Mødedato: 11.05.2006, kl. 14:15

Regnskabsprognose af 21. april 2006

Se alle bilag

Regnskabsprognose af 21. april 2006

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 11. maj 2006

 

 

3.      Regnskabsprognose af 21. april 2006

      BIU 89/2006

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

at regnskabsprognosen 2006 pr. april (forventet regnskab 2006 pr. april, 1. kvartalsregnskab 2006, opfølgning på mål og aktivitetstal) godkendes.

 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at der sker en generel effektiviseringsbesparelse i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på ca. 1 pct. svarende til 6,1 mill. kr. Besparelsen sker for at kompensere for en nedgang i refusions- og integrationsindtægterne fra staten som følge af et faldende antal integrationsudlændinge og kontanthjælpsmodtagere.

 

 

RESUME

Regnskabsprognosen 2006 pr. april er Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets opfølgning på overholdelsen af udvalgets økonomiske ramme i 2006. Regnskabsprognosen giver en samlet status på forvaltningens økonomiske situation i 2006 og evne til at opnå de målsatte resultater indenfor den økonomiske ramme.

 

Driftsrammen (beskæftigelsesindsatsen)

Indtægterne under driftsrammen i 2006 forventes nu at blive mindre end forudsat. Det skyldes et faldende antal integrationsudlændinge og kontanthjælpsmodtagere, hvilket medfører færre integrations- og refusionsindtægter fra staten.

En forudsætning for balance på driftsrammen er derfor, at der sker en tilpasning af driftsudgifterne med 6,1 mill. kr. Det foreslås, at tilpasningen sker ved en generel effektiviseringsbesparelse på 1 pct. i hele forvaltningen.

Det forventede regnskab er i overensstemmelse med kvartalsregnskabet. Kvartalsregnskabet udviser reelt på rammen et lille merforbrug på 20,5 mill. kr. Merforbruget er alene af teknisk karakter, og skyldes særlige forhold i 1. kvartal 2006.

 

Efterspørgselsstyrede overførsler

På de efterspørgselsstyrede overførsler forventes et mindreforbrug på 99,3 mill. kr., som hovedsageligt skyldes, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet mere end forventet og derved har betydet færre forsørgelsesudgifter.

Kvartalsregnskabet for de efterspørgselsstyrede overførsler udviser et merforbrug i 1. kvartal 2006. Merforbruget skyldes særlige forhold i 1. kvartal 2006, og det medfører ingen korrektion af det forventede årsregnskab.

 

Anlægsudgifter

På anlægssiden forventes balance i det forventede regnskab, kvartalsregnskabet udviser ligeledes balance.

 

Finansposter

På finansposterne forventes for hele året ingen afvigelse. Omstruktureringen er her ikke endelig på plads, og det kan medføre bevægelser på finansposterne, som dog bliver opvejet af modsatrettede bevægelser i andre forvaltninger, og de indregnes derfor ikke i forventningerne.

Kvartalsregnskabet på finansposterne udviser en afvigelse på -222,5 mill. kr. Afvigelsen skyldes hovedsageligt hjemtagelse af statsrefusion og overførsel af primosaldi fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

 

Opfølgning på mål og resultater

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i budget 2006 i alt 13 mål, som alle forventes opfyldt ved udgangen af 2006.


SAGSBESKRIVELSE

Ifølge styrelsesvedtægten skal udvalget sikre overholdelse af udvalgets økonomiske ramme. Med henblik på en systematisk opfølgning på økonomien udarbejdes der kvartalsvis en prognose for at sikre dette.

Regnskabsprognosen skal aflægges på udvalgets forskellige bevillinger. Disse bevillinger gives på forskellige bevillingsområder. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har overordnet set budget på fire bevillingsområder.

