Oplæg fra KL om virtuelt jobunivers samt orientering om nærhedsreform og besparelser som følge af ret til tidlig pension mv.

Resumé

Regeringen har taget initiativ til tre reformer, som påvirker beskæftigelsesområdet, men hvor det endelige indhold endnu ikke er kendt:

• Besparelser som følge af aftalen om ret til tidlig pension (sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten)
• Nærhedsreformen
• Kommissionen for 2. generationsreformer.

Morten Mandøe fra Kommunernes Landsforening (KL) præsenterer på mødet deres indspil til nærhedsreformen.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens orientering i vedlagte bilag til efterretning,
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager Kommunernes Landsforenings oplæg på mødet til efterretning.

Problemstilling

I oktober 2020 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten aftale om ret til tidlig pension. Som led i finansiering af pensionen skal den kommunale beskæftigelsesindsats levere besparelser på 300 mio. i 2022, 750 mio. i 2023 og 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem.

Samtidig lancerede statsministeren nærhedsreformen i sin åbningstale og den blev herefter iværksat. Formålet med reformen er at rykke ansvaret for indsatsen ud i kommunerne. I første omgang har regeringen udpeget tre velfærdsområder (folkeskolen, dagtilbud og ældreområdet) i syv kommuner, dog ikke beskæftigelsesområdet.

I oktober 2020 nedsatte regeringen Kommissionen for 2. generationsreformer, som Jørgen Søndergaard orienterede udvalget om på budgetseminaret den 2. marts. Kommissionen skal frem mod 2022 komme med nye forslag til at øge arbejdsudbud, produktivitet og velstand på sigt via investeringer i den danske velfærdsmodel eller justeringer i forhold til styringen og indretningen af den offentlige sektor og rammebetingelserne for erhvervslivet.

Løsning

Borgmesteren og forvaltningen samarbejder med de andre store kommuner og KL om proaktivt at komme med indspil til arbejdet med de nævnte reformer.

Besparelser

Set i lyset af, at der er udmeldt væsentlige besparelser som følge af behovet for at finansiere reformen vedr. ret til tidlig pension, har 6-byerne (Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg, Randers og København) drøftet  hvilke forudsætninger kommunerne mener, der bør være opfyldt,  for at besparelserne kan gennemføres, og konkrete idéer til, hvordan der kan spares på beskæftigelsesindsatsen. Det er også drøftet med KL på direktørniveau.

Ønsket fra de seks byer er at påvirke, hvordan besparelserne skal udmøntes, så besparelserne følges af reelle ændringer i rammerne for beskæftigelsesindsatsen.

Derfor bakker 6-byerne også op om KL’s arbejde for yderligere forenklinger af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ud over dem, der trådte i kraft 1. januar 2020, og mindre statslig styring af beskæftigelsesindsatsen, eksempelvis færre proceskrav.

Aftaleparterne i Folketinget forventes af beslutte de konkrete besparelser i løbet af foråret 2021. Herefter vil udvalget blive orienteret om, hvad besparelserne vil betyde for BIF og hvilket beslutningsrum, udvalgspolitikerne har. Besparelserne træder delvist i kraft fra 2022, hvor der skal spares 300 mio. kr. på landsplan. Med den almindelige fordelingsnøgle svarer det til 33 mio. kr. i København, som skal udmøntes med budget 2022.

Nærhedsreformen og KL’s udspil

Regeringen har iværksat en nærhedsreformen, der skal rykke ansvaret for indsatsen ud i kommunerne. KL har arbejdet med et forslag til, hvordan nærhedsreformen også kan omfatte beskæftigelsesområdet, som er et af de mest regelbundne af kommunernes opgaver. Med en nærhedsreform på beskæftigelsesområdet, kunne en eller flere kommuner få friere rammer til at gøre forsøg med andre tilgange til beskæftigelsesindsatsen end den nuværende. KL vil på udvalgsmødet præsenterer sine forslag til nærhedsreform og til et virtuelt jobunivers. Disse er desuden beskrevet i bilag 1, som udvalget har modtaget til orientering d. 26.03.2021.

Kommissionen for 2. generationsreformer

Kommissionen har til opgave at pege på nye reformveje til at øge arbejdsudbuddet. I modsætning til de reformer, der er lavet siden 1990’erne på uddannelses- og beskæftigelsesområdet, som skulle øge arbejdsudbuddet, skal de nye reformer øge produktiviteten blandt de beskæftigede og sikre, at unge og personer med anden etnisk baggrund gennemfører kompetencegivende uddannelser og kommer i beskæftigelse.

I kommissoriet er det eksplicit beskrevet, at kommissionen skal inddrage relevante aktører i udarbejdelsen af nye reformveje. Derfor er borgmesteren og forvaltningen i samarbejde med Aarhus, Aalborg og Odense gået i dialog med kommissionen om sammen at pege på udfordringer og mulige løsninger.

Samarbejdet forventes at løbe i 2021, hvor der vil blive afholdt workshops inden for de fire områder og udarbejdet løsningskataloger. Disse skal fungere som inspiration til reformkommissionens forslag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen og Borgmesteren forsætter med at samarbejde med relevante parter om at bidrage til indholdet af de tre reformer, ligesom dialogen med Kommunernes Landsforening fortsætter.