Budgettemaer vedrørende Budget2018

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager de foreslåede budgettemaer vedrørende Budget 2018 til efterretning.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at business casen om ’Velfærdspraktikker i Københavns kommune for forsikrede ledige’ (bilag 1) oversendes til Økonomiudvalget med henblik på, at finansieringen af casen indgår i forhandlingerne om budgettet for 2018.
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at business casen om 'Velfærdsaktivering i Københavns Kommune’ (bilag 2) oversendes til Økonomiudvalget med henblik på, at finansieringen af casen indgår i forhandlingerne om budgettet for 2018.
4. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager til efterretning, at budgetnotatet om ’Investering i lavere sagsstammer’ (bilag 3) kan indgå i drøftelserne om budget 2018    

Problemstilling

Budgetforhandlingerne om Budget 2018 gennemføres i september 2017. Som forberedelse til budgetforhandlingerne har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udpeget de mest centrale udfordringer på forvaltningens område.

På udvalgets møde d. 7 marts sendte udvalget endvidere tre forslag til investeringspuljen tilbage, hvoraf et skulle omformes til et budgetønske. Forvaltningen har revideret forslagene og forelægger dem til udvalgets godkendelse med henblik på, at de kan indgå i drøftelserne om budget 2018.

Løsning

Økonomiudvalget vedtog med Indkaldelsescirkulæret for 2018 (ØU 2017-0002822), at forvaltningerne anmodes om at udarbejde budgetnotater vedrørende need to (risikolisten, kapacitet, renovering og lovændringer) samt 1-3 budgetnotater om udfordringer inden for fagforvaltningens område. Der kan ligeledes udarbejdes tværgående budgetnotater, såfremt det ønskes administrativt eller politisk.

Forvaltningen har en ambitiøs målsætning om at nedbringe andelen af københavnere, der modtager offentlig forsørgelse. Inden udgangen af 2020 er målet, at: ”København skal være den by blandt sammenlignelige kommuner, der har flest borgere med job og uddannelse”. Dette udgør Københavnermålet på beskæftigelsesområdet, jf. BIU-møde d. 17. november 2014. København er godt på vej mod målsætningen, jf. figur 1. Såfremt udviklingen fortsætter kan målet nås hurtigere og der er potentiale for yderligere nedbringelse af andelen af borgere på overførelsesindkomst (se skravering i figur 1).

Figur 1. Københavnermålet på beskæftigelsesområdet, ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen

Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik    

 

Forvaltningen vil rejse følgende udfordringer som budgettemaer: A. Flere i job og uddannelse samt B. Social kontrol.

”Need to” på forvaltningens område: Forvaltningen er udfordret på flere områder som følge af lovgivningsmæssige forpligtelser og tidligere beslutninger. Det gælder følgende områder:

Flygtninge: Forvaltningen har lovmæssige forpligtelser i forhold til gruppen af flygtninge.  Der er imidlertid alene afsat midler til indsatsen til og med 2017, hvorfor der er et finansieringsbehov i 2018

Danskuddannelse: Staten har med finansloven for 2017 afskaffet statsrefusion for danskuddannelse til selvforsørgende mv. Lovændringen medfører et finansieringsbehov i 2018, som forventes at være større end 50-60 mio. kr., dog afhængigt af priserne i det kommende danskuddannelsesudbud.

Rehabiliteringsteam: Forvaltningen har i forlængelse af revisionsbemærkningen vedrørende 2015 og 2016 konstateret, at forudsætningerne for den oprindelige DUT-sag fra budget 2015 er ændret. Der mangler derfor den tilstrækkelige kapacitet til at afholde det nødvendige antal møder, med deltagelse af SOF, SUF og regionen inden for den lovgivningsmæssige frist i forbindelse med visitation til et jobafklaringsforløb.