 

·      Rammebelagte driftsområder

·      Rammebelagte anlægsområder

·      Efterspørgselsstyrede overførsler

·      Finansposter

 

De enkelte bevillingsområder har forskellig styrbarhed for udvalgene. Rammebelagte områder betragtes som styrbare, og forvaltningerne er derfor disse områder pålagt en større økonomisk styring end på de øvrige bevillingsområder, hvor årsagen til afvigelser fra budgettet kan skyldes forhold, forvaltningen ikke har indflydelse på. På efterspørgselsstyrede bevillinger kan det være en konjunktur- eller demografiudvikling, som ændrer behovet. Samtidig er priserne vedrørende f.eks. overførsler bestemt af staten, og derfor ikke regulerbare.

For kommunen som helhed er den samlede økonomivurdering vigtig. Og derfor er det vigtigt, at der følges op på alle områder i regnskabsprognoserne.

Ved en forventet overskridelse af budgettet på de rammebelagte drifts- og anlægsområder skal udvalget anvise kompenserende besparelser for at dække dette. Denne kompenserende besparelse kan generelt ikke ske fra det efterspørgselsstyrede område.

I tabel 1. er skematisk vist sammenhængen mellem bevillingstype og muligheden for at påvirke pris og mængde.

 

Tabel 1.

Bevillingstype:

Pris

Mængde

Styrbart

Rammebelagt

Fleksibel

Fleksibel

Ja

Anlæg (rådighedsbevilling)

Fleksibel

 Ikke relevant

Ja

Efterspørgselsstyrede overførsler

Objektive kriterier

Konjunkturer m.v.

Kun indirekte via incitament

Finansposter

Ikke relevant

 Ikke relevant

Nej

 

Beskæftigelsesindsats

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i 2006 kun en bevilling under rammebelagt drift, det er Beskæftigelsesindsatsen. Budgettet er på i alt 723,0 mill. kr. i 2006. Bevillingen er delt på fire områder

 

·        Beskæftigelsesindsats (537,6 mill. kr.)

·        Integration (9,8 mill. kr.)

·        Undervisning af voksne indvandrere (45,0 mill. kr.)

·        Administration (132,2 mill. kr.)

 

Beskæftigelsesindsatsen er det største område og vedrører beskæftigelsestilbud overfor kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og revalidender. Under dette område ligger ligeledes en stor administrativ udgift vedrørende beskæftigelsesrettet sagsbehandling i de nævnte sager (primært kontaktforløb og opfølgning i sygedagpengesager).

Integrationsområdet vedrører alene aktiviteter for integrationsudlændinge, dvs. de statslige tilskud og udgifter forbundet med sagsbehandling og introduktionsprogrammer.

Undervisning af voksne indvandrere vedrører danskundervisning for voksne indvandrere, som er selvforsørgende.

Administrationsområdet er den centrale administration.

 

Anlæg

Det samlede anlægsbudget i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er 0,8 mill. kr. i 2006.

 

Efterspørgselsstyrede overførsler

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har et nettobudget til overførsler på 2.292,0 mill. kr. i 2006. Bevillingen er delt på 5 områder.

 

·        Forsørgelsesydelser og tillægsydelser (1.425,6 mill. kr.)

·        Andre forsørgelsesydelser (6,6 mill. kr.)

·     &nbs p;  Fleksjob, skånejob og ledighedsydelse (182,3 mill. kr.)

·        Sygedagpenge (549,6 mill. kr.)

·        Ansættelse af dagpengemodtagelse (28,0 mill. kr.)

 

Navnene på områderne referer generelt til modtagergruppen. Forsørgelsesydelser og tillægsydelser er kontanthjælpsydelser mens andre forsørgelsesydelser er introduktionsydelse og orlovsydelse.

 

Finansposter

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har ikke noget budget på finansposter.

Bevægelserne på finansposterne forventes i forvaltningen at gå i nul i løbet af året.

I regnskabsprognosen er der ikke indarbejdet finansposter vedrørende likviditet og momsudligning, da disse forklares af Økonomiforvaltningen samlet.

