Mødedato: 11.12.2023, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Samlet prioritering af integrationsbevilling og godkendelse af integrationshandleplan

Se alle bilag

Resumé

Udvalget skal tage stilling til omfanget af integrationsbevillingen i 2026 og en samlet prioritering af integrationsbevillingen i 2024-2026. 

Der forelægges også et opdateret udkast til en integrationshandleplan for 2024-2026.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender at integrationsbevillingen også fastsættes til 11 mio. kr. i 2026
  2. at bevillingen på 11 mio. kr. i 2024-2026 prioriteres som følger:

    A)2024:

    • integrationshandleplan: 5,1 mio. kr.
    • handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser: 4,9 mio. kr.
    • bekæmpelse af negativ social kontrol: 1 mio. kr.

    B)2025:

  • integrationshandleplan: 6,1 mio. kr.
  • handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser: 3,9 mio. kr.
  • bekæmpelse af negativ social kontrol: 1 mio. kr.

    C)2026:

  • integrationshandleplan: 5,6 mio. kr.
  • handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser: 3,9 mio. kr.
  • bekæmpelse af negativ social kontrol 1,5 mio. kr.

3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender opdateret udkast til en integrationshandleplan for 2024-2026

Problemstilling

Der skal tages stilling til omfang af integrationsbevillingen i 2026, som jf. beslutning i BIU den 25. september 2023 er på 11 mio. kr. i 2024-2025, samt til prioritering af bevillingen i 2024-2026. 

Løsning

Ad 1) BIU besluttede den 25. september 2023, at integrationsbevillingen nedskaleres fra 12,5 mio. kr. til 11 mio. kr. i 2024-2025. Forvaltningen foreslår, at udvalget med denne sag viderefører rammen på 11. mio. kr. i 2026 så niveauet for integrationsindsatsen er uændret i de tre år Integrationshandleplanen gælder (2024-2026).

Det foreslås herudover, at der årligt i 2024-2026 overføres 3 mio. kr. yderligere i servicemidler fra integrationshandleplanen til handleplanen mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser ift. første indstilling udvalget fik forelagt.

De pågældende indsatser kompenseres ved at forvaltningen tilfører 3 mio. kr. i indsatsmidler årligt i 2024-2026, jf. vedlagte notat. De tre mio. i indsatsmidler hentes fra et mindrekøb på AC-rammeaftalen som følge af ændret indsatsstrategi, som en konsekvens af seneste lovændringer (”Øvrig vejledning og opkvalificering” - ØVO – er ikke længere nulstillende, dagpengemodtagerne er hos a-kasserne de første 3 måneder og der er indført 1-årig dimittend-periode).

Ad 2) Forvaltningens forslag til prioritering af integrationsbevillingen fremgår af tabel 1 og uddybes nedenfor fsva. integrationshandleplanen og øvrige indsatser.  

Tabel 1: Forslag til prioritering af integrationsbevilling på 11. mio. kr.  

Indsats

2024

2025

2026

I alt

Integrationshandleplan

 

 

 

 

 

Håndholdt beskæftigelsesindsats

2.800

3.300

3.300

9.400

Unges inklusion -fritidsjob & læreplads

2.300

2.300

2.300

6.900

Demokratisk deltagelse lokalt

 

500

 

500

 

Handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser

 

 

 

 

 

Virksomhedsrettet indsats mod ubevidst diskrimination

600

600

600

1.800

Støtte til Mino Danmark

300

300

300

900

Venskabsbysamarbejde ml. Nuuk og København

250

 

 

250

Informationsindsats om inuit/grønlændere

250

 

 

250

Øget indsats mod antisemitisme

500

 

 

500

Nye indsatser mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser

3.000

3.000

3.000

9.000

 

Kommende handleplan mod negativ social kontrol

 

 

 

 

 

Indsats mod negativ social kontrol

1.000

1.000

1.500

3.500

Udgifter i alt (netto)

11*

11*

11*

33

* Bevillingen er jf. beslutning i BIU den 25. september 2023 samlet på 11 mio. kr.

Følgende indsatser foreslås prioriteret:

Opdateret integrationshandleplan

Et udkast til handleplanen er vedlagt som bilag. Der foreslås følgende tre temaer i den kommende integrationshandleplan:

Tema 1: En håndholdt beskæftigelsesindsats med fokus på faglig- og sproglig opkvalificering, helbredsmestring og arbejdspladskultur

Indsatsen vil have fokus på at tilbyde en håndholdt beskæftigelsesindsats til kontanthjælpsmodtagere med integrationsbehov (både aktivitets- og jobparate). Konkrete forløb skræddersyes efter den enkeltes behov, men kan indeholde konkrete tiltag til fremme af helbredsmestring, faglig og sproglig opkvalificering og bedre forståelse for arbejdspladskultur i Danmark.

Tema 2: Unges inklusion på arbejdsmarkedet – støtte til at københavnere opnår fritidsjob, elev- eller læreplads

Indsatsen skal fremme unges inklusion på arbejdsmarkedet ved at give støtte til at flere københavnere med minoritetsbaggrund opnår fritidsjob samt elev- eller læreplads. Indsatsen vil bl.a. indeholde en opsøgende indsats med rekruttering af unge og virksomheder og matche unge med enten private el. kommunale fritidsjob med mulighed for lønrefusion eller elev-/lærepladser. Indsatsen vil desuden give de unge viden om arbejdspladskultur og håndtering af jobsamtaler og jobsøgning i form af bistand med CV-skrivning.

