Revideret indstilling vedr. retningslinjer for brug af virksomhedspraktik

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender ændringer i ”Retningslinjer for brug af virksomhedspraktik i Jobcenter København”

2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orientering om formidling af ”Retningslinjer for brug af virksomhedspraktik” til efterretning.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte den 18. februar 2013 ”Retningslinjer for brug af virksomhedspraktik i Jobcenter København”. Retningslinjerne er målrettet jobcentermedarbejdere i Jobcenter København og skal sikre, at anvendelse af virksomhedspraktik i både private og offentlige virksomheder sker i overensstemmelse med lovgivningen. Retningslinjerne er revideret i 2014 og 2015 (revideringer er henholdsvis godkendt og taget til efterretning af BIU, hhv. den 31. marts 2014 og den 18. maj 2015).

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i forbindelse med drøftelser om tilsyn med administration af virksomhedspraktik og løntilskud (BIU-møde 15. august 2016 og 28. november 2016) vedtaget ændringer til retningslinjerne og stillet spørgsmål til, hvordan kendskab til retningslinjerne i forvaltningerne sikres. Derudover er der behov for revidering af retningslinjerne i forhold til at sikre, at retningslinjerne ikke er en skærpelse i forhold til lovgivningen.

De nye retningslinjer blev forelagt BIU d. 7. marts 2017, som valgte at sende sagen tilbage til forvaltningen med henblik på en vurdering af, om det er juridisk muligt at lave en trappemodel i forhold til medarbejdergodkendelse af virksomhedspraktikker.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har på møde den 7. marts 2017 ønsket følgende:

1. at godkendelse af virksomhedspraktik sker ud fra en trappemodel, hvor det i virksomheder med formelt valgte medarbejderrepræsentanter (tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentanter mv.) er disse der skal underskrive og godkende praktik. Hvis der ikke formelt er nogen valgte på arbejdspladsen, skal der være en sikring af, at det ikke er en tilfældig medarbejder, som chefen udpeger, og som ikke er ekstra beskyttet ansættelsesretsligt, som fx tillidsrepræsentant, der underskriver

2. at det skal fremgå af ”Retningslinjer for brug af virksomhedspraktik i Jobcenter København”, at der er en klar progression for forløbet, så den ledige kan mere efter forløbet end før.

”Retningslinjer for brug af virksomhedspraktik i Jobcenter København” vedrører både private og offentlige virksomheder.

Ad 1 – Godkendelse af virksomhedspraktik

Af lovgivningen fremgår, at blanketter i forbindelse med oprettelse af virksomhedspraktik, skal underskrives af en medarbejderrepræsentant. I den forbindelse efterspørger Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at der laves en trappemodel for denne godkendelse.

Udgangspunktet for udvalgets ønske om en trappemodel er, at det ikke er alle private virksomheder, der har tegnet overenskomst, og derfor ikke alle virksomheder, der har en tillidsrepræsentant. Det samme gør sig gældende for mindre virksomheder, der har tegnet overenskomst. Der er normalt kun et krav om valg af tillidsrepræsentant, hvis virksomheden overstiger et vist antal lønmodtagere, hvilket typisk vil være 5 medarbejdere inden for den pågældende personalekategori (overenskomstgruppe).

Der er mulighed for at etablere et samarbejdsudvalg, som består af repræsentanter for medarbejderne. Disse oprettes normalt i medfør af særlige samarbejdsaftaler (DA og LO), der er indgået på centralt niveau. På det private område skal der oprettes samarbejdsudvalg, hvis enten arbejdsgiver eller et flertal af lønmodtagerne begærer det. Det betyder, at såfremt medarbejderne ikke begærer det, så vil der ikke være noget samarbejdsudvalg. Dette er anderledes på det offentlige område, hvor aftalerne fastslår, at der skal oprettes samarbejdsudvalg, når der er mindst 25 medarbejdere. Det betyder, at det ikke er alle private arbejdspladser, der har formelt valgte medarbejderrepræsentanter, der kan underskrive blanketten.

I forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forslag om en trappemodel er der to forhold, som betyder, at det ikke er muligt at lave en trappemodel for godkendelse af virksomhedspraktikker i private virksomheder:

A. Der vil være tale om en skærpelse af lovgivningen

B. Det lader sig ikke gøre grundet forhold i persondataloven.

Ad A – Skærpelse af lovgivning

Det vil være en skærpelse af lovgivningen at kræve af private virksomheder, at det skal være en tillidsrepræsentant, repræsentant fra HovedMED, eller en repræsentant for den relevante fagforening, der skal underskrive blanketten.

Det skyldes, at det af lovgivningen fremgår, at der forud for etableringen af virksomhedspraktik, skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt (jf. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 73, stk. 2). Det er dermed ikke specificeret af lovgivningen, at der skal være tale om en tillidsrepræsentant eller et medlem af et samarbejdsudvalg.

I et brev fra Beskæftigelsesministeren af 19. maj 2017 (bilag 2) præciseres dette med følgende formulering:
 
"Som det fremgår af reglerne om beskæftigelsesindsatsen, er der ikke krav om, at
medarbejderrepræsentanten skal være tillidsrepræsentant (bortset fra når der er tale
om nytteindsats), men at vedkommende skal repræsentere medarbejderne på det p
nummer, hvor virksomhedspraktikken eller løntilskudsforløbet skal finde sted".

Dermed er det forvaltningens vurdering, at en indførsel af en trappemodel ikke kan lade sig gøre.

