Status for 2017 på Integrationspolitikken 2015-18 (Integrationsbarometeret)

Se alle bilag

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status for 2017 på egne mål i Integrationspolitik 2015-18 til efterretning
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status for 2017 på øvrige fagudvalgs mål i Integrationspolitik 2015-18 til efterretning
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter eventuelle konsekvenser af status for 2017 for en ny, kommende Integrationspolitik, herunder godkender pejlemærker for fremtidige mål på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område.

Problemstilling

Integrationspolitik 2015-18 blev besluttet af Borgerrepræsentationen den 26. marts 2015 (A, B, F og V stemte for, C, I, O stemte imod, og Ø undlod at stemme). Integrationspolitikken i København hviler på et samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. De politiske udvalg har udpeget de væsentligste integrationsudfordringer inden for eget ressortområde og opsat mål, som de enkelte udvalg har ansvar for at nå i perioden 2015-18.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede desuden på mødet d. 19. februar 2018 en proces for udarbejdelse af en ny integrationspolitik for perioden 2019-22 under overskriften ”Investering i Integration”.

Løsning

Integrationspolitikken 2015-18 indeholder i alt 26 mål og delmål. Status på målene er samlet i et Integrationsbarometer (bilag 1). Integrationsbarometeret er bygget op omkring en grøn, gul, rød og hvid statusindikator, der angiver udviklingstendensen for de enkelte mål.

Basisåret i barometeret er 2014. Politikken blev vedtaget i marts 2015.

Farven grøn betyder, at udviklingen fra 2014 og 2017 går den rette vej i forhold til målopfyldelsen.
Gul betyder, at der ikke er nogen signifikant udvikling fra 2014 og 2017.
Rød betyder, at udviklingen fra 2014 og 2017 går den forkerte vej i forhold til målopfyldelsen.
Hvid betyder, at det er første år, der måles på målet.

For nogle mål eksisterer der ikke en måling for 2014. I tilfælde, hvor første og eneste måling er 2015 eller 2013, vil disse målinger udgøre basismålingen.

Ad 1: Status for 2017 på egne mål i Integrationspolitik 2015-18, jf. indstillingspunkt 1
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har tre overordnede mål og seks konkrete delmål. Status på målene fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets 3 mål*

