Orientering om implementering af delaftale 2 om finansiering af ret til tidlig pension

Denne indstilling orienterer udvalget om forvaltningens arbejde med implementering af delaftale 2 om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, der skal finansiere retten til tidlig pension, også kendt som Arne pensionen. Delaftalen er opdelt i to lovbehandlinger med hver sin ikrafttrædelsesdato. Første del var sat til at træde i kraft den 1. januar 2023, men blev udskudt på grund af Folketingsvalget. Den er nu trådt i kraft 22. marts 2023. Anden del forventes at træde i kraft 1. januar 2024. Forvaltningens arbejde med igangsatte og kommende indsatser går planmæssigt.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

Med aftalen om ny ret til tidlig pension (2020) (Arne-pensionen) er det aftalt, at nytænkning af beskæftigelsesindsatsen på landsplan skal tilvejebringe 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. i 2023 og 1,1 mia. kr. årligt fra 2024 og frem til finansiering af pensionsordningen. Besparelsen er søgt tilvejebragt gennem to politiske delaftaler.

Den første delaftale tilvejebragte en årlig besparelse på 300 mio. kr. ved at lempe proceskravene i indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere. Denne ændring er implementeret i BIF.  

Den anden delaftale består af fire overordnede elementer. De to første elementer ”målrettede tilbud” og ”udvidet mulighed for digitale samtaler” er vedtaget i Folketinget i marts, trådt i kraft den 22. marts 2023 og er ved at blive implementeret i Jobcenter København. De to andre elementer ”forenklet kontaktforløb” og ”mindre administration i kommunerne og forenklinger af administrative krav” behandles i Folketinget i april og forventes at træde i kraft 1. januar 2024. Forvaltningen er ved at forberede implementeringen. Arbejdet forløber planmæssigt.

Nedenstående gennemgås de fire indsatser i anden delaftale, og hvordan der arbejdes med dem i København.

Udvidet mulighed for digitale samtaler

Brugen af digitale og telefoniske samtaler blev især udbredt i forbindelse med Corona nedlukningen. Med delaftale 2 er det nu muligt for alle målgrupper fremadrettet selv at bestemme, hvordan deres jobsamtaler med jobcentrene skal afholdes – ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Undtaget herfor er første samtale med jobcentret, der skal afholdes ved personligt fremmøde (for sygedagpengemodtagere med arbejdsgiver kan første samtale også være telefonisk/digital).

Jobcentret er godt rustet til indsatsen. Arbejdsgange og IT-understøttelse er på plads, og der er udarbejdet vejledninger til centrene om brugen af digitale samtaler. Der er en forventning om, at flere borgere fremadrettet vil ønske at deltage i jobsamtalerne telefonisk/digitalt. Det kan gøre det sværere at opbygge en relation til borgerne uden fysisk fremmøde. Derfor planlægger forvaltningen at opkvalificere alle medarbejdere med borgersamtaler i relations opbygning i digitale samtaler. Opkvalificeringen forventes afholdt i 2. halvår 2023.

Målrettede tilbud

Fra den 22. marts 2023 tæller øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere med, når STAR opgør andelen af borgere i jobcentret, der har fået et tilbud i henhold til ret og pligt (inden for de første 6 måneder for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere) eller fokusmål (alle borgere i jobcentret skal have et tilbud en gang om året). Fremadrettet er det udelukkende virksomhedsplaceringer og ordinær uddannelse, der vil tælle med i opgørelsen. Derudover tæller min. 100 timers ordinært arbejde også med i opgørelsen af fokusmål.

Der er tale om en stor omlægning af indsatsen, da borgere i Jobcenter København tidligere i overvejende grad modtog øvrig vejledning og opkvalificering, fx jobsøgningskurser, opkvalificeringskurser og kurser i hverdagsmestring. Det er fortsat muligt at give øvrig vejledning og opkvalificering, og det vil fortsat blive tilbudt, når det støtter op om borgerens jobsøgning, virksomhedskontakten og de problemer borgere måtte have udover ledighed.

Der er iværksat flere tiltag for at justere indsatsen i forvaltningen i retning af øget brug af virksomhedsrettede tilbud. Dels har hvert center udarbejdet en faglig strategi for, hvordan de justerer indsatsen for netop deres målgrupper. For at styrke den virksomhedsrettede indsats har forvaltningen etableret en tværgående enhed, der skal understøtte arbejdet i jobcentrene med at få kontakt til virksomheder og arbejdsgivere, der gerne vil samarbejde om formidling af virksomhedsplaceringer og lønnede timer til borgerne. Samtidig skal kvaliteten i virksomhedsplaceringerne opretholdes, så der bliver taget højde for den enkelte borgers behov og situation i anvendelsen af de virksomhedsrettede tilbud.

For at styrke uddannelsesindsatsen er forvaltningen ved at afdække, hvilke barrierer der er for at øge anvendelsen af ordinær uddannelse og brede den ud til flere borgergrupper.

Da der er tale om en større omlægning af indsatsen, vil der blive fulgt ekstra tæt op på de igangsatte initiativer. Herunder, at der trods øget anvendelse af virksomhedsplaceringer opretholdes kvalitet i den enkelte placering, og der tages hensyn til eventuelle skånebehov hos borgeren.

Forenklet kontaktforløb

Lovforslaget om et forenklet kontaktforløb forventes fremsat i Folketinget i april med ikrafttrædelse den 1. januar 2024. Forslaget indebærer, at a-kasserne får ansvaret for samtlige dagpengemodtagere i de første tre måneder af ledighedsperioden. Forslaget kan ses som en forlængelse af a-kasseforsøget, der trådte i kraft med ny LAB 1. januar 2020. Forslaget medfører også, at der fremadrettet kun vil være én type samtaler – jobsamtaler. Fællessamtaler mellem a-kasser og jobcentre afskaffes, det samme gør CV og rådighedssamtaler i a-kasserne.

Forvaltningen er i gang med at planlægge processen for udlægningen af dagpengemodtagerne. Det indebærer dialog med a-kasser og eksterne leverandører, og der forventes i lighed med a-kasseforsøget at blive indgået samarbejdsaftaler med de enkelte a-kasser. Når lovforslaget er vedtaget, vil forvaltningen fortsætte dialogen med a-kasserne om udlægningen for at understøtte det tætte samarbejde, sikre en god virksomhedsservice og overgang fra a-kasse til jobcenter.

Mindre administration i kommunerne og forenklinger af administrative krav

Udgifterne til jobcenterdriften skal nedbringes med 235 mio. kr. på landsplan fra 2024 og frem. Det sker ved at reducere den kommunale serviceramme. Der er i aftalen anvist en række initiativer, der skal bidrage til at realisere en del af besparelsen. Det drejer sig blandt andet om:

Forslaget forventes at træde i kraft 1. januar 2024. De anviste initiativer kan ikke alene tilvejebringe besparelsen på 235 mio. kr. Det er uvist, om der kommer en egentlig anvisning af, hvordan administrationen i indsatsen skal nedbringes. KL afventer, at staten vender tilbage med et udspil på, hvordan besparelsen på administration skal findes. KL vil komme med konstruktive input hertil.

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser ved anden delaftale for BIF vil blive forelagt udvalget i forbindelse med BIU’s drøftelser om økonomien for 2024.

Politikerne har mulighed for at komme med bemærkninger og forslag til det videre arbejde med forvaltningens implementering af lovændringerne. Det er også muligt at bede forvaltningen om at vende tilbage med yderligere orientering eller en godkendelsessag i forhold til tilrettelæggelse af indsatsen. Ligeledes kan der i budgetforhandlingerne spilles ind med forslag, der skal understøtte implementeringen. 

Forvaltningen vil arbejde videre med implementering af delaftalen og orientere udvalget igen, når relevant.

Henrik Lund/Marianne Becker Andersen

Indstillingen blev taget til efterretning.