Mødedato: 12.11.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Regnskabsprognose, oktober 2012

Se alle bilag

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på økonomien og efter 1., 2. og 3. kvartal indberette et forventet regnskab til Økonomiudvalget.

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender regnskabsprognosen, oktober 2012

Problemstilling

Regnskabsprognosen udarbejdes tre gange om året og er Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets opfølgning på, om udvalgets bevillinger overholdes.

BIU har i alt fire udgiftsområder: 

  1. Driftsrammen omfatter udgifter til f.eks. den borgerrettede service i jobcentre og Ydelsesservice samt til tværgående administration.
  2. Anlægsrammen omfatter udgifter til anlæg (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i 2012 kun en mindre anlægsramme). 
  3. Efterspørgselsstyret indsats rummer primært udgifterne til de aktive beskæftigelsestilbud, herunder drift af kommunens egne beskæftigelsescentre.
  4. Efterspørgselsstyrede overførsler rummer forsørgelsesydelser til modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge og revalidering mv.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skønner nu, at det samlede regnskab for 2012 vil indebære følgende afvigelser fra udvalgets budget inklusiv bevillingsmæssige ændringer: 

  • Et mindreforbrug på ca. 27 mio. kr. på driftsrammen. Mindreforbruget er steget med ca. 7 mio. kr. i forhold til seneste regnskabsprognose for juli. Mindreforbruget skyldes primært mindre brug af løntilskudsplaceringer til dagpengemodtagere ansat i Københavns Kommune end forudsat og lavere pris pr. løntilskudsmodtager end forudsat. Prisen pr. løntilskudsmodtager afhænger af hvilken overenskomst løntilskudsmodtageren er ansat på.

Årsagen til afvigelserne på de enkelte udgiftsområder gennemgås nærmere herunder (jf. i øvrigt bilag 1). I tabel 1-3 neden for er mindreforbrug angivet med minus, mens merforbrug er angivet med plus/uden fortegn.

Driftsrammen (inkl. anlægsrammen)

Forvaltningen forventer et mindreforbrug på 26,6 mio. kr. på driftsrammen (inkl. anlægsrammen), jf. tabel 1.

Tabel 1. Regnskabsprognose for driftsrammen (inkl. anlæg), oktober 2012

Mio. kr.

Korrigeret budget, drift og anlæg (1)

798,2

Forventede korrektioner(2)

-0,5

Budget til disposition

797,7

Væsentlige afvigelser

-26,6

Heraf:

 

Løntilskud(3)

-26,6

Forventet regnskab 2012

771,0

(1) Anlægsbevillingen udgør 5,4 mio. kr. (2) I forventede korrektioner indgår bevillingsmæssige ændringer på 0,5 mio. kr. og en ændring af anlægsperiodiseringen (-1,0 mio. kr.). (3) Omfatter kommunens udgifter i forbindelse med løntilskudsansættelse af dagpengemodtagere i Københavns kommune (primært pensionsbidrag o.lign.).

Mindreforbruget på løntilskudsområdet er steget fra 20 mio. kr. i juliprognosen til 27 mio. kr. i oktoberprognosen. Opjusteringen skyldes, at de igangsatte initiativer ikke har medført den forventede stigning i antallet af dagpengemodtagere i kommunalt løntilskud, og pladstallet nedjusteres derfor fra ca. 1.000 helårspladser, som var forventningen i juliprognosen, til ca. 800 helårspladser i oktoberprognosen. Der henvises til særskilt redegørelse i bilag 3.

Efterspørgselsstyret indsats

Forvaltningen forventer et forbrug svarende til rammen, jf. tabel 2.

Tabel 2. Regnskabsprognose for efterspørgselsstyret indsats, oktober 2012

Mio. kr.

Korrigeret budget efterspørgselsstyret indsats

681,1

Forventede korrektioner (1)

43,1

Budget til disposition

724,2

Væsentlige afvigelser

0,0

Forventet regnskab 2012

724,2

(1) I forventede korrektioner indgår midler til finansiering af merudgifter som følge af merudgifter som følge af ny lovgivning.

 

De forventede korrektioner på 43,1 mio. kr. består primært af kompensation for merudgifter i forbindelse med ny lovgivning.

Korrektionerne finansieres af en reserve på 25 mio. kr. afsat i forbindelse med overførselssagen (ØU 24/4-12, 2012-50578) samt 14,6 mio. kr. vedrørende ekstraindtægter fra restrefusion vedr. 2009 og 3,5 mio. kr. fra mindreudgifter i kommunens efterspørgselsstyrede overførsler under et (ØU 25/9-12, 2012-132058).

Der henvises til særskilt punkt på dagsordenen om bevillingsmæssige ændringer.

Efterspørgselsstyrede overførsler

Forvaltningen forventer et forbrug svarende til rammen, jf. tabel 3.  

Tabel 3. Regnskabsprognose for efterspørgselsstyrede overførsler, oktober 2012

Mio. kr.

Korrigeret budget efterspørgselsstyrede overførsler

5.246,1

Forventede korrektioner (1)

-10,2

Budget til disposition

5.235,9

Væsentlige afvigelser

+0,0

heraf anvendelse af reserve og omflytning af midler til EI

-10,2

heraf dagpengemodtagere

-38,0

heraf kontanthjælpsmodtagere, mv.

