Kapacitetsudfordringer i den midlertidige indkvartering

Københavns Kommune får fortsat visiteret ukrainske fordrevne. Størstedelen af disse indkvarteres i den midlertidige indkvartering i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Forvaltningen forventer kapacitetsudfordringer fra starten af 2025. Der kan derfor være behov for at øge indkvarteringskapaciteten. 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

Københavns Kommune har siden foråret 2022 fået visiteret 4.469 ukrainske fordrevne fra Udlændingestyrelsen (pr. 6. oktober). På landsplan har 55.000 personer ansøgt om opholdstilladelse efter særloven, 54.000 af disse er afsluttet og der er foreløbigt blevet meddelt ca. 48.000 opholdstilladelser. Udlændingestyrelsen har foreløbigt 700 uafsluttede sager. Regeringen har fremsat et forslag om forlængelse af lov om midlertidigt opholdsgrundlag til personer fordrevet fra Ukraine (Særloven), hvilket dels forlænger de nuværende ukrainske fordrevnes opholdsgrundlag frem til marts 2026, og dels giver mulighed for fortsat tilstrømning af nye fordrevne til Danmark i perioden. Det betyder også, at Københavns Kommunes indsats for ukrainske fordrevne for nuværende fortsætter til marts 2026.

Københavns Kommune har p.t indkvarteringskapacitet til ca. 2.600 personer. Tilstrømningen af ukrainske fordrevne fortsætter, og med udgangspunkt i de nuværende prognoser forventer Københavns Kommune at få behov for yderligere kapacitet i starten af 2025. Det bemærkes, at prognoserne er behæftet med usikkerhed.

Denne indstilling giver en status på forvaltningens indkvarteringskapacitet og de forventede kapacitetsudfordringer og beskriver mulige scenarier, der kan afsøges for at imødekomme kapacitetsudfordringerne.

Status på indkvarteringskapacitet i den midlertidige indkvartering

Københavns Kommune har siden modtagelsen af de første ukrainske fordrevne i foråret 2022 løbende udvidet den midlertidige indkvartering i takt med tilstrømningen og samtidig indkvarteret beboerne tættere end i starten. Den midlertidige indkvartering er udvidet fra to lokationer til 14 lokationer og ca. 100 eksterne lejligheder spredt rundt i byen. Der bor pr. 8. oktober 2.500 personer i den midlertidige indkvartering. Ud af disse er 649 børn mens 1.851 er voksne. Københavns Kommune har p.t indkvarteringskapacitet til ca. 2.600 personer.

Udlændingestyrelsen har gennem de sidste to måneder gennemsnitligt visiteret ca. 23 ukrainske fordrevne til Københavns Kommune om ugen. Størstedelen indkvarteres i den midlertidige indkvartering. De ukrainske fordrevne visiteres med kort varsel og i et ujævnt tempo. Nogle uger visiteres kun få personer, andre uger op mod 70 personer. Dette gør det yderst vanskeligt at planlægge og fremskrive indkvarteringsbehovet. Forvaltningen afvejer derfor løbende balancen mellem at have nok ”buffer-kapacitet” til at kunne håndtere de store udsving i visiteringerne og samtidig ikke have for meget ledig kapacitet i tomgang, da dette er dyrt.

Størstedelen af de beboere, der indkvarteres i den midlertidige indkvartering, bliver boende. De ukrainske fordrevne indstilles løbende til venteliste til permanente boliger, men da der er meget få billige boliger i København og stor efterspørgsel, medfører det, at relativt få ukrainere i praksis fraflytter den midlertidige indkvartering. Også beboere, der er selvforsørgende, bibeholder deres midlertidige indkvartering og søger ikke ud på boligmarkedet i København. Behovet for midlertidig indkvarteringen er derfor voksende.

