Den kommunale sprogskoles fremtid

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender den foreslåede model for visitation til danskundervisning

2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at den kommunale sprogskole i 2016 får et fast bruttobudget

Problemstilling

Denne indstilling handler om, hvordan forvaltningen fremover skal visitere til den kommunale sprogskole. Forvaltningen foreslår, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets tidligere beslutninger (2015-0266016), udmøntes sådan, at sprogskolen fremadrettet forbeholdes ydelsesmodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelses indsats (LAB) og ydelsesmodtagere henvist efter integrationsloven (flygtninge og familiesammenførte).

Udvalget har besluttet, at sprogskolen ikke må give underskud, og at de samlede udgifter ikke må være større end i 2015, og at vedtagne aftale om sprogskolen udløber ved forelæggelse af årsregnskab 2016, samt at aftalen vedr. sprogskolen tages op til behandling i udvalget igen i efteråret 2017. Beslutningen indebærer, at den kommunale sprogskoles samlede udgifter i 2016 ikke må være større end 38,5 mio. kr., svarende til de samlede udgifter i 2015 på 38,0 mio. kr. og en pris- og lønregulering til 2016-priser på 0,5 mio. kr.

Beslutningen skal ses i lyset af, at forvaltningen tidligere har estimeret, at sprogskolen alt andet lige ville give et underskud på 4,8 mio. kr. i 2016, hvis den var forsat på uændrede vilkår.

Løsning

Ny visitationsmodel

I forbindelse med udmøntning af beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning, foreslås det, at sprogskolen fremadrettet konverteres til kun at være for ydelsesmodtagere henvist efter lov om en aktiv beskæftigelses indsats (LAB) og ydelsesmodtagere henvist efter integrationsloven (flygtninge og familiesammenførte).

Ydelsesmodtagere, der henvises efter LAB eller efter integrationsloven, har ikke frit valg af sprogskole, men kommunen skal tilstræbe at imødekomme et ønske om henvisning til en bestemt udbyder. Kommunen kan beslutte, at undervisningen skal foregå hos en bestemt udbyder, fx fordi en eventuel henvisning til en anden udbyder hæmmer parallel deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud. Det giver mulighed for, at sprogskolens indsatser knyttes tættere til beskæftigelsesindsatsen.

Forvaltningen foreslår, at kursister får mulighed for at afslutte et igangværende modul/forløb på deres nuværende sprogskole, men at de – såfremt de fortsætter i danskuddannelse – skal påbegynde et efterfølgende modul/forløb på en anden skole. Hvis eksempelvis en selvforsørget deltager i danskuddannelse 1, modul 2, på den kommunale sprogskole, kan kursisten færdiggøre modulet på skolen, men skal starte på danskuddannelse I, modul 3 på en privat sprogskole. En ydelsesmodtager der aktuelt er på en privat sprogskole vil på tilsvarende vis færdiggøre sit modul her, hvorefter det efterfølgende modul foregår på den kommunale sprogskole. Forvaltningen foreslår denne model, fordi en overflytning midt i et modul, dels vil være uhensigtsmæssig for borgeren, dels vil være økonomisk ufordelagtig, fordi der skal aftales en ny betaling med et privat sprogcenter.

En alternativ visitationsmodel, hvor kursister får mulighed for at afslutte det samlede danskundervisningsforløb på deres nuværende sprogskole, vil betyde, at sprogskolen frem til 2020 fortsat vil have selvforsørgede kursister på skolen.

Forvaltningen foreslår på den baggrund følgende visitationsmodel:  

• alle kursister færdiggør igangværende modul/forløb på deres nuværende sprogskole

• alle offentligt forsørgede henvist efter LAB, der skal påbegynde et nyt modul/forløb, henvises til den kommunale sprogskole, såfremt der er plads til kursisten indenfor skolens kapacitet

• alle forsørgede henvist efter integrationsloven, der skal påbegynde et nyt modul/forløb, henvises til den kommunale sprogskole

• alle selvforsørgede, der skal påbegynde et nyt modul/forløb, henvises til de private sprogskoler og

• ved skift i forsørgelsesstatus for den enkelte kursist gælder samme princip, fx når en ydelsesmodtager ved påbegyndelse i job bliver selvforsørgende eller når en selvforsørgende mister sit job og bliver ydelsesmodtager.

Vurdering af sprogskolens økonomi med ny visitationsmodel

Tabel 1 viser forvaltningens foreløbige skøn for sprogskolens indtægter via modultakstbetalinger i 2016, som den var fremlagt 8. februar 2016. Tabellen viser endvidere de umiddelbart vurderede konsekvenser, hvis man forudsætter den nye visitationsmodel implementeret med eksisterende takster.

 

Tabel 1. Skøn for den kommunale sprogskoles indtægter i 2016 og 2017 (mio. kr.)

Note: Sprogskolen vil i 2016 fortsat modtage modultakster for selvforsørgede. Det skyldes dels, at sprogskolen allerede har modtaget indtægter for målgruppen i 1. kvartal og dels at kursisterne afslutter deres igangværende moduler/forløb på den kommunale sprogskole.

