Rammerne for udbuddet for udsatte ledige og sygemeldte

Resumé

Rammeaftalerne om beskæftigelsesindsatsen for hhv. udsatte ledige og sygemeldte borgere udløber ultimo juni 2020. Aftalerne skal derfor primo 2020 sendes i udbud. Forud herfor skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkende de indholdsmæssige rammer for udbuddet, herunder udbudsområder, antal leverandører og tildelings- og vægtningsmodel for udbuddet.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de indholdsmæssige rammer for den indsats, der udbydes for udsatte ledige og sygemeldte

2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de kvalitative tildelingskriterier, og en vægtningsmodel, hvor kvalitet vægter 75 pct., imens pris vægter 25 pct.

3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen forbereder et udbud af lokalt forankret beskæftigelsesindsats, som kan igangsættes, hvis der findes midler ved budget 2021.

Problemstilling

Udvalget tilsluttede sig den 22. oktober 2018 under punkt 3 ”drøftelse af forvaltningens fremtidige samarbejde med private leverandører om indsatsen til udsatte og sygemeldte”, at forvaltningen arbejder for, at en partnerskabsmodel danner rammen for det fremadrettede leverandørsamarbejde.

Udvalget godkendte d. 3. juni 2019 under punkt 4 ”Udvikling af udbud for udsatte ledige og sygemeldte” fem fokuspunkter for det kommende udbud.

1. En god overgang mellem leverandør og jobcenter

2. Mulighed for leverandørerne til at tilrettelægge målrettede og tilpassede forløb

3. Balance mellem specialiserede og bredere tilbud

4. Fleksibilitet i forhold til ændringer i ressourcesituationen i jobcentret

5. Afstemning af prisniveau i forhold til ambitioner

Med udgangspunkt heri har forvaltningen udviklet rammerne for den indsats, der skal sendes i udbud.

Løsning

Formålet med den indsats, der udbydes, er at sikre, at udsatte og sygemeldte borgere støttes i at opnå job eller afklares til anden ydelse. Det virksomhedsrettede fokus er omdrejningspunktet for indsatsen og ligger dermed i tråd med forskning og viden på området, samt erfaringerne fra projekt Flere skal med. Det betyder, at indsatsen skal tilrettelægges i tæt samarbejde med virksomheder i form af virksomhedsrettede forløb med de rette støttehensyn og timetal, og at borgernes sociale- og helbredsmæssige udfordringer håndteres parallelt med den virksomhedsrettede indsats.

Figur 1 nedenfor illustrerer faserne i et borgerforløb. Alt efter borgernes ressourcer, vil progression være forskellig fra borger til borger. Der vil i udbuddet være særligt fokus på, at indsatsen får borgerne i småjob, job eller afklaret til andre ydelser.

Figur 1: Illustration af faser i borgerforløb     

I 2018 har ca. 10.000 udsatte og sygemeldte borgere været i forløb hos en leverandør. Borgere, der har mange forskellige problematikker og barrierer ift. at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende, at indsatsen så vidt muligt er individuel tilrettelagt, og at leverandørerne formår at favne hele målgruppens udfordringer og indsatsbehov for at undgå, at en borger skal skifte mellem indsatser hos forskellige leverandører.

De mange borger kræver ligeledes stor kapacitet hos leverandørerne. I 2018 har forvaltningen estimeret, at samtlige leverandører løbende skulle have kapacitet til at have ca. 4.000 borgere.

For de borgere, som i løbet af deres ledigheds- eller sygedagpengeforløb er ude hos en leverandør, er det erfaringen, at et sammenhængende forløb og en koordineret indsats mellem jobcentret og leverandøren, har stor betydning for, om de hjælpes videre i job eller afklares til anden ydelse.  

Som illustreret i figur 2 nedenfor skal indsatsen hos leverandørerne understøtte det overordnede formål om, at borgerne hurtigst muligt kommer i job eller får afklaret deres arbejdsevne. Samtidig skal forvaltningens samarbejde med leverandørerne og indsatsen hos leverandørerne understøtte en god borgeroplevelse.