 

Tidsplan og formål med regnskabsprognoserne

Der vil i 2006 blive udarbejdet tre regnskabsprognoser,

·        Regnskabsprognosen 2006 pr. april

·        Regnskabsprognosen 2006 pr. august

·        Regnskabsprognosen 2006 pr. oktober

 

Regnskabsprognoserne er forvaltningerne og Udvalgenes rapportering til Økonomiudvalget om den økonomiske udvikling i de enkelte udvalg.

Rapporteringen skal omfatte en redegørelse for afvigelser i forhold til budgettet og budgetforudsætningerne. Forventes der en overskridelse af en bevilling, skal årsagen hertil angives, og der skal anvises kompenserende mindreudgifter på andre rammebevillinger.

 

Regnskabsprognosen indeholder 3 dokumenter

·        et forventet regnskab 2006 pr. april (bilag 1.)

·        et 1. kvartalsregnskab 2006 (bilag 2.)

·        opfølgning på aktivitetstal og enhedspriser. (bilag 3.)

 

Derudover indgår opfølgning på mål og resultater, som et selvstændigt afsnit i denne indstilling.

Det forventede regnskab for 2006 er forvaltningens vurdering af de samlede udgifter i året sammenholdt med budgettet. Prognosen indeholder alle kendte og forventede udgifter for året.

Kvartalsregnskabet for 2006 er de faktiske udgifter i første kvartal sammenholdt med det periodiserede budget.

Generelt bør der være overensstemmelse mellem det forventede regnskab og kvartalsregnskabet. Og hvis der ikke er denne overensstemmelse bør dette forklares.

For at underbygge både forventet regnskab og kvartalsregnskab opfølges der både på mål og resultater og på aktivitetstal og enhedspriser. Begge indgår i forventet regnskab og kvartalsregnskab. Me n de indgår også som selvstændige dokumenter (bilag 3 og bilag 4).

 

Det forventede regnskab for 2006 er udarbejdet under følgende forudsætninger:

·        Borgerrepræsentationen godkender Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anmodninger vedrørende overførsel fra 2005 til 2006.

·        Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kompenseres for de faktiske udgifter ved lovændringer, hvor de økonomiske konsekvenser endnu ikke er afklaret. Den væsentligste lovændring er lovpakken 'Ny chance til alle'.

 

Der skal generelt tages forbehold for forvaltningens forventede regnskab og kvartalsregnskab i 2006 på baggrund af problemer med lønkonteringerne i 1. kvartal, som følge af ny struktur og nyt lønsystem.

 

Forhold der påvirker regnskabsprognosen2006

Omstrukturering.

Omstruktureringen fra den tidligere forvaltningsstruktur er på visse områder endnu ikke endeligt implementeret.

Overflyttelsen af medarbejdere fra andre forvaltninger er endelig. Men ikke alle medarbejdere er rent lønmæssigt flyttet. Dette giver et økonomistyringsproblem, da det giver en usikkerhed om de reelle udgifter i forvaltningen.

 

Overførsler

Det forventes, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan overføre 43,5 mill. kr. af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens mindreforbrug i 2005 (BIU 52/2006 og BIU 77/2006). Dette er indregnet i det forventede regnskab.

Alle overførsler går til funktion 6.51 Administration på bevillingsområdet Beskæftigelsesindsats.

 

Lovmæssige ændringer

Der er ikke indregnet konsekvenser af ny lovgivning i det forventede regnskab. Som udgangspunkt forventes, at den økonomiske kompensation svarer til de faktiske udgifter.

 

Økonomirapportering april 2006

 

Det forventede regnskab 2005 pr. april (bilag 1)

Det forventede regnskab for 2006 for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen fremgår af tabel 2. På bevillingerne Beskæftigelsesindsats, Anlæg og Finansposter forventes budgettet at balancere.

 

Tabel 2. Forventet regnskab 2006

Bevillingsområde

 

Nettoudgifter i 1.000 kr.

