdere, der arbejder med udsatte borgere.

Midlerne er for perioden 2019 – 2021, men udmøntningen vedrører kun fordelingen af midler i 2019. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får ultimo 2019 en ny indstilling til fordeling af midlerne for perioden 2020 – 2021.

Forvaltningen foreslår, at midlerne til lavere sagsstammer i 2019 fordeles til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Fordelingen er foretaget på baggrund af, at den nuværende sagsstamme for begge målgrupper er høj.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forvaltningens forslag til fordeling af de ekstra midler til lavere sagsstammer i 2019.

Problemstilling

Med Budgetaftale 2019 vedtog Borgerrepræsentationen:

…at afsætte midler til at nedbringe antal sager pr. sagsbehandler i Jobcenter København

Der afsættes 15 mio. kr. i 2019 og 20 mio. kr. i 2020 – 2022 til lavere sagsstammer.

Det skal besluttes til hvilke målgrupper, de 15 mio. kr. i 2019 skal udmøntes til.

Løsning

Den politisk nedsatte taskforce, der undersøgte Københavns Kommunes praksis for tildelinger af førtidspension og fleksjob konkluderede i sin rapport fra april 2018, at det høje antal sager er en udfordring for sagsbehandlingen, og at det kan være en af årsagerne til den lave andel af tilkendelser af førtidspension og fleksjob i Københavns Kommune.

Det foreslås, at fordelingen af midler til lavere sagsstammer i 2019 fordeles med 10 mio. kr. til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, mens de resterende 5 mio. kr. tilføres unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 16. april 2018, i forbindelse med drøftelse af forvaltningens forslag til effektiviseringer at reservere 2,7 mio. kr. til svage grupper (behandling af budgetbidrag 2019: sag 2017-0393400). Med denne indstilling foreslås, at disse udmøntes til de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Dermed vil sagsstammen for de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i 2019 reduceres fra 137 til 78, mens sagsstammen for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere reduceres fra 120 til 72, jf. tabel 1 nedenfor.

Der gøres opmærksom på, at estimeringen af sagsstammerne i Jobcenter København i hhv. 2018 og 2019 er udtryk for et gennemsnit i det enkelte Jobcenter. Det vil sige, at der kan være afdelinger, hvor sagsstammerne i praksis er hhv. højere og lavere end angivet nedenfor i tabel 1.

Tabel 1 – Estimat over sagstammer i Jobcenter København i 2018 og 2019

  

* Afhængig af at forvaltningen lever op til kriterierne for at få udbetalt 3. rate af ”Flere skal med” på 19,2 mio. kr. i 2019. Hvis ikke rate 3 udbetales, vil sagsstammen være ca. 90 sager.

** Med budgetaftalen for 2019 bliver det med omlægningen af indsatsen på CAB fra 2020 muligt at reducere sagsstammerne for sagsbehandlere, der har ansvar for ressourceforløbsborgerne, fra ca. 87 til ca. 40 borgere pr. medarbejder. Da omlægningen først er fuld indfaset i 2020, vil der er i 2019 være tale om en overgangsperiode, hvor sagsstammen forventes reduceret løbende. Det er endnu usikkert, hvad den præcise sagsstamme bliver i 2019.

Økonomi

Der afsættes 17,7 mio. kr. i 2019 til lavere sagsstammer, der dels finansieres af 15 mio. kr. afsat ved budgetforhandlingerne, dels finansieres at effektiviseringsforslag på 2,7 mio. kr.

Videre proces

Såfremt BIU godkender indstillingen, vil forvaltningen igangsætte implementeringen.

Denne proces koordineres med den omstilling, der i øvrigt er i gang i BIF.

 

Tanja Franck Michael/Baunsgaard Schreiber

 

Beslutning

Der blev begæret afstemning om indstillingen.

 

For stemte: 8 (V, B, C, A, Å og F)

Imod stemte: Ingen

Undlod: 3 (Ø)

 

Dermed blev indstillingen godkendt.

 

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Ø syntes det er uklart i indstillingen om de penge der er tilført for at nedbringe sagsstammerne til de aktivitetsparate borgere er en ekstra bevilling eller om det erstatter en satspulje. Ø ønsker at sagsstammerne skal nedbringes til det antal som dansk socialrådgivere anbefalinger.”

 

 

SF fremsatte følgende protokolbemærkning.

”SF lægger til grund for godkendelsen af udmøntningen, at de udmøntede midler går til ansættelser af sagsbehandlere, samt at de nuværende sagsbehandlere ikke får tildelt nye opgaver i takt med at deres sagsstammer nedbringes”.

 

Til top