Temadrøftelse: Social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse
Resumé
Udvalget skal drøfte resultater og anbefalinger fra rapport om social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på baggrund af oplæg ved Als Research drøfter resultaterne af rapporten ’Social kontrol som barriere for etniske minoriteters beskæftigelse i Københavns Kommune’ (bilag 1)
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens plan for implementering i 2020 af rapportens anbefalinger til efterretning
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager hyrdebrev fra udlændinge- og integrationsministeren om udfordringer med æresrelaterede konflikter og social kontrol under COVID-19 til efterretning (bilag 2)
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtog den 18. februar 2020 rapporten ’Social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kommune’ til orientering. Rapporten er en del af udmøntningen af Integrationshandleplan 2019-22 som del af indsatsen om forebyggelse af social kontrol. Udvalget skal på nærværende møde drøfte rapportens resultater og anbefalinger. Drøftelsen indledes med et oplæg ved Als Research, som har udarbejdet rapporten.
Løsning
Formålet med undersøgelsen var at kortlægge, om og hvordan social kontrol spiller ind på kvinders beskæftigelsesmuligheder samt få anbefalinger til nye indsatser.
Forvaltningen afholdt den 24. februar 2020 et ekspertmøde, hvor forskere, praktikere og videnspersoner bidrog med at kvalificere rapportens resultater samt gav input til forvaltningens videre arbejde med rapportens anbefalinger.
Hovedkonklusioner og anbefalinger
Rapporten, som bl.a. er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentermedarbejdere, viser, at flertallet af de adspurgte jobcentermedarbejdere oplever, at social kontrol udgør en barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse. Rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger er sammenfattet på side 4-12 i rapporten (bilag 1).Overordnet viser rapporten, at hver tredje af de adspurgte jobcentermedarbejdere inden for det seneste år har mødt ledige etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for, at de oplever pres fra deres familie eller omgangskreds i forhold til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Rapporten viser, at den sociale kontrol først og fremmest synes at ramme kvinder i gruppen af forholdsvis nytilkomne ægtefælleforsørgede og socialt isolerede kvinder samt langtidsledige indvandrerkvinder over 30 år, der har boet mange år i Danmark.
Rapporten peger desuden på, at der er behov for en bred opkvalificering af jobcentermedarbejdere, så de er opmærksomme på tegn på social kontrol, kan gå i dialog med kvinderne om det, de observerer, og kan henvise borgeren til rette hjælpeforanstaltning. Anbefalingerne peger også på, at der er behov for et større organisatorisk fokus på de afdelinger i Jobcenter København, som har størst kontakt til målgruppen af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, fx gennem ansættelse af ressourcepersoner i relevante afdelinger i jobcentret.
Input fra ekspertmødet
Eksperterne støttede op om rapportens anbefalinger og understregede vigtigheden af et fortsat kommunalt fokus på social kontrol blandt voksenmålgruppen. Eksperterne pointerede desuden vigtigheden af, at forebyggelsesindsatsen tager afsæt i en forståelse af, at kvinderne gerne vil arbejde. Og at der er fokus på samarbejde mellem civilsamfundsaktører og myndigheder. Herudover blev der på ekspertmødet lagt vægt på særligt følgende i forvaltningens videre arbejde med rapportens anbefalinger:- Opkvalificering af jobcentermedarbejdere og uddannelse af specialiserede ressourcepersoner på jobcentret
- Målrettet oplysning om kvinders rettigheder og ligestilling, og at kvinderne samtidig lærer at omsætte denne viden til handling. Derudover skal der etableres tidlig kontakt til den familiesammenførte kvinder, hvor ægtefælle og eventuelt hele familien inddrages i en helhedsorienteret, forebyggende indsats.
Implementering 2020
Der er med Integrationshandleplan 2019-22 afsat årligt 1 mio. kr. til forebyggelse af social kontrol. Det fremgår af integrationshandleplanen, at indsatsen fortsat skal have fokus på at forebygge og modvirke social kontrol blandt børn, unge og voksne. Der er iværksat oplysningsindsatser for 0,4 mio. kr. i 2020 til bl.a. rettighedsundervisning på skoler og oplysningsarbejde blandt forældre. Denne del af indsatsen er i vid udstrækning en videreførelse og videreudvikling af forvaltningens hidtidige indsats.Derudover fremgår af integrationshandleplanen, at ovenstående indsats suppleres med en kortlægning af social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse – samt til iværksættelse af indsatser, der adresserer de udfordringer, kortlægningen måtte pege på. På baggrund af kortlægningens resultater og anbefalinger og input fra ekspertmødet anvendes de resterende midler til følgende indsatser:
- Generel opkvalificeringsindsats for jobcentermedarbejdere om identificering og håndtering af tegn på social kontrol
- Konkret sagsparring og rådgivning for jobkonsulenter i sager, hvor der er behov for specialiseret viden ved Etnisk Konsulentteam i Socialforvaltningen
Herudover iværksættes inden for forvaltningens eksisterende ramme en pilotindsats med gruppeforløb for ledige kvinder, der som del af deres beskæftigelsesforløb får målrettet oplysning om rettigheder, og hvordan de kan omsætte denne viden til handling.