April

Vedtaget

Budget 2006

Korrigeret budget 2006

Forventet regnskab 2006

Forventet tekniske afvi gelse 2006

Forventede overførsler til 2007

Forventet afvigelse 2006

Beskæftigelsesindsats

 

Anlæg

 

Efterspørgselsstyrede overførsler

 

Finansposter

 

663.964

 

 

775

 

2.289.703

 

 

0

723.045

 

 

775

 

2.291.261

 

 

0

723.045

 

 

775

 

2.191.980

 

 

0

0

 

 

0

 

-99.281

 

 

0

0

 

 

0

 

0

 

 

0

0

 

 

0

 

-99.281

 

 

0

 

Beskæftigelsesindsats

Bevillingen beskæftigelsesindsats er delt op på fire områder.

 

·        Beskæftigelsesindsatsområdet hvor der forventes et mindreforbrug på 3,5 mill. kr.

·        Integrationsområdet hvor der forventes et merforbrug på 3,5 mill. kr.

·        Området Undervisning af voksne indvandrere forventes at balancere

·        Området Administration forventes at balancere.

 

Merforbruget på 3,5 mill. kr. på integrationsområdet skyldes færre integrationsudlændinge og deraf følgende færre integrationstilskud fra staten.

Samtidig medfører det faldende antal kontanthjælpsmodtagere, at der kan hjemtages 10,2 mill. kr. mindre i statsrefusion vedrørende beskæftigelsesindsatsen.  75 pct. af denne udgift finansieres af faldet i udgifterne vedrørende efterspørgselsstyrede overførsler (ØU 202/05). Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal selv finansiere de resterende 25 pct. svarende til 2,6 mill. kr.

Samlet betyder de færre integrationsudlændinge og kontanthjælpsmodtagere, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen mangler 6,1 mill. kr. til finansiering af indsatsen. Denne foreslås i stedet finansieret igennem en generel effektiveriseringsbesparelse på 1 pct. i hele forvaltningen.

 

Efterspørgselsstyrede overførsler

På efterspørgselsstyrede overførsler forventes en mindreforbrug på 99,3 mill. kr.

Mindreforbruget skyldes hovedsageligt det lavere antal kontanthjælpsmodtagere, hvilket forventes at medføre at udgifterne kontanthjælp falder med 167,5 mill. kr. i forhold til budgettet for 2006.

Faldet i antallet af modtagere i København er større end landsgennemsnittet. Mindreforbruget på 167,5 mill. kr. svarer til 11 pct. af budgettet.

Det forventes nu at antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2006 vil blive ca. 22.900.

På løntilskud til forsikrede ledige forventes et mindreforbrug på 12,6 mill. kr.

Disse mindreforbrug opvejes delvis af et forventet merforbrug på sygedagpenge og ledighedsydelse på i alt 82,0 mill. kr.

Merforbruget på sygedagpenge er på 66,1 mill. kr. Antallet af sygedagpengesager er stigende, det stigende antal sygedagpengeudgifter hænger dels sammen med den højere beskæftigelse i kommunen, men også at de enkelte sygemeldte generelt har et længere sygeforløb end i 2005.

 

Merudgiften vedrørende ledighedsydelsen skyldes generelt et stigende antal modtagere af ledighedsydelse. Ledighedsydelse modtagere er visiteret til et fleksjob, blandt de visiterede er grupper, der er vanskelige at matche arbejdsgivernes krav, dette medfører et stigende antal personer på ledighedsydelse.

For kommunen er det dyrere at have personer på ledighedsydelse end at være i løntilskud (fleksjob), da staten betaler end højere andel af den samlede udgift.

 

Anlæg og finansposter

Der forventes ingen afvigelser på anlægssiden eller finansposter. Der er på nuværende tidspunkt endnu ikke klarhed og effekterne af omstruktureringernes effekt på finansposterne. Der vil blive flyttet en del primosaldi til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, men det samlede resultat er endnu ukendt. Men der forventes ingen finanspostforskydninger i 2006, der vil påvirke kommunes likviditet.

 

1. kvartalsregnskab 2006 (bilag 2)

Beskæftigelsesindsatsen

Kvartalsregnskabet udviser et teknisk mindreforbrug på 43,6 mill. kr.- Mindreforbruget skyldes, at der i Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen er konteret udgifter for i alt 64,1 mill. kr., som vedrører Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Kvartalsregnskabet udviser reelt et merforbrug på 20,5 mill. kr. Merforbruget skyldes at der er konteret flere udgifter end forventet i 1. kvartal på området Undervisning for voksne indvandrere, samt at der er udkonteret et EU-tilskud på 8,9 mill. kr. Udkonteringen burde først være foretaget efter at selve EU-tilskuddet var konteret hjemtaget.

 

Tabel 3. 1. kvartalsregnskab 2006 (jf. bilag 2)

Bevillingsområde

Korrigeret budget (periodiseret)

Regnskab

Afvigelse

 

1 kvartal 2006

1. kvartal 2006

1. kvartal 2006

Nettoudgifter i 1.000 kr.

 

 

 

 

Rammebelagt områder, drift

167.375

123.808

-43.567

Rammebelagt områder, anlæg

0

0

0

Sum

167.375

123.808

-43.567

Konteringer i andre forvaltninger

0

64.054

64.054

Korrigeret sum

167.375

187.862

20.487

 

 

 

 

Efterspørgselsstyrede overførsler

575.534

595.670

20.136

Finansposter

0

-222.458

-222.458

 

Efterspørgselsstyrede overførsler

Kvartalsregnskabet udviser et merforbrug på 20,2 mill. kr. Kvartalsregnskabet ændrer ikke forventningen om et mindreforbrug for hele året. Merforbruget i 1. kvartal skyldes specielle forhold.

 

Anlæg

På anlægssiden forventes balance.

 

Finansposter

Finansposterne udviser en afvigelse på -222,5 mill. kr. Afvigelsen skyldes hovedsageligt hjemtagelse af statsrefusion på -160,4 mill. kr. ultimo marts, refusionshjemtagelsen vedrører april måned og udkonteres i denne måned. I afvigelsen vedrørende finansposter er ikke indregnet finansposter vedrørende likviditet og momsudligning, da disse forklares af Økonomiforvaltningen samlet.

 

Opfølgning på aktivitetstal og enhedspriser

Den nye budgetmodel for Københavns Kommune bygger på aktivitet og enhedspriser, og indgår derfor som et led i regnskabsprognosen.

 

De væsentligste afvigelser i aktivitetstallene er:

·        Færre kontanthjælpsmodtagere

·        Flere sygedagpengemodtagere

·        Færre i aktivering

·        Flere på ledighedsydelse

 

De væsentligste ændringer i enhedspriserne er:

·        Stigende enhedspris til aktivering.

 

Aktivitetstal og enhedspriser kan dels se i bilag 3 og dels indgår indgår de i forklaringerne i det forventede regnskab (bilag 1) og kvartalsregnskabet (bilag 2)

 

Opfølgning på mål og resultater

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i 2006 i alt 13 mål, der følges op på i forbindelse med regnskabsprognoserne. Alle mål forventes opnået inden udgangen af 2006.

 

Tabel 4. Mål og Resultater

 

Resul-tat-krav

 

Resultat efter

1. kvartal

Forventet

årsresultat

 

Forventet

målopfyldelse ved årets udgang

Ungeindsats

Kontanthjælpsgraden for unge mellem 18 og 29 år nedbringes til 5 %

 

5 pct.

5,6 pct.

5 pct. ved udgangen af 2006

100 pct.

Antallet af unge mellem 18 og 29 år, der har været på kontanthjælp i mere end 12 mdr. de seneste 4 år nedbringes med 10 % i forhold til 2004.

Ændring 10 pct.

7,0 pct.

20 pct. ved udgangen af 2006

 

 

200 pct.

 

 

 

Aktiv indsats for kontanthjælpsmodtagere og revalidender

Antallet af personer på revalideringsydelse der overgår til passiv kontanthjælp nedbringe med 5pct. point.

Fald på 5 pct. point

Antal personer er faldet med 7,5 pct. fra 4. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006

Fald på 5 pct. point

100 pct.

Andelen af kontanthjælpsmodtagere i aktivt tilbud udgør 41 pct.