Figur 2: Indsatsen hos leverandørerne som en del af borgerens samlede ledigheds-/sygedagpengeforløb

Samarbejdet med leverandører

De nuværende rammeaftaler med leverandører består af en række pakkeforløb med et foruddefineret indhold, som er fastlagt i forbindelse med de tidligere udbud. Indholdet i pakkeforløbene er forholdsvist overordnet, fordi det bygger på de tilbud, leverandørerne har givet som del af udbuddet.

Det er forvaltningens erfaring, at når borgere visiteres til et forløb, er det ikke altid klart for sagsbehandlerne, hvad forløbet mere præcist indeholder, fordi pakkerne er meget bredt defineret. Sagsbehandlerne angiver ved bestillingen, hvad de vurderer, der specifikt skal arbejdes med i forhold til den enkelte borger, men det er oplevelsen, at det i praksis er leverandørerne, der bestemmer det konkrete indhold.

Det resulterer i forløb, som ikke i høj nok grad sikrer fremdrift, ligesom borgerne i nogle tilfælde oplever, at der mangler sammenhæng og koordinering mellem jobcenter og leverandør.                                                                                            

Der er særligt to fokuspunkter, som forvaltningen vurderer, vil øge kvaliteten af forløbene, og som indebærer, at samarbejdet i højere grad har karakter af et partnerskab:

1. Målretning og tilpasning af tilbud undervejs i aftaleperioden mellem ledelserne i forvaltningen og hos leverandørerne.

2. Tæt samarbejde og dialog mellem medarbejdere i jobcentret og hos leverandørerne med henblik på at sikre fælles mål og retning samt et fælles ansvar for fremdrift i borgernes forløb.

1) Målretning og tilpasning af tilbuddene undervejs i aftaleperioden.

Rammeaftalerne kan have en virkning i op til 4 år. Det er en lang periode, hvor der kan ske en udvikling i metoder og viden om, hvad der virker. Det kan både være forskningsmæssig viden og praksisviden hos kommune og leverandør om, hvordan borgernes indsatsbehov bedst håndteres, ligesom der kan ske en ændring af, hvad kommunen ønsker at samarbejde med leverandørerne om. Fx hvis kommunen kommer med i Flere skal Med 2, hvor alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have indsatsmodellen i projektet.

Derfor er det nødvendigt, at der i udbuddet er en vis fleksibilitet således, at de forskellige tilbud og pakkeforløb kan udvikles, tilpasses og målrettes borgernes indsatsbehov undervejs i udbudsperioden. Dette for at sikre at rammeaftalerne kan bibeholde deres relevans gennem hele aftaleperioden. Leverandørerne vil blive inviteret til at bidrage til denne løbende udvikling og skal have forudsætningerne for det.

2) Tæt samarbejde og dialog med henblik på at sikre fælles mål, retning og ansvar for fremdrift i borgernes forløb

En sammenhængende og koordineret indsats for borgeren kræver, at medarbejderne i jobcenter og hos leverandørerne har en fælles forståelse og forventning af, hvad et konkret borgerforløb skal resultere i.

Der er derfor behov for, at der sker en forventningsafstemning mellem borger, jobcenter og leverandør om formålet ved opstart af forløbet, en løbende dialog undervejs med mulighed for fleksibelt at tilpasse forløbet og foretage den relevante sideløbende sagsbehandling i jobcentret, og sidst en god overlevering til jobcentret ved afslutning af forløbet, fx i form af en god progressionsrapport, der kan bruges som afsæt for det videre forløb.

Målet er, at borgerne får en indsats, der giver mening, fordi den i højere grad er tilpasset deres individuelle behov, og fordi både jobcenter og leverandør tager ansvar for, at indsatsen er med til at få borgeren afklaret.

Et tættere samarbejde med løbende udvikling af indsatsen kræver få leverandører

Leverandørerne skal være i stand til at indgå i et tæt og løbende samarbejde om at udvikle indsatserne på baggrund af ny viden fra forskning og praksis.