Tema 3: Demokratisk deltagelse lokalt

Indsatsen skal fremme valgdeltagelsen i de områder, som havde lavest stemmeprocent ved kommunalvalget i 2021. Samtidig vil indsatsen have fokus på unge under 30 og førstegangsvælgere mhp. at fremtidssikre lokaldemokratiet. Indsatsen vil desuden inddrage lokale aktører, så deres stemme bliver en del af dialogen til og med vælgerne i lokalområderne. Indsatsen koordineres med Kultur og Fritidsforvaltningen og Københavns Kommunes valgbestyrelse.

Integrationshandleplanen vil desuden indeholde projektet ”Perspektiv”, som er en udgående beskæftigelsesindsats for ægtefælleforsørgede, der med Budget24 modtager særskilt bevilling i 2024-2027.

Indsatser til bekæmpelse af racisme mv.

Indsatser til bekæmpelse af racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser vil fremadrettet indgå i Københavns Kommunes handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser, som blev vedtaget af BR den 21. juni 2023. Følgende indsatser foreslås:

  • Øget indsats mod antisemitisme: Som følge af den aktuelle situation med jøder, som oplever chikane og utryghed i København gennemføres i 2024 til en øget indsats mod antisemitisme. Indsatsens konkrete indhold aftales i dialog med relevante aktører, herunder Det Jødiske Samfund.
  • Mino Ung: Formålet med Mino Ung København er at være en platform, hvor unge på tværs af baggrund, religiøs orientering, nationalitet m.m. skaber handlekraftige relationer. ”Mino Ung” indgår også i 2023 som et initiativ i handleplanen mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser.
  • Venskabsbysamarbejde mellem Nuuk og København: Det forventede venskabsbysamarbejde mellem Nuuk og København vil bl.a. med fokus på at styrke københavneres kendskab til Nuuk og forebygge diskrimination af tilflyttere til KK, som identificerer sig som inuit.
  • Informationsindsats om inuit/grønlændere: Der gennemføres en informationsindsats om inuit/grønlændere til tre målgrupper: 1) medarbejdere på Jobcenter København, 2) relevante virksomheder og 3) københavnere i bred forstand.
  • Endelig videreføres den virksomhedsrettede indsats mod ubevidst diskrimination i 2024-2026 jf. beslutning i BIU den 22. juni 2022. Forvaltningen forventer at gennemføre en tilbudsindhentning og indgå kontrakt med en ekstern leverandør primo 2024.

Indsatser til bekæmpelse af negativ social kontrol

Indsatser målrettet negativ social vil fremadrettet indgå i den kommende handleplan mod negativ social kontrol, som BIU vedtog at udarbejde den 2. maj 2022.

Indsatser målrettet negativ social kontrol vil blive forelagt i den kommende handleplan på BIU-møde i januar 2024. Der vil i udmøntningen være fokus på ekspertgruppens anbefaling om styrket sammenhæng og systematik i udbudt indsats, samt at forvaltningen lever op til krav om opsporing og koordineret tilgang, som følger af de per 1. april 2024 lovpligtige beredskabsplaner på området (Barnets lov). Handleplanen vil desuden indeholde den områdebaserede indsats, som blev besluttet med Budget24 og dermed opnåede særskilt bevilling i 2024-2027.

Ad 3) Der forelægges et opdateret udkast til en integrationshandleplan for 2024-2026. Ændringer som er foretaget efter drøftelse i BIU den 13.11 2024 fremgår med ændringsmarkeringer.

Selve udkastet til handleplan er udarbejdet på baggrund af en workshop med interessenter på integrationsområdet den 21. juni 2023 (med deltagelse af bl.a. DA, DI, Dansk Flygtningehjælp, Bydelsmødre, KAB, VIVE og Salling Group) samt en temadrøftelse i BIU den 21. august 2023. Handleplanen udmønter BIU’s afsnit i Københavns Kommunes Integrations- og medborgerskabspolitik, som blev godkendt af BR den 21. september 2023.

Ny aftale om arbejdspligt

Der blev den 13. oktober 2023 indgået en politisk aftale mellem regeringen, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti om at indføre en 37 timers arbejdspligt fra 2025 for alle borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år og fuldtidsbeskæftigelse i mindst

2½ år ud af de seneste 10 år. Når der foreligger et lovforslag, vil forvaltningen vurdere om implementeringen af denne giver anledning til at justere handleplanen. Denne vurdering forelægges BIU.

Økonomi

Der henvises til tabel 1.

Politisk handlerum

Udvalget kan godkende den forelagte løsning eller efterspørge bud på yderligere indsatser eller foreslå anden skalering af økonomien i forslagene.

Videre proces

Hvis udvalget godkender sagen, vil forvaltningen gå videre med udmøntning af de foreslåede indsatser. Forvaltningen vil primo 2024 forelægge en sag til orientering med supplerende projektbeskrivelser herunder med kriterier for udvælgelse af målgrupper og måltal til indsatser under integrationshandleplanen. BIU vil desuden i første kvartal 2024 blive forelagt en sag til godkendelse med procesplan for inddragelse af udvalg og følgegruppe i beslutning af indsatser i 2024 under handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser.

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Til top