Mødedato: 11.04.2023, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57
Medlemsforslag om temadebatter ifm. udbud
Medlemsforslag
Det foreslås,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget pålægger Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at udarbejde en eller flere temadebatter omhandlende indhold, retning og politik ift. de udbud som Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen- og udvalget sender i udbud.
(Stillet af Enhedslisten og Socialdemokratiet)
Motivering
I Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen har vi en lang række indsatser som vi sender i udbud, eller som vi overvejer at sende i udbud. At sikre den bedst mulige service til borgerne må vægte højt for Beskæftigelse- og Integrationsudvalget, og derfor er det vigtigt, at vi kvalificerer de fremadrettede beslutninger bedst muligt. Det mener vi, at en eller flere temadebatter i udvalget vil understøtte.
Forslagsstillere lægger op til, at man i Beskæftigelse- og Integrationsudvalget laver en eller flere temadebatter indeholdende flg. punkter:
- Hvordan vurderer forvaltningen, sagsbehandlere og ledelse i Jobcenter København og udvalget kvaliteten hos de enkelte nuværende aktører?
- Hvordan vurderer man kvalitet ifm. de lokalt forankrede indsatser?
- Hvordan kan man udarbejde udbud, der vægter kvalitet højt?
- Hvordan kan man få plads til fx. lokale udbydere i alle de udbud hvor det er muligt?
Beslutning
Medlemsforslaget blev godkendt uden afstemning.