Denne løbende dialog, det tætte samarbejde og koordinering mellem jobcentret og leverandørerne vil være vanskelig at realisere i praksis, hvis der indgås rammeaftaler med mange leverandører. 

Forvaltningen lægger derfor op til, at der indgås aftaler med et forholdsvis begrænset antal leverandører for at sikre, at der inden for rammerne af udbuddet bliver mulighed for at arbejde partnerskabsorienteret med udvikling af tilbuddene, og så der kan tilrettelægges en indsats for den enkelte borger, som er sammenhængende og koordineret.

Særskilte udbudsområder for hhv. udsatte og sygemeldte borgere

For at indsatsen for sygemeldte borgere kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, er der behov for leverandører med særlig viden om bl.a. sygedagpengeområdet. Omvendt er der for udsatte borgere behov for leverandører, der har indsigt i indsatsbehovene for borgere med en længere forsørgelseshistorik og mere komplekse sociale- og helbredsmæssige udfordringer. Derfor foreslås det at opdele indsatsen i to udbudsområder, hvor forskellige leverandører kan vinde. For at sikre tilstrækkelig fleksibilitet vil det være muligt at visitere borgere på tværs af målgrupper til tilbud under de to udbudsområder.

Tabel 1 nedenfor viser forvaltningens forslag til udbudsstruktur under udbuddets hovedspor.

Tabel 1: Udbudsområder under hovedsporet

• Fokus på at der for størstedelen af borgerne tilrettelægges virksomhedsrettede forløb i tæt samarbejde med og på virksomhed

• Mulighed for tilknytning af mentor i forbindelse med bl.a. fastholdelse af borgere på virksomheder.

• Det foreslås, at to af de fem leverandører– ud over den direkte virksomhedsrettede indsats – også skal udbyde særlige tilbud til en mindre gruppe af borgere med meget alvorlige sociale, psykiske og helbredsmæssige udfordringer, der har behov for særlige håndholdte og rummelige tilbud forud for, at de kommer ud på en virksomhed. Det er fx borgere, der er hjemløse, meget misbrugende eller som af andre grunde er meget langt fra arbejdsmarkedet.

Særligt for indsatsen under udbudsområde 2 (sygemeldte):

• Fokus på at der for størstedelen af borgerne tilrettelægges virksomhedsrettede forløb i tæt samarbejde med virksomheder og evt. arbejdsgiver

• Selvstændige tilbud om mestringsforløb, som sygedagpengemodtagere ifølge lovgivningen har ret til.

Specialiserede udbudsområder

Forvaltningen foreslår, at der udbydes to specialiserede udbudsområder, der er målrettet borgere med helt særlige indsatsbehov. Da det drejer sig om en forholdsvis lille andel af borgerne, foreslås det, at der indgås aftaler med to leverandører på hvert af de to udbudsområder. På den nuværende rammeaftale om hjerneskade er der samarbejde med to leverandører.

Tabel 2: Specialiserede udbudsområder 

Borgere der er i målgruppen for beskæftigelsesrettet vejledning og afklaring af psykiske lidelser har psykiske barrierer i forhold til at komme tættere på arbejdsmarkedet. De har som oftest ikke en diagnose og er ikke i behandling. Tilbuddene vil derfor have som formål at kombinere beskæftigelsesrettet vejledning med afklaring af psykisk lidelse, så det bliver muligt at igangsætte en virksomhedsrettet indsats. Denne kombination er vigtigt for at sikre, at borger og jobcenter ikke bruger tid og ressourcer på tiltag, som ikke skaber progression grundet et bagvedliggende psykisk helbredsproblem, der fx skal håndteres i sundhedssystemet.

2. Tildelings- og vægtningsmodel for udbuddet

Tildelings- og vægtningsmodellen angiver, hvordan indkomne tilbud vurderes af forvaltningen. Det foreslås, at et helhedsorienteret kvalitetskriterium vægter 75 pct., mens prisen vægter 25 pct. Denne fordeling mellem kvalitet og pris har forvaltningen god erfaring med.