Ad B - Persondataloven

I tillæg til ovenstående forhindring for indførsel af en trappemodel vil jobcentret ydermere ikke kunne sikre, at det er en tillidsrepræsentant eller en repræsentant fra et samarbejdsudvalg, der underskriver og godkender blanketter i private virksomheder. Det skyldes, at der ifølge persondataloven ikke må ske behandling af oplysninger om fagforeningsmæssige forhold, hvilket blandt andet dækker over registrering af, om vedkommende er organiseret. I Persondatalovens § 7 er følgende gældende:

”Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.” Undtagelserne fra bestemmelsen ligger uden for forvaltningens rammer og kan derfor ikke finde anvendelse i forbindelse med etablering af virksomhedspraktik. På baggrund af dette er det ikke muligt for jobcentret at kontrollere, hvorvidt medarbejderrepræsentanten er tillidsrepræsentant.

Sikkerheden består derfor i, at medarbejderrepræsentanten samt virksomheden skriver under med tro og love.

På baggrund af ovenstående foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at der indskrives to forskellige godkendelsesprocedurer, som tager hensyn til, om der er tale om en virksomhedspraktik i en privat virksomhed, eller en virksomhedspraktik i en af Københavns Kommunes forvaltninger.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår følgende formulering:

”Jobcenter København skal sikre, at en lokal medarbejderrepræsentant på virksomheden godkender virksomhedspraktikken ved underskrift på blanket. Virksomhed og medarbejderrepræsentant skal i fællesskab sikre, at der er et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og ansatte i virksomhedspraktik. Med ”rimelige forhold” menes, at antallet af personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med løntilskud, maksimalt må udgøre 1 person for hver 5 ansatte, hvis en virksomhed har 0-50 ansatte, og herudover 1 person for hver 10. ansatte, jf. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved etablering af virksomhedspraktik i Københavns Kommune (som arbejdsplads) skal virksomhedspraktikken godkendes af den lokale tillidsrepræsentant. Hvis der ikke er en lokal tillidsrepræsentant, inddrages en fællestillidsrepræsentant for området, eller en repræsentant for den relevante fagforening.”

Ad 2 - Progression

Af den blanket, som virksomheden underskriver i forbindelse med oprettelse af virksomhedspraktik, fremgår, at ”For at lave det bedste match mellem virksomhedens tilbudte praktik og den ledige, skal praktikmulighederne beskrives. Samtidigt kan virksomheden stille krav eller ytre ønsker til den ledige”.

Formålet med virksomhedspraktikken skal altid være at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Det er jobcentrets opgave og ansvar at bidrage til, at dette sker. ”Min Plan” er i denne forbindelse med til at fastholde borgeren samt jobcentret i forhold til fokus på progression. Virksomhedspraktikken er i sig selv et værktøj til at opnå progression hos borgeren.

Forvaltningen foreslår derfor, at retningslinjerne formuleres således:

“Formålet med virksomhedspraktikforløbet, herunder borgerens progression, skal fremgå af borgerens ”Min Plan”.

Ansættelse inden for eget fagområde

Det fremgår af ”Retningslinjer for brug af virksomhedspraktik i Jobcenter København”, at:

”For borgere med kortere ledighedsperiode (som udgangspunkt 3 måneder) kan virksomhedspraktik ikke iværksættes inden for borgerens eget specifikke fagområde

Kontanthjælpsmodtagere- og dagpengemodtagere (uanset ledighedsperiode), som selv har fundet virksomhedspraktikken, kan godt få denne iværksat, uagtet at virksomhedspraktikken er inden for borgerens eget specifikke fagområde”.

Det er forvaltningens vurdering, at den nuværende formulering i retningslinjerne udgør en skærpelse i forhold til lovgivningen, hvoraf det fremgår, at den ledige ikke senest har været ordinært ansat på virksomheden, herunder i løntilskud.

Forvaltningen foreslår derfor, at dette punkt rettes, så det er i overensstemmelse med lovgivningen.

Forvaltningen foreslår følgende formulering:

“En virksomhedspraktik kan ikke tilbydes i den virksomhed, som borger senest har været ansat i. Dette gælder også, hvis ansættelsen har været med offentligt tilskud.”

Ændring af retningslinjernes titel

I forbindelse med revideringen af ”Retningslinjer for brug af virksomhedspraktik i Jobcenter København” vurderer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at retningslinjernes titel ikke er tydelig i forhold til, for hvem retningslinjerne finder anvendelse. Retningslinjerne er til brug for jobcentrene, når jobcentrene etablerer virksomhedspraktikker hos private og offentlige arbejdsgivere. Den nuværende titel indikerer, at der er tale om virksomhedspraktikker i jobcentrene, hvilket ikke er tilfældet. For at tydeliggøre, for hvem retningslinjerne er gældende, foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at titlen på retningslinjernes ændres fra:

”Retningslinjer for brug af virksomhedspraktik i Jobcenter København”

til

”Retningslinjer for etablering af virksomhedspraktik i private og offentlige virksomheder”.

I bilag 1 fremgår retningslinjerne, med de foreslåede ændringer markeret.

Formidling af retningslinjerne

”Retningslinjer for brug af virksomhedspraktik i Jobcenter København” er målrettet medarbejdere i Jobcenter København og indgår i de arbejdsgangsbeskrivelser vedr. virksomhedspraktik, som er tilgængelig for alle medarbejdere i BIF.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Retningslinjerne vil blive lagt på siden for støttet beskæftigelse på kommunens intranet, og ændringer indarbejdes i relevante arbejdsgange.

Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber