Evaluering af samfundskursus på CBSI

Det er forholdsvist få nyankomne udlændinge, der melder sig til et 'samfundskursus'. Men de, der gør, er glade for kurset.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager denne evaluering til efterretning.

Siden august 2010 har kommunen skullet tilbyde voksne, udenlandske statsborgere, der flytter til landet og bosætter sig i København, et 40 timers ’kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie’ (populært kaldet samfundskurset).

 

Samfundskurset tilbydes i henhold til integrationsloven og erstattede et lignende kursus, der tidligere indgik i danskuddannelserne som et ’tilvalgsmodul’. Kurset skal tilbydes hurtigt efter ankomsten til Danmark og skal foregå på et sprog, som deltagerne forstår. Indholdet af kurset er fastlagt i en bekendtgørelse.

Det er den kommunale sprogskole, CBSI Sprogcenter, der tilbyder samfundskurset på kommunens vegne. Da Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte denne løsning på mødet den 14-06-2010, lovede forvaltningen, at løsningen skulle evalueres efter 2 år (2010-74243).

I forbindelse med denne evaluering har vi set på, hvem og hvor mange der benytter tilbuddet om samfundskursus. For at have et sammenligningsgrundlag har vi fået statistiske oplysninger om deltagerne på de tilsvarende kurser i omegnskommunerne. Dels fra Frederiksberg Kommune. Dels fra Vestegnens sprogcenter, der tilbyder kurset for en række omegnskommuner.
 
Vi har også set på, om deltagerne er tilfredse med tilbuddet. Vi har anvendt de deltagerevalueringer, som CBSI Sprogcenter rutinemæssigt beder deltagere om at udfylde, når de har gennemført 1. og 2. del af kurset. 

Deltagerne er tilfredse, men søgningen er lille
Deltagernes tilbagemeldinger viser, at de generelt er tilfredse med tilbuddet, og at de sætter pris på muligheden for at have dialog om forholdene i det nye land på et sprog, som de kan forstå. Kurset bidrager også til dannelsen af netværk.

I 2011 har 82 % af deltagerne i kurset deltaget i evalueringen. 77 % af dem svarer, at de er meget tilfredse med kurset som helhed, 23 % er tilfredse og 0 % er utilfredse.

Der var 563, der deltog i kurset i 2011. Det er cirka 50 % flere, end der deltog i det tidligere kursus, der indgik i danskuddannelserne. Stigningen i deltagertallet var forventet, da det nye kursus kunne anvendes som led i forberedelserne til den medborgerskabsprøve, der også blev indført i 2010. (Prøven er senere bortfaldet).

Det er imidlertid et et forholdsvist begrænset antal, der deltager i kurset, når man tænker på, at stort set alle nyankomne udlændinge har lov til at benytte sig af tilbuddet.  Der er til sammenligning mere end 10.000 københavnere med udenlandsk statsborgerskab, der deltager i danskuddannelse i løbet af et år.

4 ud af 5 af dem, der henvises til samfundskurset, er henvist som led i deres integrationsprogram. Personer i integrationsprogram er næsten udelukkende familiesammenførte. Den gruppe, der ikke anvender kurset i særlig stort omfang, er overvejende personer, der har opholdstilladelse med henblik på at arbejde eller studere (expats).

De sammenlignelige data fra Frederiksberg Kommune og fra Vestegnens Sprogcenter viser det samme billedet: Deltagerantallet er begrænset, og deltagerne er overvejende personer i integrationsprogram.

Da billedet er det samme uden for København, og da de deltagere, der finder vej til kurset, er tilfredse med kurset, så mener forvaltningen ikke, at der er grund til at ændre på det forhold, at CBSI tilbyder kurset for kommunen. Men forvaltningen vil undersøge, hvad vi eventuelt kan gøre, hvis vi ønsker at nå en større gruppe.

Vi overvejer i den forbindelse, om kommunen (som supplement til undervisningen på CBSI) med fordel kunne tilbyde undervisning via nettet til den store gruppe, der kommer til landet for at arbejde eller studere, og som ikke er omfattet af et egentligt integrationsprogram. En sådan løsning giver lovgivningen nemlig mulighed for.

Løsningen kunne være et dansk- og engelsksproget undervisningsmateriale på nettet, som kan anvendes til selvstudium og kan  kombineres med informations- og netværksmøder, hvor man kan stille spørgsmål og diskutere og møde andre expats. Et sådant initiativ ville skulle koordineres med de øvrige initiativer over for expats. For eksempel kunne et nyt internationalt hus lægge lokaler til informations- og netværksmøderne.

Om indholdet af kurset
Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie skal ifølge bekendtgørelsen omfatte disse emner:

1. Integrationslovgivningen og reglerne om opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
2. Hverdagsliv, omgangsformer og skik og brug
3. Velfærdssamfundets grundprincipper
4. Arbejdsmarkedet og den danske arbejdspladskultur
5. Det danske uddannelsessystem
6. Det danske demokrati og grundlæggende danske værdier
7. Danmark og omverdenen
8. Danmarks geografi
9. Danmarks historie
10. Dansk kunst og kultur

Den store spredning i emner kan måske være en medvirkende årsag til, at så få vælger tilbuddet. Et undervisningsmateriale på nettet vil give mulighed for, at den enkelte fordyber sig i de emner, som han eller hun finder mest relevant.

På mangfoldige sprog
Da undervisningen skal afholdes på sprog, deltagerne forstår, samles de i sproggrupper. Og undervisningen varetages af lærere, der kan de pågældende sprog, eller der anvendes tolk. Planlægningen er et stort puslespil.

I 2011 tilbød CBSI sprogcenter samfundskurser på 22 sprog: albansk, arabisk, bangla, engelsk, dari, farsi, fransk, hindi, indonesisk, kinesisk, malaysisk, portugisisk, russisk, serbokroatisk, somali, spansk, tagalog, tegnsprog, thai, tyrkisk, urdu og vietnamesisk.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser 

Ideen om at tilbyde samfundskurset via onlineundervisning og informations- og netværksmøder, samt sikre en bredere information om kurset, indgår

i overvejelserne om den fremtidige expat-indsats, herunder det planlagte internationale hus.

Morten Binder                   /                Kaj Ove Christiansen

Indstillingen blev taget til efterretning.