Mødedato: 11.05.2006, kl. 14:15

Anden behandling af budget 2007 og beskæftigelsesplan

Anden behandling af budget 2007 og beskæftigelsesplan

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 11. maj 2006

 

 

2.      Anden behandling af budget 2007 og beskæftigelsesplan

                      BIU 88/2006 INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender Beskæftigelsesplanen (bilag 1).

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de foreslåede interne omprioriteringer i budgetforslaget for 2007, som fremlagt i bilag 3.

at der i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetforslag for 2007 indarbejdes følgende besparelser som følge af bidrag til prioriteringsrummet på 6,8 mill. kr.:

 

  • Nedbringelse af sygefraværet i hele forvaltningen med 1 dag, svarende til 1,5 mill. kr.
  • Effektivisering i centralforvaltningen med 2,0 mill. kr.
  • Opretholdelse af udmøntet besparelse vedrørende Nemkonto og Indkøbssystemet på 2,6 mill. kr.
  • Reduktion af budget til erhvervsejendomme sfa. ophør af aktivitet i Den Brune Kødby på 0,7 mill. kr.

 

at der i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetforslag for 2007 indarbejdes følgende besparelser som følge af faldende integrationsindtægter på 6,0 mill. kr.

 

  • Efterspørgselstilpasning på beskæftigelsesområdet på 4,7 mill. kr.
  • Reduktion af budget til erhvervsejendomme sfa. ophør af aktivitet i Den Brune Kødby på 1,3 mill. kr.

 

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget på efterspørgselsstyrede overførsler udgøres som i forslaget til Ydelseskatalog på efterspørgselsstyrede overførsler (bilag 3).

at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen bemyndiges til at indregne de ved 2. behandlingen besluttede prioriteringer og dermed opdatere enhedspriser og mængder i budgetforslaget for 2007 med henblik på efterfølgende fremsendelse til Økonomiudvalgets videre behandling.

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 11. maj 2006

Kontorchef Mette Egelund Fog deltog under punktet behandling.

 

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

"Indstillingens 1. og 2. at bortfalder og erstattes af:

At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender beskæftigelsesplanen for 2007 og i forlængelse heraf afsætter 42,5 mio. kr. i budget 2007 til at styrke beskæftigelsesindsatsen for særligt udsatte grupper, jf. aftale vedrørende beskæftigelsesindsatsen i København 2007 "Plads til alle på arbejdsmarkedet".

 

Den styrkede indsats tilvejebringes ved:

• Fokus på boligområder med høj ledighed 7 mio. kr.

• Modvirke isolation og fattigdom 12 mio. kr.

• Unge skal have en uddannelse 5 mio. kr.

• Beskæftigelse via forbedret dansk 5 mio. kr.

• Kompetencer og IT skal være i orden 13,5 mio. kr.

 

Den styrkede indsats i aftalen finansieres ved:

• Omprioritering i beskæftigelsesindsatsen svarende til 38 mio. kr.

• Gebyr vedr. danskundervisning svarende til 2,5 mio. kr.

• En generel besparelse på administration på 2 mio. kr.

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at beskæftigelsesplanen for 2007 sendes i høring i det Lokale Beskæftigelsesråd samt hos andre relevante høringsparter."

Ændringsforslaget blev tiltrådt af et enigt udvalg, dog aftalte udvalget på forslag fra Per Bregengaard (Ø) følgende rettelser til beskæftigelsesplanen til indarbejdelse inden høringen:

·        På side 3 i 3. afsnit i Visionen slettes ordene "fredelig sameksistens".

·        På side 4 i 1. afsnit under Målsætning slettes ordene "… tilbage på …" og erstattes af "… til en varig tilknytning til …".

·        På side 4 i 3. afsnit under Målsætning indsættes et "også" efter i sætningen "Vi benytter en opsøgende virksomhedsindsats for derved også at sikre plads …".

·        På side 4 i 4. afsnit under Målsætning slettes ordene "indvandrere og efterkommere" og erstattes med "borgere" og ordet "fattigdom" indsættes efter "… med henblik på at modvirke fattigdom, social marginalisering …"

·        På side 15 i tabel 2 rettes så der bruges samme formulering for målet i de to kolonner: "kontanthjælpsmodtagere i aktivt tilbud"

 

 

Et enigt udvalg besluttede følgende:

"At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at ønskelisten i prioriteringskataloget, jf. bilag 2, videresendes til Økonomiforvaltningen sammen med budgetforslaget 2007 som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønskeliste. Dog bemærkes, at sprogundervisning er rykket op i aftalen om beskæftigelsesindsatsen i København i 2007 og derfor udgår af ønskelisten."

 

Udvalget bemærkede, at aftalen vedrørende beskæftigelsesindsatsen i København i 2007 "Plads til alle på arbejdsmarkedet" skal tilrettes jf. det tiltrådte ændringsforslag til 1. og 2. at.

 

Udvalget aftalte, at udvalgsmedlemmerne kan indsende forslag til høringsparter vedrørende beskæftigelsesplanen til forvaltningen indtil mandag den 15. maj 2006 kl. 12.00.

 

Med de tiltrådte ændringsforslag og rettelser til beskæftigelsesplanen blev indstilling tiltrådt. 

 

Udvalget tog et generelt forbehold i sagen i relation til de efterfølgende budgetdrøftelser.

 

Enhedslisten ønskede følgende protokolleret: "Enhedslisten tager forbehold. Enhedslisten bemærker, at det årlige prioriteringsrum betyder et stærkt pres på serviceniveauet og et stærkt pres på de ansatte og institutioner i kommunen. De tilbagevendende "omprioriteringer" skaber usikkerhed for de ansatte, og risiko for faldende service overfor borgerne. Enhedslisten vil arbejde for en afskaffelse af prioriteringsrummet i dens nuværende form."

 

 

RESUME

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal inden 15. maj udarbejde et budgetbidrag og oversende det til Økonomiudvalget. De økonomiske rammer for udvalget, tidsfrister og retningsliner for budgetforslaget er givet i Indkaldelsescirkulæret, som er vedtaget på Økonomiudvalgets møde den 7. februar 2006.

De økonomiske rammer indebærer, at der skal udmøntes et bidrag til prioriteringsrummet på 6,8 mill. kr. og en tilpasning som følge af faldende integrationsindtægter på 6 mill. kr., som skal indarbejdes i budgetforslaget.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår derudover, at der foretages en intern omprioritering ved en efterspørgselstilpasning på beskæftigelsesområdet til at iværksætte målrettede initiativer på baggrund af Kommunens forpligtigelser på området og udvalgets tilkendegivelser på budgetseminar.

Den 11. maj 2006 forelægges korrigeret budgetforslag på baggrund af udvalgets behandling den 6. april og udkast til endeligt ydelseskatalog.

 Beskæftigelsesplanen følger udvalgets budgetforslag.

 


 

Til top