De kvalitative tildelingskriterier understøtter formålet med det strategiske indsatsområde for udsatte, hvor borgerne enten skal i job eller afklares til fleksjob eller førtidspension.

Udbudsområde 1 (udsatte borgere) og udbudsområde 2 (sygemeldte borgere):

Det foreslås, at der lægges vægt på, hvor godt tilbuddene er i forhold til:

Udbudsområde 3 (borgere med erhvervet hjerneskade)

Det foreslås, at der lægges vægt på, hvor godt tilbuddene er i forhold til:

Udbudsområde 4 (borgere med behov for beskæftigelsesrettet vejledning og afklaring af psykiske lidelser)

Det foreslås, at der lægges vægt på, hvor godt tilbuddene er i forhold til:

Undervejs i aftaleperioden vil kvalitet i leverandørforløbene sikres via løbende opfølgning på tilbuddene og udvikling af en opfølgnings- og tilsynsmodel, hvor der er øget fokus på resultater og kvalitet, fx i form af afgange til job, virksomhedsplaceringer og småjob samt kvaliteten af progressionsrapporter, og ikke kun på leverede timer.

Geografisk afgrænsning af udbuddet
Indsatserne på de nuværende rammeaftaler skal i dag leveres i København eller Frederiksberg kommune af hensyn til de borgere, der har udfordringer mht. transport m.v. Det foreslås, at København og Frederiksberg kommune ved de kommende rammeaftaler fortsat er det geografiske område for udbuddet.

Længde af rammeaftalen
En rammeaftale kan have virkning i op til 4 år. Det foreslås på den baggrund, at rammeaftalerne indgås for perioden 1. juli 2020 – 30. juni 2023 med mulighed for forlængelse i et år. En rammeaftale skal, jf. beskæftigelseslovgivningen, altid kunne opsiges med 8 ugers varsel.

3. Udbud af lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har på udvalgsmødet den 22. oktober 2018 og den 3. juni 2019 tilkendegivet ønsker om, at små leverandører og de lokalt forankrede projekter tilgodeses i udbuddet.

Forvaltningen har arbejdet med at få skabt rum for dette i udbuddet. Det er forvaltningens faglige vurdering, at hensynet til de små leverandører/lokalt forankrede projekter er svært at forene med, at leverandørerne skal kunne levere en bred indsats samt have kapacitet til mange borgere, og at der skal etableres en succesfuld samarbejdsmodel om løbende udvikling af indsatsen. Som beskrevet tidligere er det vanskeligt at realisere med mange leverandører.

Små leverandører/lokalt forankrede projekter kan derfor nemmest komme i betragtning til udbuddet, hvis de indgår i et konsortium eller bliver underleverandør, og på den måde byder ind på det, de er specialiserede i.

Forvaltningen foreslår derudover at forberede et udbud af den lokalt forankrede beskæftigelsesindsats i løbet af 1. halvår 2020. Udbuddet kan gennemføres i 2. halvår 2020, hvis der ved budget 2021 findes midler til at videreføre den lokalt forankret beskæftigelsesindsats og således, at der fra januar 2021 kan indgås nye aftaler med lokalt forankrede projekter.

Økonomi

Indstillingen har ikke umiddelbare økonomiske konsekvenser

Forvaltningen bemærker, at kommunen har ret, men ikke pligt, til at købe beskæftigelsestilbud under rammeaftalerne. Leverandørerne garanteres således ikke et mindstekøb fra kommunen.

Der estimeres et køb af beskæftigelsestilbud i 2020 på ca. 220 mio. kr. samlet for udsatte og sygemeldte borgere.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen offentliggøre udbuddet med følgende tidsplan:

• December: Udbudsmaterialet sendes i høring

• Medio januar: Offentliggørelse af udbud

• Medio februar: Frist for leverandører for at byde ind ved udbuddet

• Ultimo april 2020: Orientering til tilbudsgivere om valg af leverandører

• 1. juli 2020: Aftalerne med nye leverandører træder i kraft

Tanja Franck / Inger Suppli