Tillægsbevilling til sygedagpenge i 2007
Tillægsbevilling til sygedagpenge i 2007
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 11. oktober 2007
5. Tillægsbevilling til sygedagpenge i 2007 BIU 187/2007
I henhold til kommunens bevillingsregler kan der kun afholdes væsentlige merudgifter, såfremt en tillægsbevilling er godkendt i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tildeles en tillægsbevilling på 166,5 mill. kr. i 2007 på bevillingsområdet efterspørgselsstyrede overførsler til dækning af det forventede merforbrug i 2007. Beskæftigelses- og
Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 11. oktober 2007 Indstillingen blev anbefalet. |
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventede i regnskabsprognosen 2007 pr. august et merforbrug på d e efterspørgselsstyrede overførsler på 166,5 mill. kr. i 2007. Merforbruget skyldes et merforbrug til sygedagpenge på ca. 194,9 mill. kr., som kun delvis opvejes af mindreforbrug til andre forsørgelsesudgifter på 28,4 mill. kr.
I henhold til Københavns Kommunes bevillingsregler skal der ansøges om en tillægsbevilling, inden der kan afholdes væsentlige merudgifter. Det gælder også for budgettet til efterspørgselsstyrede overførsler, selvom udvalgene ifølge bevillingsreglerne kun har begrænset mulighed for at påvirke udgifterne.
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget må ansøge Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om en tillægsbevilling til dækning af merforbruget på 166,5 mill. kr.
Regnskabsprognosen for 2007 pr. august blev behandlet på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 13. september 2007 (BIU 172/2007). Der henvises til denne sag for en nærmere redegørelse for baggrunden for merforbruget.
Økonomi
Tillægsbevillingen på 166,5 mill. kr. skal gives på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bevilling efterspørgselsstyrede overførsler, funktion 5.71.1 Sygedagpenge.
Videre proces
Under forudsætning af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse forelægges sagen Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bilag
1. Beslutningsprotokol for BIU 172/2007 (Regnskabsprognose 2007 pr. august)
2. Bilag 2 til BIU 172/2007 (Forventet regnskab pr. august 2007)
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 11. oktober 2007