Selvom forvaltningen forsøger at fremskrive, hvor mange ukrainske fordrevne Københavns Kommune forventeligt får visiteret og hvor mange der skal indkvarteres i den midlertidige indkvartering, er disse prognoser behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at det afhænger af, hvor mange ukrainske fordrevne der kommer til Danmark, og hvor stor en andel af disse, der ønsker midlertidig indkvartering. Da de første ukrainske fordrevne kom til Danmark, varslede regeringen, at Danmark kunne risikere at skulle modtage op mod 100.000 ukrainske fordrevne. Sådan et scenarie vil alt andet lige medføre, at Københavns Kommune vil få visiteret ca. 10.400 ukrainere. Med den nuværende fordeling mellem kommunal indkvartering og privat indkvartering betyder det, at ca. 5.800 vil skulle være indkvarteret i den midlertidige indkvartering. Københavns Kommune har i 2023 og 2024 gennemsnitligt fået visiteret 1.000 ukrainske fordrevne om året. Hvis denne tendens fortsætter indtil marts 2026 (særlovens forlængelse), vil Københavns Kommune alt andet lige have fået visiteret ca. 6.000 ukrainske fordrevne hvoraf ca. 3.400 personer vil skulle midlertidigt indkvarteres.

Estimater for, hvor mange fordrevne Københavns kommune skal have indkvarteret ved forskellige scenarier for tildelte opholdstilladelser, kan ses i nedenstående tabel:

Tabel 1. Udvikling i antal visiteringer og antal indkvarterede i Københavns Kommune fordelt på antal meddelte opholdstilladelser på landsplan

Note: Fremskrivningen forudsætter at Udlændingestyrelsens gældende fordelingsnøgle, hvor KK modtager 11 pct. af de fordrevne, fastholdes fremadrettet. Det bemærkes at Københavns Kommunes kvote af de første 10.000 opholdstilladelser udgjorde 557 visiteringer.

Ovenstående estimater baserer sig på forvaltningens nuværende erfaringer og nuværende data for, hvor mange af de visiterede der ønsker midlertidig indkvartering. Der er dog en stor sandsynlighed for, at de fordrevne der ankommet til Danmark nu i højere grad end tidligere har behov for midlertidig indkvartering, hvorved behovet er yderligt voksende. Det bemærkes desuden, at prognoserne pt. ikke tager højde for en evt. stigning i antallet af kommunekvoteflygtninge, fx som følge af den aktuelle konflikt i Mellemøsten. Sker dette vil de beskrevne kapacitetsudfordringer yderligere intensiveres.

Initiativer der skal imødekomme kapacitetsudfordringer

Der blev med Overførselssagen 2024 og Budget 2025 givet midler til en udvidelse af den midlertidige indkvartering med ombygning af Ottiliahus og Gl. Vasbygade, der forventes klar til ibrugtagning i henholdsvis slutningen af 2024 og medio 2025. På trods af dette fremskriver de nuværende prognoser, at kommunen forventes at have behov for yderligere indkvarteringskapacitet i februar 2025, da tilstrømningen af ukrainske fordrevne fortsætter.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen arbejder tæt sammen med Økonomiforvaltningen om at sikre, at der løbende er nok indkvarteringskapacitet. Forvaltningerne har besluttet, at der som udgangspunkt ikke iværksættes større anlægsprojekter for at tilvejebringe indkvarteringslokationer, da det udfordrer en i forvejen presset anlægsramme og da særloven for ukrainske fordrevne har en relativt kort tidsramme, hvilket gør det usikkert at tilvejebringe større anlægsprojekter. Forvaltningerne er dog i løbende i dialog om muligheder for at ombygge eksisterende kommunale bygninger til indkvarteringskapacitet (ligesom det er tilfældet med GL. Vasbygade), men antallet af tomme kommunale bygninger, der ikke har et tiltænkt formål, er begrænset og større ombygninger tager lang tid, hvilket ikke er hensigtsmæssigt når særloven (for nuværende) kun løber til primo 2026. Yderligere er der usikkerheder forbundet med nogle af de nuværende indkvarteringslokationer, som grundet fremtidige planlagte anlægsprojekter risikerer at skulle afvikles. Det gør sig fx gældende på Amager Strand som kan huse op til 300 indkvarterede.

