Mødedato: 12.11.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Bevillingsmæssige ændringer, november 2012

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen godkender fire gange årligt tekniske bevillingsmæssige ændringer. De tekniske bevillingsmæssige ændringer i denne indstilling forventes forelagt Borgerrepræsentationen den 29. november 2012.

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at de bevillingsmæssige ændringer i bilag 1 godkendes
  2. at BIU’s indtægts- og udgiftsbudget hæves med 11,0 mio. kr. i 2012 og med 7,1 mio. kr. i 2013, jf. tabel 1.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan løbende godkende omflytninger indenfor hver af udvalgets bevillinger, men omflytninger mellem udvalg og mellem udvalgets bevillingsområder samt bevillingsmæssige ændringer som følge af eksterne midler skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget er der behov for ændringer til budget 2012 i relation til omplaceringer af midler inden for udvalgets bevillinger, mellem udvalgets bevillingsområder, i forhold til andre udvalg og i relation til eksterne midler.

Løsning

Bevillingsmæssige omplaceringer indenfor udvalgtes bevillinger:

Overførsel fra administration til jobcenterdrift: Der overføres 15 mio. kr. fra kontoen for administration til kontoen for jobcenterdrift, idet det fejlagtigt blev forudsat i budgettet, at opgaver relateret til K-kassen og udbetaling af løntilskud konteredes på kontoen for administration i stedet for jobcenterdrift. 

Bevillingsmæssige omplaceringer mellem udvalgtes bevillingsområder:

Merudgifter på bevillingen efterspørgselsstyret indsats: I regnskabsprognosen, oktober 2012 forventes et merforbrug på 43,1 mio. kr. på bevillingen efterspørgselsstyret indsats. På ØU-møde d. 25. september 2012 (2012-132058) blev det besluttet, at 14,6 mio. kr. af merforbruget håndteres gennem ekstraindtægter fra restrefusion for kontanthjælpsmodtagere vedr. 2009. Der overføres derfor 14,6 mio. kr. fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bevilling efterspørgselsstyrede overførsler til bevillingen efterspørgselsstyret indsats.

Bevillingsmæssige omplaceringer i forhold til andre udvalg:

Forstærket indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere: Som led i udmøntningen af de afsatte midler i overførselssagen til en forstærket indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere er det aftalt, at der overføres 50.000 kr. i 2012 fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Socialudvalget. Overførslen er sammensat af en overførsel til Socialudvalget på 200.000 kr. med henblik på jobsamtaler med 130 udsatte borgere og en overførsel på 150.000 kr. fra Socialudvalget med henblik på fælles koncept for progressionsmåling.

 

Opmåling af lejemål (Ørnevej): Det er aftalt mellem forvaltningerne, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtager budgetkompensation til dækning af forventede merudgifter til basisleje, udvendig vedligeholdelse og administrationsbidrag af lokaler på Ørnevej. De forventede udgifter er justeret som følge af ny opmåling af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens areal på Ørnevej. Budgetkompensationen fra Kultur- og Fritidsudvalget til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget udgør 264.000 kr. fra 2012 og frem.

 

Den tværgående inklusions- og mangfoldighedspulje: På Beskæftigelses- og Integrationsudvalget møde den 25. juni 2012 bevilgede udvalget 330.000 kr. fra Den tværgående inklusions- og mangfoldighedspulje fordelt med 165.000 kr. til hvert projekt hhv. projekt ”Forældreinddragelse i synliggørelse og formidling af sprogpladser/ambassadører” og projekt ”Øget inddragelse af forældre med etnisk minoritetsbaggrund” (2012-70018). Der overføres 330.000 kr. fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Børne- og Ungdomsudvalget i 2012.

