Oplæg om den særlige beskæftigelsesindsats i Mjølnerparken
Tidligere beslutninger
På udvalgsmødet den 9. januar 2017 vedtog udvalget udmøntningen af den særlige beskæftigelsesindsats i Mjølnerparken, jf. bilag 1.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager oplægget om indsatsen i Mjølnerparken til efterretning.
Problemstilling
Enhedslisten har ønsket følgende punkt på udvalgsmødet d. 22. maj:
”Kan BIU på næste møde indkalde de dagligt ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i Mjølnerparken og få lejlighed til at spørge beskæftigelsesindsatsens primære aktører ind til erfaringerne med kontakten til kontanthjælpsmodtagerne så langt i det nye setup udviklet til og i Mjølnerparken? Herunder evt. behov for håndsrækning til barrierer som aktørerne måtte opleve?”
Løsning
Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB) er primær ansvarlig for aktiveringsindsatsen i Mjølnerparken for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. CAB har myndighedsansvaret for de to målgrupper og koordinerer indsatsen i Mjølnerparken med Ungecenterets (JKU) indsats i Mjølnerparken over for de uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år. CAB har derudover den daglige kontakt til den selvejende institution FRIGG, som udspringer af Lejerbo og helhedsplanen i Mjølnerparken.
På mødet holder centerchef Jannik K. P. Nielsen oplæg om status på den særlige beskæftigelsesindsats i Mjølnerparken.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.