41 pct.

36 pct. i 1. kvartal 2006

20 pct. ved udgangen af 2006

100 pct.

Virksomhedssamarbejde

Udbyttet af virksomhedskontakten skal stige således at forholdet mellem antal besøg og antal placeringer i virksomheder stiger med 5pct. i forhold til 2005.

Stigning på 5 pct.

Fald på 40 pct.

Stigning på 5 pct.

100 pct.

Enstrenget indsats

I løbet af 2006 skal der etableres jobcenter i Københavns Kommune

Jobcenter

Ikke etableret

Jobcentrene for-ventes at være etab-leret juni 2006

100 pct.

Opfølgning for sygedagpenge

Den gennemsnitlige varighed pr. sygedagpengesag for alle løbende sager skal fastholdes under 33 uger

33 uger

34 uger

33 uger ved udgangen af 2006

100 pct.

Integration 1)

Kontanthjælpsgraden blandt etniske minoriteter nedbringes til 23 pct. i 2006

21 pct.

19,8 pct.

20 pct.

105 pct.

Mindst 90 pct. af udlændinge omfattet af integrationsloven tilbydes deltagelse i introduktionsprogrammet

90 pct.

92,1 pct.

(4. kvartal  2005)

90 pct.

100 pct.

Mindst 80 pct. af udlændinge omfattet af integrationsloven deltager i introduktionsprogrammet i mere end 6 mdr.

80 pct.

80,5 pct.

(4. kvartal  2005)

80 pct.

100 pct.

Halvdelen af integrationsudlændinge påbegynder 6 mdr.´s sammenhængende ordinær beskæftigelse inden udløbet af den tre-årige introduktionsperiode

50 pct.

36 pct.

(4. kvartal  2005)

50 pct.

100 pct.

Voksenuddannelse 2)

Individuelle læringsplaner videreudvikles, så beståelsesprocenten blandt de selvforsørgende kursister på danskundervisningens modul 2 og3 øges, I de første 10 måneder af 2004 var beståelsesprocenten 62.

70 pct. for 2005

-

70 pct.

100 pct.

Kursisternes tilfredshed med undervisningens tilrettelæggelse.

50 pct. for 2005

-

50 pct.

100 pct.

1) Resultaterne efter 1. kvartal 2006 er seneste tilgængelige tal for integrationsområdet, dvs. fra 4. kvartal 2005. Det forventes alle mål overholdes i 2006.

2)Mål for voksenuddannelse gælder sprogskolen Kigkurren. Det er ikke fastsat mål for hvert år, men for hvert 3. år. Målet for 2005 var 70pct. på beståelsesprocenten og 50 pct. på tilfredshed. Næste fastsatte mål er for 2008 hvor beståelsesprocenten er målsat til 75 pct. og tilfredshedsmålingen 65 pct.. Der måles kun en gang om året.

 

For 2 af de endnu ikke opfyldte mål, vil det være nødvendigt med en særlig indsats for at sikre at målet opfyldes ved årets udgang. Det vedrører virksomhedssamarbejde, hvor antal placeringer pr. besøg i 1. kvartal 2006 er faldet i forhold til 2005.

Derudover har aktiveringsandelen blandt kontanthjælpsmodtagere været for lav i 1. kvartal, den samlede aktiveringsprocent er 37 pct.  Udviklingen henover kvartalet er dog positiv.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens positivliste over sager der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

I prognosen er indarbejdet en generel besparelse på ca. 1 pct. af det samlede budget for at kompensere at refusion- og integrationsindtægterne falder med 6,1 mill. kr. i forhold til budgettet.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Overvejelser om handleplan for sikring af et højere aktiveringsniveau i resten af 2006.

 

HØRING

-

 

 

BILAG

1.      Forventet regnskab 2006 (april 2006)

2.      1. Kvartalsregnskab 2006

3.      Aktivitetstal og enhedspriser

 

 

 

 

Morten Binder   /

Kaj Ove Christiansen

                                               

 


 

Til top