 

Akutpakken: I forbindelse med udmelding af akutpakke 1’s tilskud til et særligt intensivt personligt jobformidlingsforløb for ledige, som står til at falde ud af dagpengesystemet, oplyser Arbejdsmarkedsstyrelsen, at der i forbindelse med beredskabet må påregnes merudgifter til administration på 6,5 mio. kr. på landsplan i 2012 og at midlerne udmøntes via en forhøjelse af det kommunale bloktilskud. På den baggrund anmodes om en tillægsbevilling på 640.000 kr. (inkl. medfølgende servicemåltal), der svarer til København Kommunes forudsatte andel af merudgifterne i 2012. Der anmodes derfor om en overførsel på 640.000 kr. fra Økonomiudvalget til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i 2012.

 

Merudgifter på bevillingen efterspørgselsstyret indsats: I regnskabsprognosen, oktober 2012 forventes et merforbrug på 43,1 mio. kr. på bevillingen efterspørgselsstyret indsats. I forbindelse med overførselssagen 2011-2012 (ØU 24/4, 2012-50578) blev der reserveret 25 mio. kr. til finansiering af merudgifter på bevillingen efterspørgselsstyret indsats som følge af ny lovgivning. Der overføres derfor 25,0 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

Merforbrug på bevillingen efterspørgselsstyret indsats: I regnskabsprognosen, oktober 2012 forventes et merforbrug på 43,1 mio. kr. på bevillingen efterspørgselsstyret indsats. På ØU-møde d. 25. september 2012 (2012-132058) blev det besluttet, at en del af merforbruget håndteres gennem mindreforbrug under kommunens efterspørgselsstyrede overførsler under ét. Der overføres derfor 3,5 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bevilling, efterspørgselsstyret indsats.

 

Merforbrug på bevillingen efterspørgselsstyrede overførsler: I regnskabsprognosen, oktober 2012 forventes et merbevilligsbehov på 4,4 mio. kr. på bevillingen efterspørgselsstyrede overførsler. I forbindelse med overførselssagen 2011-2012 (ØU 24/4) blev der reserveret 70 mio. kr. til finansiering af merudgifter på bevillingen bl.a. som følge af forventning om højere ledighed. Der er overføres 4,4 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Bevillingsmæssige ændringer i relation til eksterne midler:

Der planlægges iværksat et nyt projekt finansieret af eksterne midler. Det drejer sig om:

  • Akutpakken – tilskud til særligt intensivt personligt jobformidlingsforløb
For tre gamle projekter er der behov for bevilling i 2013. Det skyldes, at projekterne først afsluttes næste år. Det drejer sig om:
  • Styrket indsats for at nedbringe sygefravær (BIU 20/8-12, 2012-82855)
  • Sammen på arbejde (BIU 5/9-11, 2011-110041)
  • Projekt Fastjob (BIU 5/9-11, 2011-110041)Der henvises til vedlagte bilag 2 for nærmere oplysninger om projekterne, herunder formål, tidligere politisk behandling og bevillingsgiver.

Tabel 1 viser behovet for justering af indtægts- og udgiftsbevillingen fordelt på år som følge af nye oplysninger om eksterne projekter.

Tabel 1: Bevillingsmæssige ændringer vedrørende eksterne midler

Bevilling i 1.000 kr.

2012

2013

Beskæftigelsesindsats 1)

 

10.960

7.056

Efterspørgselsstyret indsats

 

0

835

I alt

10.960

7.091

Note 1: Bevillingen, Beskæftigelsesindsats, hører under servicerammen, og anvendes til jobcentrenes drift mv.

Økonomi

Indstillingen medfører at BIU’s indtægts- og udgiftsbudget hæves med 11,0 mio. kr. i 2012 og med 7,1 mio. kr. i 2013.

Videre proces

Indstillingen er afleveret til Økonomiforvaltningen ultimo oktober 2012 med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse.

 

Økonomiforvaltningen samler de enkelte udvalgs anmodninger om bevillingsmæssige ændringer med henblik på en samlet forelæggelse for Økonomiudvalget (20. november 2012) og Borgerrepræsentationen (29. november 2012).

BILAG

Bilag 1: Tekniske omplaceringer vedr. BIU’s bevillinger, november 2012

Bilag 2: Projekter, mv. med eksterne midler

 

      
   Morten Binder                                 /Thomas Thellersen Børner

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top