Mål	Status 2017
Mål 1: Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal i job. Merledigheden for københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres med 25 pct. i perioden 2014-18.**	Udviklingen går den rette vej. Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk er kommet i job siden basisåret 2014. Merledigheden for københavnere med anden etnisk baggrund end dansk var 8,8 procentpoint i basisåret 2014. Merledigheden faldt til 6,3 procentpoint i 2017 (3.kvt.). Det svarer til et fald på 28 pct.
Delmål 1.a:Ledige med anden etnisk baggrund end dansk skal have tilbud i private virksomheder i lige så høj grad som ledige med etnisk dansk baggrund.	Udviklingen går den rette vej. 13,1 pct. af de jobparate ledige med ikke-vestlig baggrund påbegyndte privat virksomhedspraktik eller løntilskud i 2017 (andelen var 13,0 pct. i basisåret 2014). Det er samme niveau som for jobparate ledige med etnisk dansk baggrund. 12,4 pct. af de aktivitetsparate ledige med ikke-vestlig baggrund påbegyndte privat virksomhedspraktik eller løntilskud i 2017 (andelen var 6,2 pct. i basisåret 2014, hvilket svarer til en stigning i andelen på mere end 100 pct.). Det er 1,2 procentpoint mere end for aktivitetsparate ledige med etnisk dansk baggrund.
Mål 2:Færre københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal falde fra uddannelsen. Merfrafaldet for uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk, der påbegynder uddannelse, skal halveres i perioden 2015-2018. ***	Der er ingen signifikant udvikling. Studerende med anden etnisk baggrund end dansk på erhvervsuddannelserne havde i 2016 et merfrafald på 10 procentpoint i forhold til studerende med dansk baggrund. Det er 2 procentpoint lavere end i 2014.*** Det tilsvarende merfrafald på de gymnasiale uddannelser blandt studerende med anden etnisk baggrund end dansk i 2016 var 9 procentpoint. Det er 1 procentpoint højere end i 2014. Der er således en reduktion i det samlede frafald på netto 1 procentpoint fra 2014 og 2016. Udviklingen i de to indikatorer går dog i hver sin retning, hvorfor målopfyldelsen vurderes som gul. Det er ikke muligt at udsøge gruppen uddannelseshjælpsmodtagere. Derfor dækker tallene alle unge på de to uddannelsesretninger i København.
Delmål 2.a:Uddannelseshjælps-modtagere med anden etnisk baggrund end dansk skal påbegynde uddannelse i samme grad som uddannelseshjælps-modtagere med etnisk dansk baggrund.	Udviklingen går den rette vej. I 2016 påbegyndte 43 pct. af de uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk en uddannelse. Det er 6 procentpoint flere end uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med dansk baggrund. *** I basisåret 2014 påbegyndte 34 pct. af de uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk en uddannelse. Det er 2 procentpoint færre end uddannelsesparate uddannelsesmodtagere med dansk baggrund.
Delmål 3.a: Andelen af unge københavnere, der oplever diskrimination, skal falde.	Der er ingen signifikant udvikling. 26 pct. af unge københavnere (18-29 år) angiver i 2017, at de inden for det seneste år har oplevet diskrimination. Det er 2 procentpoint flere end i 2015. Udviklingen er ikke statistisk signifikant.
Delmål 3.b: Andelen af unge københavnere, der er udsat for social kontrol, skal falde.	Udviklingen går den rette vej. Der måles på to forhold: Holdning til frit valg af hhv. ægtefælle og kæreste. Ægtefæller Der måles på andelen af unge københavnere (18-29 år, både unge med dansk, vestlig og ikke-vestlig baggrund, se bilag 1), som angiver, at de tror, deres familie ikke vil lade dem vælge frit, hvem de gifter sig med. Der er ingen ændring mellem 2015 og 2017: 2 pct. af alle unge københavnere i 2017 mod 2 pct. i 2015. Kærester Der måles på andelen af unge københavnere (18-29 år, både unge med dansk, vestlig og ikke-vestlig baggrund, se bilag 1), som angiver, at de ikke må have en kæreste for deres familie. Der er sket et fald mellem 2015 og 2017: 3 pct. af alle unge københavnere i 2017 mod 6 pct. i 2015. Ændringen er statistisk signifikant.
Delmål 3.c: Andelen af unge københavnere, der betegner sig som demokratiske, skal stige.	Udviklingen går den forkerte vej. 92 pct. af de unge københavnere (18-29 år, både unge med dansk, vestlig og ikke-vestlig baggrund, se bilag 1) betegner sig som demokratiske i 2017. Det er 1 procentpoint færre end i 2015. Ændringen er statistisk signifikant. Det bemærkes, at faldet i andelen, der betegner sig som demokratiske, skyldes et fald i andelen, der betegner sig som demokratiske blandt både unge med vestlig- og ikke-vestlig baggrund. Andelen er uændret for unge med dansk baggrund.
Delmål 3.d: Andelen af unge københavnere, der er ”enig” eller ”delvist enig” i, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selvom de kan være i strid med dansk lovgivning.	Udviklingen går den forkerte vej. Andelen af unge københavnerne (18-29 år, både unge med dansk, vestlig og ikke-vestlig baggrund, se bilag 1), der mener, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selvom de kan være i strid med dansk lovgivning, steg fra 10 til 15 procent fra 2016 til 2017, dvs. en stigning på 5 procentpoint. Ændringen er statistisk signifikant. Det bemærkes, at stigningen i andelen af unge der mener at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selvom de kan være i strid med dansk lovgivning skyldes, at der er en stigning i andelen blandt både unge med dansk, vestlig og ikke-vestlig baggrund. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 30. maj 2016 at ændre indikatoren for delmål 3.d. Det er derfor ikke muligt at angive en udvikling fra 2015 til 2016.

* Betegnelsen "anden etnisk baggrund end dansk" anvendes om borgere, som er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Har man ikke mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark, regnes man ifølge Danmarks Statistik som indvandrer eller efterkommer. Indvandrere er født i udlandet, efterkommere er født i Danmark.

** Mål 1: Merledigheden udtrykker forskellen i ledighed mellem københavnere med etnisk dansk baggrund og københavnere med ikke-vestlig baggrund.

*** Mål 2: Merfrafaldet udtrykker forskellen i frafaldet mellem københavnere med etnisk dansk baggrund og københavnere med anden etnisk baggrund end dansk. Det er ikke muligt at udsøge gruppen uddannelseshjælpsmodtagere. Derfor dækker tallene alle på tværs af uddannelsesretningerne i København. Det bemærkes, at for mål 2 og delmål 2a, er de seneste tal på området for 2016. At der ikke er tal for 2017 skyldes, at der generelt er forsinkelser på opdateringer af registerdata på uddannelsesområdet.

Ad 2: Status for 2017 på de øvrige mål i Integrationspolitik 2015-18, jf. indstillingspunkt 2
Integrationsbarometret (bilag 1) viser følgende status for samtlige 26 mål og delmål i integrationspolitikken:

14 mål/delmål er grønne
6 mål/delmål er gule
5 mål/delmål er røde
1 mål/delmål er hvide (dvs. at det er første år, der måles på målet).

Ad 3: Drøftelse af status samt pejlemærker for den kommende Integrationspolitik 2019-22, jf. indstillingspunkt 3
Det fremgår af ovenstående status, at der – trods gode resultater på flere af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål – stadig er en række udfordringer på integrationsområdet i København. Der er fortsat en overrepræsentation af københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, sammenlignet med københavnere med dansk baggrund, der står uden for det fællesskab, det giver at være en del af arbejdsmarkedet eller et uddannelsesmiljø. Som eksempel kan nævnes, at merledigheden blandt københavnere med anden etnisk baggrund end dansk fortsat er på godt 6 procentpoint (jf. ovenfor).