Som udgangspunkt er det derfor besluttet, at fremtidig ny indkvarteringskapacitet skal findes gennem leje af hoteller. Forvaltningen lejer på nuværende tidspunkt Mercur hotel og er ved at forberede et nyt hoteludbud. Leje af hoteller er en dyr indkvarteringsløsning. En indkvarteringsplads på hotel koster gennemsnitligt 25.000 kr. om måneden inklusiv forplejning hvilket er ca. 5 gange så meget som en indkvarteringsplads i kommunens egne ejendomme. Fra januar 2025 forventes hotelindkvartering at koste ca. 7,7 mio. kr. om måneden (inklusiv forplejning). Yderligere bemærkes det, at hotelindkvartering potentielt kan være en ”usikker” kapacitetstype. Det skyldes, at der også fremadrettet skal være nok hoteller, der ønsker at byde ind på de løbende udbud om indkvartering af ukrainske fordrevne. Yderligere kan hotellerne opsige aftalen om indkvartering, hvis de ikke længere ønsker at indkvartere ukrainske fordrevne, hvorved forvaltningen med relativt kort varsel vil stå i kapacitetsudfordringer.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens vurdering af mulige scenarier

På baggrund af ovenstående kan forvaltningen være nødsaget til at afsøge andre muligheder for imødekomme fremtidige kapacitetsudfordringer.

Forvaltningen har kontinuerligt fokus på at optimere udnyttelsen af den eksisterende kapacitet og have en høj ”belægningsgrad” (et udtryk for, hvor tæt beboerne indkvarteres). Når beboerne indkvarteres, sker det med henblik på en tæt, men funktionel udnyttelse af kapaciteten, hvor beboernes forskellige hensyn og behov så vidt muligt tilgodeses. F.eks. er der en gruppe udsatte beboere, der ikke er i stand til at indgå i fællesskaber og derfor indkvarteres på eneværelser. Der er beboere med kæledyr, der ikke indkvarteres med andre beboere, der er børnefamilier med særlige behov og der er beboere, der af helbredsmæssige årsager (svær sygdom, multiresistente infektioner, krigsskader m.m.) skal indkvarteres på eget værelse med egne faciliteter, for at kunne modtage den korrekte pleje fra sundhedspersonalet.  

For at imødekomme kommende kapacitetsudfordringer kan forvaltningen vælge at nedjustere serviceniveauet og indkvartere beboerne endnu tættere end i dag og i mindre grad tage individuelle hensyn, fx ved at indsætte flere køjesenge på værelserne og i højere grad at indkvartere flere fremmede sammen i samme værelse. Erfaringsmæssigt har det store konsekvenser både i den daglige drift af indkvarteringen samt for de enkelte beboere, da det skaber mere uro, mistrivsel og flere konflikter i indkvarteringen når beboerne bor meget tæt, og sænker den generelle levestandard.

En anden mulighed er, at forvaltningen afsøger muligheder for at etablere forskellige former for ”nødindkvartering”. Det kan f.eks. ske ved at inddrage nogle af de større lokaler i indkvarteringen, fx lokaler hvor der i dag er Welcome House, og indsætte køjesenge eller sovebåse og derved etablere ”sovesale”, hvor primært enlige voksne kan bo sammen. Sådanne løsninger forventes at give store udfordringer i form af et forhøjet konfliktniveau og vurderes at være en meget uhensigtsmæssig form for indkvartering, der vil udfordre beboernes livsbetingelser. Det kan dog potentielt vise sig at være nødvendigt i et scenarie, hvor der ikke fortsat kan tilvejebringes ny kapacitet på samme måde og af samme karakter som tidligere.

I 2023 var Københavns Kommunes serviceudgifter til ukraineområdet på ca. 268 mio. kr. og kommunens anlægsudgifter var på 83 mio. kr. Københavns Kommunes og Beskæftigelses-og Integrationsforvaltningens udgifter til området forventes at stige som følge af den fortsatte tilstrømning af ukrainere og det forlængede opholdsgrundlag.

Med Økonomiaftalen for 2025 kompenseres Københavns Kommune med 99 mio. kr. for 2024. Københavns Kommunes udgifter til området overstiger således den statslige kompensation. Ukrainerelaterede udgifter afholdes uden for servicerammen, og følges særskilt.

Hvis udvalget ønsker det, vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen afsøge mulige scenarier på baggrund af udvalgets drøftelser.

Henrik Lund / Marianne Becker Andersen

Sagen blev taget til efterretning og drøftet.