Forvaltningen vurderer – under forudsætning af gældende takster – med betydelig usikkerhed, at indtægterne fra danskundervisning vil vokse fra det tidligere forudsatte niveau i 2016 på 23,4 mio. kr. til 32,9 mio. kr. i 2016 og yderligere til 41,3 mio. kr. i 2017. Forklaringen er, at den kommunale sprogskole får flere kursister, der modtager overførselsindkomst, og at taksten for disse er højere end taksten for selvforsørgede, jf. de modultakster, som udvalget har besluttet på møde den 22. juni 2015 (2015-0140870).

Hertil kommer øvrige indtægter (FVU, særhold, mv.), som umiddelbart forventes at ligge tæt på 7 mio. kr., hvilket er samme niveau som i det foreløbige budget. Ovenstående giver således et forventet budget på 39,9 mio. kr. i 2016 og 48,3 mio. kr. i 2017

BIU har besluttet, at ”de samlede udgifter må ikke være større end i 2015”. Det indebærer at udgifterne maksimalt må udgøre 38,5 mio. kr. i 2016 og i 2017 (2017-budgettet pris- og lønfremskrives). Jf. ovenfor er det sandsynligt, at visitationsmodellen vil betyde, at den kommunale sprogskole vil få for stor tilgang i forhold til den kapacitet som er mulig, givet BIUs beslutning. Derfor vil jobcentrene fortsat skulle visitere LAB-borgere til de private sprogskoler, når kapaciteten er fuldt udnyttet på den kommunale sprogskole.

Indholdet af de nye danskuddannelsestilbud

Forvaltningen har igangsat et udviklingsarbejde for at sikre den nødvendige sammenhæng mellem beskæftigelses- og sprogindsats, jf. ovenfor. Indtil der foreligger en konkret model, vil forvaltningen sikre sammenhængen ved, at Erhvervshuset finder konkrete job- og praktikstillinger målrettet kursistgruppen og formidler disse i et tæt samspil med både jobcenter og sprogcenter. Formidlingen sker til de kursister, hvor det kan være relevant og hensigtsmæssigt i forhold til deres sprogudvikling og vej tilbage til arbejdsmarkedet. Der vil sideløbende blive arbejdet med udviklingen af modeller med fx virksomhedsforlagt undervisning og deltidspraktikker parallelt med forsat danskundervisning. Målet med dette styrkede fokus på den virksomhedsrettede indsats parallelt med danskuddannelsen er at øge arbejdsmarkedstilknytningen for sprogskolens målgrupper.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i marts 2016 indgået en trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration, der sigter mod at flere flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse, og at det sker hurtigere end tidligere. Aftalen lægger op til væsentlige ændringer på integrationsområdet.

Parterne er blandt andet enige om en række initiativer, herunder

• at der skal være et klart jobfokus i integrationsindsatsen

• kommunen fortsat skal tilbyde relevant og gratis danskundervisning i op til 5 år

• danskundervisningen skal understøtte den virksomhedsrettede indsats

• kommunen skal tilbyde en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats

Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at den kommunale sprogskole vil få udmærkede rammevilkår for at kunne levere den indsats, som trepartsaftalen ligger op til, på grund af den tætte sammenhæng mellem danskundervisning og beskæftigelsesindsatsen.

Regeringen bebuder, at den vil søge tilslutning i Folketinget til at gennemføre initiativerne. Forvaltningen vender tilbage til udvalget, hvis den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen, indebærer væsentlige og uforudsete ændringer af den kommunale sprogskoles rammevilkår.

Økonomi

Den kommunale sprogskole vil i 2016 og 2017 få udmeldt et fast budget på 38,5 mio. kr. (2017-budgettet pris- og lønfremskrives).

Danskundervisning til forsørgede, der henvises efter LAB-loven, kan finansieres ved at give sprogskolen et fast budget til denne undervisning, mens danskundervisning til selvforsørgede og flygtninge, mv. skal afregnes med modultakster. Såfremt der i løbet af budgetåret kommer færre flygtninge og familiesammenførte, vil forventningen til visitationen af LAB-borgere blive forøget.

Revisionen har meddelt, at denne model er i overensstemmelse med de gældende regler for området. Forvaltningen vurderer, at den beskrevne budgetmodel er bedst egnet til både at overholde udvalgets beslutning om at udgifterne i 2016 ikke må være større end i 2015 og sikre sprogskolen mod underskud.

Tabel 2 viser den kommunale sprogskoles budget for 2016. 

 

Tabel 2. Budget for den kommunale sprogskole i 2016 (mio. kr.)

Budgettet er eksklusiv danskundervisning i Urbanplanen.

Videre proces

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen implementere den nye visitations- og budgetmodel.

Hvis der vedtages ny lovgivning, der væsentligt påvirker sprogskolens budget, vil udvalget få forelagt ny indstilling.

 

Birgitte Hansen / Jacob Zeberg Eberholst