27,0

heraf fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob

-10,0

heraf sygedagpengemodtagere

21,0

Forventet regnskab 2012

5.235,9

(1)  I forventede korrektioner indgår bevillingsmæssige ændringer med henblik på finansiering af merudgifter på bevillingen til den efterspørgselsstyrede indsats (4,4 mio. kr.) samt overførsel af midler til bevillingen efterspørgselsstyret indsats (-14,6 mio. kr.).

 

Udgiftsskønnet er baseret på prognosen vedrørende personer på overførselsindkomster i Økonomiske Redegørelse, august 2012 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilket er fast praksis.

I forhold til seneste regnskabsprognose for juli, har bl.a. ændrede aktivitetsskøn, ændrede enhedspriser og mindre tabt refusion betydet, at der ikke længere forventes et merforbrug på 100 mio. kr., som det var tilfældet i juliprognosen. Det betyder, at forvaltningen aktuelt ikke ser behov for at anvende reserven på 70 mio. kr. afsat ifm. overførselssagen. 

Afvigelsen mellem de to prognoser som udgør ca. 2 pct. af budgettet sker primært på baggrund af ændringer på kontanthjælps- og dagpengeområdet.

Merforbruget på dagpengeområdet er reduceret med ca. 59 mio. kr. fra juli- til oktoberprognosen, hvilket skyldes:

  • Flere modtagere i karensperioden (ledighedsanciennitet på under 8 uger) som er den periode hvor staten finansierer udgifterne med 100 pct. (påvirkning ca. 14 mio.)
  • Færre udgifter til løntilskud (påvirkning ca. 45 mio. kr.)

Merforbruget på kontanthjælpsområdet reduceres med ca. 45 mio. kr. fra juli- til oktoberprognosen, hvilket skyldes:

  • Færre modtagere, især på revalidering (påvirkning ca. 20 mio.kr.)
  • Ekstraordinære refusionsindtægter for 2012. (påvirkning i alt ca. 19 mio. kr.)
  • Enhedspris ændring pga. ændring i målgruppesammensætningen (påvirkning ca. 5 mio. kr.)

På de enkelte områder er der herefter følgende afvigelser fra det vedtagne budget: 

Dagpengemodtagere: Der forventes et mindreforbrug på 38,0 mio. kr., der primært skyldes lavere gennemsnitlig udgift pr. modtager end forudsat, hvilket delvis modgås af flere ydelsesmodtagere:

  • Ledigheden er ca. 1.000 højere end forudsat (+117 mio. kr.)
  • Højere medfinansieringsandel som følge af at afregningssystemet opgør en lavere rettidighed end forudsat (+15 mio. kr.)
  • Lavere gennemsnitlig udgift pr. ledig (-170 mio. kr.) bl.a. som følge af en større andel af ledige i karensperioden, hvor staten finansierer udgiften fuldt ud, flere ledige på dimittendsats og en højere andel i privat løntilskud på løntilskudsområdet.

Kontanthjælpsmodtagere, mv.: Der forventes et merforbrug på 27,0 mio. kr., der primært skyldes flere ydelsesmodtagere end forudsat. Der forventes ca. 600 flere kontanthjælpsmodtagere og revalidender end forudsat.

Fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob: Der forventes et mindreforbrug på 10,0 mio. kr., hvilket primært skyldes færre ydelsesmodtagere end forudsat. Der forventes ca. 100 færre ydelsesmodtagere end forudsat.

Sygedagpengemodtagere: Der forventes et merforbrug på 21,0 mio. kr. Det skyldes primært en højere gennemsnitlig udgift pr. modtager end forudsat som følge af, at udgiften pr. modtager afhænger af den sygemeldtes hidtidige indtægt.

Anvendelse af reserve og omflytning af midler til EI: Udover 19 mio. kr. i ekstraordinære refusionsindtægter for 2012, overflyttes 14,6 mio. kr. i ekstraordinære refusionsindtægter vedrørende 2009 til efterspørgselsstyret indsats som følge af beslutningen på ØU-mødet d. 25. september 2012 (2012-132058)

Herefter er der et merforbrug på 4,4 mio. kr. på den samlede ramme for efterspørgselsstyrede overførsler, hvorfor forvaltningen i sagen om bevillingsmæssige ændringer anmoder om et træk på i alt 4,4 mio. kr. fra den afsatte reserve fra overførselssagen på i alt 70 mio. kr.

I forhold til Farvergadesagen skal det bemærkes, at det i regnskabsprognosen er forudsat, at Københavns Kommune vinder sagen. I det tilfælde, at kommunen taber sagen, skal de ca. 60 mio. kr. sagen omhandler, finansieres på rammen for efterspørgselsstyrede overførsler. Østre Landsret har meddelt, at afgørelsen vil blive offentliggjort den 7. december 2012. Hvis kommunen taber sagen, kan reserven fra overførselssagen evt. anvendes til finansiering.

Videre proces

Regnskabsprognosen er ultimo oktober 2012 sendt til Økonomiforvaltningen med forbehold for udvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen udarbejder en samlet regnskabsprognose for Københavns Kommune, som forelægges Økonomiudvalget den 29. november 2012. De enkelte udvalgs regnskabsprognoser vil indgå som bilag.

 

I forhold til den videre proces for håndteringen af mindreforbrug på driftsrammen henvises til særskilt punkt på dagsordenen vedrørende løntilskud.

Bilag

  1. Forventet regnskab 2012 pr. juli 2012
  2. Konsulentydelser
  3. Løntilskud

 

         Morten Binder                                 / Thomas Thellersen Børner

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top