Udfordringen fremgår tydeligere, hvis der ses på modtagelse af offentlig forsørgelse. Til forskel fra merledigheden – som er forskellen i ledighed mellem københavnere med etnisk dansk baggrund og københavnere med ikke-vestlig baggrund – ses der med offentlig forsørgelse på andelen af voksne i den erhvervsaktive alder, der modtager offentlige overførselsindkomster. Således er andelen af københavnere med ikke-vestlig baggrund, der modtager offentlig forsørgelse, 21,6 pct., mens det tilsvarende tal for københavnere med dansk baggrund er 10,5 pct. Hertil kan nævnes, at andelen af københavnere med ikke-vestlig baggrund i alderen 18-29 år, som er på uddannelseshjælp, er 4 pct. Det tilsvarende tal for københavnere med dansk baggrund er 2 pct. (3. kvartal, jobindsats.dk og Danmarks Statistik).

Herudover bemærkes det, at der også er en overrepræsentation af københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, sammenlignet med københavnere med dansk baggrund, der ikke er en del af det brede samfundsliv eller ikke har mulighed for at være en del heraf. Dette viser sig blandt andet i form af lav foreningsdeltagelse, lav valgdeltagelse, social kontrol, oplevelse af diskrimination og risiko for radikalisering. Som eksempel kan nævnes, jf. vedlagte integrationsbarometer, at 16 pct. af de unge med anden etnisk baggrund end dansk oplever social kontrol, i form af at de ikke må have en kæreste for deres familie. Det tilsvarende tal for unge med etnisk dansk baggrund er 1 pct.

Disse integrationsudfordringer kan have store personlige konsekvenser, men også samfundsmæssige konsekvenser. Det indstilles derfor, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter, hvordan der skal tages højde for ovenstående status for Integrationspolitikken 2015-18 i en kommende integrationspolitik for perioden 2019-22.

Forslag til pejlemærker
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller på baggrund af ovenstående status for Integrationspolitikken 2015-18, at der arbejdes med følgende overordnede pejlemærker for mål for den kommende integrationspolitik for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område:

Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal i beskæftigelse
Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal i uddannelse
Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal være en del af samfundet.

Med udvalgets godkendelse vil disse pejlemærker indgå i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens videre arbejde med at udarbejde et forslag til ny integrationspolitik. Disse pejlemærker for politikken vil blive suppleret med pejlemærker på områder fra de øvrige politiske udvalg.

Det bemærkes desuden, at for at få yderligere input til den kommende integrationspolitik, vil forvaltningen med inddragelse af udvalget i løbet af foråret afholde dialogmøder med relevante lokaludvalg, organisationer, der repræsenterer borgere med etnisk minoritetsbaggrund, samt øvrige videnspersoner, virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Herudover vil Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skulle besøge udvalgte udsatte byområder – f.eks. Tingbjerg eller Urbanplanen – for at få et nærmere indblik i de lokale integrationsudfordringer.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil få mulighed for at drøfte udkastet til integrationspolitik i august samt godkende den endelige integrationspolitik for 2019-22 i november 2018.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen sender den samlede status for 2017 på Integrationspolitik 2015-18 til de øvrige forvaltninger. Forvaltningen vil desuden sørge for, at Borgerrepræsentationen orienteres om status for 2017 på Integrationspolitik 2015-18, ved at denne status lægges på aflæggerbordet.

Efter udvalgets behandling af status for 2017 på Integrationspolitik 2015-18 vil Integrationsbarometeret blive publiceret på kk.dk.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget præsenteres i august 2018 for forslag til ny integrationspolitik for perioden 2019-22 med henblik på endelig godkendelse i november.

Status for 2018 for Integrationspolitikken 2015-18 forelægges udvalget primo 2019.

Der forventes følgende overordnede tidsplan for udarbejdelse af Integrationspolitikken 2019-22:

Milepæle	Tidsplan
Udvalget besøger udsatte byområder samt der afholdes dialogmøder med minoritetsforeninger, lokaludvalg, øvrige videnspersoner mv.	Marts-maj
1. udkast til Integrationspolitikken 2019-22 præsenteres for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget	August
Behandling i de øvrige fagudvalg	Oktober-november
Endelig godkendelse af Integrationspolitikken 2019-22 i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og BR.	November-december

Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber

Beslutning

Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev taget til efterretning.

Der blev begæret afstemning om indstillingens 3. at-punkt.
For: 8 (A, B, C, F, V, Å)
Imod: 3 (Ø)
Undlod: Ingen

Indstillingens 3. at-punkt blev dermed godkendt.

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten kan ikke godkende Integrationsbarometeret. Vi kan ikke acceptere pejlemærkerne og undersøgelsesdesignet. Enhedslisten mener, at resultaterne er misvisende i forhold til integrationen og er umulige at bruge i forhold til det fremtidige integrationsarbejde.”

Bilag

Bilag 1. Integrationsbarometret 2017

Til top