Udmøntning af råderum på indsatsrammen
Resumé
Med denne sag skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget genbehandle udmøntningen af råderummet på indsatsrammen i 2025.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udmøntning af råderummet på indsatsrammen i 2025 på 21 mio. kr.
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens økonomiske rammer er ikke demografireguleret og udgangspunktet for indsatsbudgettet i 2025 er, at serviceniveauet for 2024 videreføres.
På den baggrund skaber det forventede fald i ledigheden i 2025 et økonomisk råderum på 21 mio. kr. på indsatsrammen, som udvalget skal godkende udmøntningen af.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blev forelagt forvaltningens forslag til fordelingen af de resterende midler på udvalgsmødet d. 28. oktober 2024.
Udvalget ønskede at få forelagt en ny sag i forhold til prioritering af råderummet på indsatsrammen samt en udfoldelse af forvaltningens forslag til prioriteringen.
Løsning
Udvalget skal træffe beslutning om udmøntningen af råderummet på 21 mio. kr. på indsatsrammen. Der er tale om midlertidige bevillinger, som udmeldes til relevante enheder i 2025.
Forvaltningen har udarbejdet et katalog med en række forslag, som er nærmere beskrevet i bilag 1. Kataloget angiver forslag for i alt 35,2 mio. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1: Katalog med forslag til udmøntningen af råderummet på indsatsrammen
*Forslag indeholder to modeller
Det giver udvalget mulighed for at prioritere mellem forslagene, herunder at op- eller nedskalere den ønskede bevilling.
Forvaltningen har sammensat tre modeller for en mulig fordeling af midlerne. Modellerne er beskrevet og vist i tabel 2 nedenfor.
Model 1 omfatter de indsatser, som udvalget blev præsenteret for på udvalgsmødet d. 28. oktober. Med denne model lægges der op til en videreførelse af eksisterende indsatser og dermed en videreførelse af serviceniveauet fra indeværende år.
Model 2 omfatter alle indsatser i kataloget, herunder to nye indsatser for hhv. udsatte unge og borgere på ledighedsydelse samt midler til implementering af Lov om ny arbejdspligt. Med introduktion af to nye indsatser, skaleres beløbet til de resterende indsatser forholdsmæssigt.
Model 3 omfatter midler til understøttelse af implementeringen af Lov om ny arbejdspligt samt midler til at videreføre eksisterende indsatser i nedskalerede versioner.
Det bemærkes, at serviceniveauet på de eksisterende indsatser i indeværende år ikke kan videreføres ved model 2 og 3, da bevillingerne er nedskalerede i disse modeller.
Tabel 2: Mulige modeller for udmøntning af råderum på indsatsrammen
Økonomi
De økonomiske konsekvenser er som beskrevet ovenfor.
Politisk handlerum
Udvalget kan vælge en af de tre modeller eller en kombination af disse. Hvis udvalget ikke træffer beslutning om udmøntningen af råderummet, vil forvaltningen reservere råderummet til senere politisk prioritering i 2025.
Videre proces
På baggrund af udvalgets beslutning implementeres udmøntningen af råderummet på indsatsrammen. Udmønter udvalget ikke råderummet, holdes det som reservation.
Det bemærkes, at en senere udmøntning vil give begrænset tid til at forberede implementeringen af forslagene og må samtidig forventes af få personalemæssige konsekvenser. Det skyldes, at en række af de indsatser, der indgår i kataloget, er igangværende indsatser i 2024. Bevilges der ikke midler til indsatserne nu, skal de nedskaleres, så midlerne kan reserves til senere udmøntning.
Henrik Lund/Signe Maria Christensen
Beslutning
Udvalget drøftede modellerne i sagen og endte med at beslutte sig for en fjerde model for udmøntning af råderummet på 21 mio. kr. på indsatsrammen. Modellen, som udvalget besluttede sig for, tager udgangspunkt i den beskrevne model 2, men med følgende ændringer:
- Opskalering af initiativ nr. 1 (fremrykket indsats) med 0,7 mio. kr.
- Opskalering af initiativ nr. 2 (intensiveret forløb for udsatte sygedagpengemodtagere) med 4,1 mio. kr.
- Nedskalering af initiativ nr. 7 (indsats for ledighedsydelsesmodtagere) med 2,3 mio. kr.
- Fjernelse af initiativ nr. 8 (implementering af lov om arbejdspligt), svarende til en nedskalering på 2,5 mio. kr.
Enhedslisten fremførte følgende protokolbemærkning, som Socialistisk Folkeparti tilsluttede sig:
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti er fortsat imod den kommende lov om såkaldt arbejdspligt. Loven har tydeligt udelukkende ét formål, nemlig at genere mindre gruppe borgere med ikke-vestlig baggrund.
Loven er symbolpolitik af værste skuffe, da den reelt set næsten ikke vil have mærkbar beskæftigelseseffekt, og derved er en yderst omkostningsfuld indsats.
Samtidig vil den kommende lov også udøve statslig social dumping.