Samlokalisering: Forvaltningen optimerer i kraft af en business case sin ejendomsanvendelse gennem en stor samlokalisering af ca. 900 medarbejdere, hvilket var en del af budget 17 og efterfølgende er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Der er en risiko for, at de økonomiske forudsætninger som Borgerrepræsentationen har vedtaget med businesscasen ikke holder. Konkret drejer det sig om de afsatte midler til istandsættelse af bygningen. Dette vil blive afklaret nærmere frem mod budgetforhandlingerne.

Desuden har Økonomiforvaltningen defineret en kategori, som hedder "rettidig omhu", som bl.a. omfatter områder, hvor der er mulighed for at opnå ekstern medfinansiering, såfremt kommunen afsætter finansiering. I denne kategori er et enkelt projekt, som BIU tidligere er orienteret om i notat af 29. maj 2017:

Metodeudviklingsprojekt med Settlementet og A. P. Møller Fonden: Settlementet har den 1. marts 2017 indsendt ansøgning til A.P. Møller Fonden om iværksættelse af et 5-årigt metodeudviklingsprojekt for udsatte borgere i Københavns Kommune. Fonden har meldt positivt tilbage til Settlementet og finder stor interesse i ansøgningen.  En forudsætningen for den eksterne finansiering er dog medfinansiering fra Københavns Kommune.

Udover de beskrevne områder har forvaltningen en udfordringer i forhold til hhv. bevillingsudløb vedrørende Sikker by, hvorfor der er behov for forlængelse af bevillingerne, hvis indsatsen skal fastholdes.

Opfølgning på budgetseminar

Forvaltningen har som opfølgning på budgetseminaret og udvalgsmødet 7. marts 2017 udarbejdet de tre vedhæftede bilag. Et budgetnotat vedrørende Investering i lavere sagsstammer (bilag 3), samt to business cases vedrørende Velfærdspraktikker i Københavns Kommune for forsikrede ledige (bilag 1) og Nytteindsats som velfærdsaktivering (bilag 2). De tre sager blev fremlagt for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d. 7. marts. Udvalget sendte sagerne tilbage med henblik på at forvaltningen skulle kvalificere dem frem mod forhandlingerne om budgettet for 2018.

Hvad angår de to business cases vedrørende nyttepladser og velfærdspraktikker har forvaltningen tilpasset dem efter udvalgets bemærkninger om, at der ikke skal ske økonomisk kompensation til arbejdsgiver, dvs. forvaltningerne. Det bemærkes, at der for forvaltningerne vil være udgifter forbundet med at administrere velfærdsaktivering og de ekstra velfærdspraktikker. Derfor påpegede forvaltningerne, da de havde forslagene i høring, at der var behov for kompensation for administrative byrder. På den baggrund var der i den oprindelige investeringscase indarbejdet en kompensation til forvaltningerne på 4.000 kr. pr. helårsplads for så vidt angår velfærdspraktikker og 7.500 kr. pr. helårsplads for så vidt angår velfærdsaktivering. Det er denne kompensation som nu er nu taget ud som følge af bemærkningerne fra udvalget. Det skal endvidere bemærkes at forskellen i beløb skyldes, at der er større flow i velfærdsaktiveringen og dermed flere borgere, der skal håndteres.

For så vidt angår investering i lavere sagsstammer tilkendegav udvalget, at denne skulle udformes som et budgetnotat, da det ikke lever op til investeringspuljernes kriterier for business cases, og forvaltningen har udarbejdet et sådant.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen udarbejder budgetnotater inden for de beskrevne temaer, som forelægges udvalget i august. Såfremt medlemmer af udvalget har ønske om at få beskrevet konsekvenser af ændringer til budgetforslaget, (også kaldet budgetønsker) kan de stille spørgsmål til forvaltningen, jf. paragraf 6 i forretningsordenen for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Forvaltningen vil herefter udarbejde svar i samme skabelon som for budgetnotater. Forvaltningens svar fremsendes først til forslagsstilleren med henblik på at afklare eventuelle supplerende spørgsmål. Herefter fremsendes de pr. mail til hele udvalget.

Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst