Jobreform fase I (kontanthjælpsloft, 225-timers regel, ret til fire ugers ferie i stedet for fem m.v.)

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens orientering om reformens konsekvenser for borgerne til efterretning.

Problemstilling

Folketinget vedtog den 17. marts 2016 ”Aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I”. Loven trådte i kraft pr. 1. april 2016.

”Jobreform fase I” består af tre hovedelementer:

Et nyt kontanthjælpsloft over, hvor meget modtagere af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp kan modtage i forsørgelsesydelse samt særlig støtte og boligstøtte.
Et skærpet rådighedskrav – indførelse af en 225-timers regel hvorefter hver ægtefælle og ugifte personer i kontanthjælpssystemet skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder for ikke at få nedsat hjælpen.
Retten til ferie ændres fra fem til fire ugers ferie, og der indføres en begrænsning på de enkelte ferieperioders længde.

Løsning

Nedenfor redegøres for reformens konsekvenser for borgerne i forhold til de tre ovenstående hovedelementer.

Et nyt kontanthjælpsloft

Konsekvenser for borgerne

Det nye kontanthjælpslofts størrelse afhænger af borgerens ydelse, og om personen er enlig, gift/samlevende og har børn.[1]

Kontanthjælpsloftet ligger på mellem ca. 9.000 kr. til ca. 15.500 kr. alt efter familiestørrelse.

Hvis borgerens samlede ydelse overstiger loftet, vil borgerens eventuelle boligstøtte og særlige støtte blive reduceret. Ingen borger kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af boligstøtte og særlig støtte.

Ikrafttræden

Kontanthjælpsloftet træder i kraft den 1. april 2016, men påvirker først udbetalingen af ydelser pr. 1. oktober 2016. Det vil sige, at ingen borger bliver nedsat i deres boligstøtte og/eller særlige støtte før den 1. oktober 2016.

Et skærpet rådighedskrav – indførelse af en 225-timers regel

Konsekvenser for borgerne

Hvis borgeren ikke kan dokumentere, at han/hun står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at have haft minimum 225 timer ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder (svarer til ca. 6 ugers fuldtidsarbejde), kan hjælpen bortfalde eller blive nedsat.

Størrelsen på den ydelsesmæssige reduktion afhænger af borgerens og en eventuel ægtefælles ydelse:

Overordnet får personer, der modtager en lav ydelse, herunder de, der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau eller personer, der modtager integrationsydelse, ikke reduceret hjælpen
Øvrige unge, der modtager lave ungeydelser reduceres med ca. 500 kr. om måneden
Enlige med højere ydelser kan få reduceret hjælpen med ca. 1.000 kr.
Ægtepar, der modtager høje satser i kontanthjælpssystemet (14.575 kr. for forsørgere og 10.968 kr. for ikke-forsørgere), kan miste hjælpen til den ene ægtefælle, hvis den ene ikke opfylder kravet. I alle situationer skal ægteparret modtage et beløb, der tilsammen svarer til én voksensats for hhv. forsørgere og ikke-forsørgere. jf. nedenstående tabel 1.

Som udgangspunkt er alle modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp omfattet af 225-timers reglen. Borgere, der ikke er i stand til at arbejde, skal undtages fra 225-timers reglen.[2] Beskæftigelsesministeriet forudsætter i bemærkningerne til loven, at hovedparten af de aktivitetsparate borgere vil blive undtaget på baggrund af en konkret, individuel vurdering.

Tabel 1: Hjælpen til ægtepar der ikke opfylder 225-timers reglen

Ægtefælle D opfylder ikke 225-timers reglen

(Modtager voksensats)

Ægtefælle E opfylder

ikke 225-timers reglen

(Modtager en lavere sats end voksensats)

Ægtefælle A opfylder 225-timers reglen

(Modtager voksensats)

D’s hjælp falder væk[3]

E’s hjælp falder væk

Ægtefælle B opfylder 225-timers reglen

(Modtager en lavere sats end voksensats)

D’s hjælp reduceres med så stort et beløb, at parret tilsammen modtager én voksensats.

E’s hjælp reduceres med så stort et beløb, at parret tilsammen modtager én voksensats.

Ægtefælle C opfylder ikke 225-timers reglen

(Modtager en voksensats)

Parret modtager

tilsammen et beløb, der svarer til én voksensats.

Parret modtager tilsammen et beløb, der svarer til én voksensats.

Anm: Voksensats jf. LAB § 25, stk. 1 (inkl. evt. barsels- eller aktivitetstillæg) for forsørgere udgør i alt: 14.575 kr. (2016-niveau) og for ikke-forsørgere: 10.968. (2016-niveau). Lavere sats dækker over fx uddannelseshjælp på ungesats eller integrationsydelse.

Anm2: I alle situationer skal ægteparret modtage et beløb, der tilsammen svarer til én voksensats for hhv. forsørgere eller ikke-forsørgere.

Ikrafttræden og overgangsordning

225-timers reglen træder i kraft 1. april 2016. Reglen får virkning fra 1. oktober 2016 til 31. marts 2017 i en overgangsordning, således at hjælpen falder væk/nedsættes, hvis borgeren ikke har haft mindst 113 timers ordinært og ustøttet arbejde gennem de seneste 6 kalendermåneder. Fra 1. april 2017 er kravet 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Ændret ferieret – fra fem til fire ugers ferie

Konsekvenser for borgeren

Borgere, der har modtaget kontant- eller uddannelseshjælp i 12 måneder eller har været i revalidering i 12 måneder i særligt tilrettelagte projekter eller virksomhedspraktik, har fremover ret til maksimalt fire ugers ferie. Ferien må højst have en varighed på to sammenhængende uger. Feriereglerne træder i kraft og får virkning fra 1. april 2016.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser af reformen for BIU’s budgetramme

Forvaltningen forventer, at ca. 3.500 fuldtidspersoner i Københavns kommune vil blive berørt af kontanthjælpsloftet, mens ca. 100 ægtepar og ca. 1.150 ugifte fuldtidspersoner vil blive berørt af 225-timers reglen. De nævnte tal bygger på statens forudsætninger.

De økonomiske konsekvenser for BIU’s ramme ses i tabel 2.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune

(i mio. kr.)	2016	2017	2018	2019
Serviceudgifter i alt	0,4	0,3	0,3	0,3
Samlede konsekvenser af L113	0,4	0,3	0,3	0,3

Overførselsudgifter i alt	-8,9	-33,9	-32	-30,8
Kontanthjælpsloftet	-2,0	-7,6	-7,2	-6,9
- Heraf reducerede udgifter til særlig støtte	-2,0	-7,6	-7,2	-6,9
225 timers regel	-6,9	-26,3	-24,8	-23,9
- Heraf reduktion i ydelser	-6,9	-26,3	-24,8	-23,9
i alt

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovforslag L 113 og tal fra jobindsats.dk

Anm: Økonomien tager ikke højde for justeringer i økonomien, der følger af de ændringsforslag, som er vedtaget sammen med lovforslaget, da disse oplysninger endnu ikke er tilgængelige for kommunen.

I forhold til serviceudgifterne er der er en generel usikkerhed, idet en række kommunale opgaver samtidig overgår til Udbetaling Danmark, som kommunen skal betale for.[4]

Videre proces

Udvalget vil før sommer 2016 blive forelagt en status på udmøntning og administration af jobreformen.

Birgitte Hansen / Michael Baunsgaard Schreiber

[1]

Boligstøtte og særlig støtte til flere grupper af handicappede er undtaget fra loftet (stærkt bevægelseshæmmede, personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, personer der modtager døgnhjælp efter serviceloven).

[2]

”Beskæftigelsesministeren skønner, at omkring 10-15 pct. af målgruppen, dvs. personer, der har modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derudover, vil blive berørt af 225-timersreglen. Beregningsteknisk er der lagt til grund, at 12,5 pct. af målgruppen skønnes at blive berørt af reglen” (Kilde: Folketingsspørgsmål nr. 18 (L 113) af 24. februar 2016.)

[3]

En ægtefælle, hvis kontant- eller uddannelseshjælp er bortfaldet, betragtes som reelt hjemmegående, og har ikke pligt til at være til rådighed/udnytte sine arbejdsmuligheder.

[4]

KL har anført, at kompensationen i lovforslaget på 4,4 mio. kr. i 2016 (til alle kommuner) er fastsat for lavt, da det forventes at Udbetaling Danmark alene for ekstraopgaver vedrørende kontanthjælpsloftet vil kræve mere end dette (udover betalingen for flytningen af den almindelige opgave vedrørende udbetaling af særlig støtte)

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top