Rapportens øvrige anbefalinger og eventuelle forslag til nye indsatser på baggrund af udvalgets drøftelse på nærværende møde kan evt. implementeres i 2021 med midler fra integrationshandleplanen. Udvalget skal på mødet den 26. oktober 2020 behandle sag vedrørende udmøntning af ikke-øremærkede integrationshandleplansmidler for 2021-22. Der er i alt 1,6 mio. kr. i ikke-øremærkede midler, fordelt med hhv. 0,6 mio. kr. i 2021 og 1,0 mio. kr. i 2022.
Det bemærkes, at en fuld implementering af rapportens anbefaling om ansættelse af social kontrol-ressourcepersoner på jobcentret vil kræve 5 årsværk svarende til 3 mio. kr. årligt. Ressourcepersonerne vil være forankrede i de afdelinger i jobcentret, som har størst kontakt til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, og fungere som en lokal vidensressource, der vejleder de øvrige jobcentermedarbejdere, når de møder borgere, som udviser tegn på social kontrol. Ressourcepersonerne kan også være med til at afdække og søge den rigtige hjælp i sager, hvor der er behov for at inddrage specialiseret professionel bistand samt være med til at sikre en helhedsorienteret tilgang i sagerne, hvor også ægtefælle og familie inddrages.
Hyrdebrev fra udlændinge- og integrationsministeren om udfordringer med æresrelaterede konflikter og social kontrol under COVID-19
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har den 29. juni 2020 udsendt et hyrdebrev til samtlige kommuner. I hyrdebrevet gør ministeren opmærksom på, at der under COVID-19-nedlukningen har været udfordringer i flere kommuner med social kontrol og æresrelaterede konflikter, fordi isolation i hjemmet har medført, at nogle borgere ikke har haft samme mulighed for at få hjælp og støtte. Ministeren opfordrer derfor kommunerne til at være ekstra opmærksomme på disse borgere i forbindelse med genåbning af samfundet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Udvalgets input fra temadrøftelsen vil indgå i forvaltningens videre arbejde med implementering af indsatserne fremadrettet.
Udvalget skal drøfte udmøntning af ikke-øremærkede midler fra integrationshandleplanen den 26. oktober 2020.
Udvalget vil primo 2021 modtage status på indsatsen ifm. samlet 2020-status for integrationshandleplanen.
Beslutning
Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.
Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.
Indstillingens 3. at-punkt blev taget til efterretning med stemmerne:
For: 8 (A, F, B, V, C og Å)
Imod: 3 (Ø)
Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning:
”Vi anerkender, at der er social kontrol i visse miljøer, men som rapporten skriver, er der behov for yderligere forskning, som kan bidrage til at forstå kompleksiteten.
I Enhedslisten vil vi gerne have en undersøgelse som skelner mellem nytilkomne kvinder og ægtefælleforsøgede som er afhængigt af deres mænd på grund af gensidig forsørgelse.
Den minoritetsetniske kvinde som giver udtryk for at hun oplever pres fra familien eller ægtemanden om ikke at tage et arbejde skal selvfølgelig hjælpes af jobcentret til at komme ud af et kontrolleret liv hvor hun ikke har selvbestemmelse. Ligesom en jobcentermedarbejder eller hvilken som helst anden socialarbejder skal reagere, hvis en kvinde giver udtryk for, at hun oplever pres i privatsfæren til ikke at gøre med sit liv, som hun vil.
Men det er ikke en hensigtsmæssige måde at gribe emnet an på ved at antage at etniske minoritetskvinder socialt kontrolleres af familien, og at det er derfor, de ikke har et arbejde. Det at sige, at “social kontrol udgør en barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse” er det samme som at konkludere, at den eneste grund til at de ikke arbejder er deres familie. Der er mange grunde til at nytilkomne kvinder og indvandrerkvinder, der har været her i mange år, ikke har et arbejde. Disse barrierer handler udover social kontrol i de fleste tilfælde om, at arbejdsgiver ikke ønsker at satse på kvinder, der ikke taler flydende dansk, ikke tør satse på kvinder, der ikke har en uddannelse fra Danmark, ikke tør satse på kvinder, der ikke har prøvet lignende arbejde før, og ikke tør satse på kvinder med tørklæde, der virker for anderledes end resten af medarbejderne i firmaet.”