Tryghedsindeks 2013 resultater, afdækning og handlingsanvisninger - FÆLLESINDSTILLING BIF og ØKF

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller overfor Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget,

1. at Tryghedsindeks 2013 resultater, herunder afdækningen af tryghedsskabende indsatser i områder med markant og intensiveret behov, tages til efterretning.
2. at Tryghedsindeks 2013 resultater og afdækning indgår i den videre drøftelse af Budget ’14 under drøftelser om Sikker By initiativer.

Borgerrepræsentationen vedtog med Budget ’11, som led i en samlet strategi for en mere sikker by, at afsætte midler til Københavns Tryghedsindeks frem til 2014. Tryghedsindekset følger op på effektmål 1 i Sikker By programmet:

”Der opnås en stigning i trygheden i København, således at antallet af områder med behov for en markant eller intensiveret indsats ifølge Tryghedsindekset falder med minimum 50 pct. Målet skal være nået senest i 2014.”

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er ansvarlig for at følge op på effektmål 1. Tryghedsindekset udarbejdes årligt, og blev gennemført første gang i 2009.

Tryghedsindeks 2013 – overordnede resultater

Tryghedsindekset 2013 viser, at København overordnet set er inde i en positiv udvikling, idet:

• Københavnerne i mindre grad angiver at være udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem, og samtidig er antallet af anmeldelser til politiet faldet for indbrud og hærværk siden 2012.
• antallet af områder med et markant behov for indsats er faldet fra 5 ved sidste måling i 2012 til 3 i 2013,
• og antallet af områder med markant/intensiveret behov er faldet fra 12 i 2010 til 5 i 2013 (se tabel 1) svarende til et fald på 58 pct. Dermed er effektmål 1 i Sikker By programmet opnået allerede i 2013.

Overordnet set viser Tryghedsindeks 2013 altså en positiv udvikling. Selvom tallene viser, at det går fremad, har Københavnerne desværre i begyndelsen af 2013 også været vidner til en række konfrontationer mellem forskellige grupperinger med overfald, skud, knivstik og drab til følge, hvilket antages at påvirke borgens oplevede tryghed negativt. Tryghedsindeks 2013 er en årsopgørelse for 2012, hvor politiets registrerede anmeldelser er for perioden 1.1.12-31.12.12, mens Danmarks Statistik har foretaget spørgeskemaundersøgelsen af de knap 8.000 borgere fra 21.11.12 til 26.2.13. Datagrundlaget for Tryghedsindeks 2013 dækker derfor hovedsageligt perioden forud for eskaleringen af bandeuroen.
 
Tryghedsindekset er samlet set faldet til et signifikant lavere niveau sammenlignet med startmålingen i 2009 og sidste måling i 2012. København har i 2013 et reduceret indsatsbehov mod intensiveret i årene fra 2009-2011 og ordinært i 2012. Faldet på Tryghedsindekset skyldes både en positiv udvikling i beboernes angivelse af kriminalitet som et nabolagsproblem og et fald i de registrerede politianmeldelser. Tryghedsindeks 2013 er vedlagt som bilag 1.

Spørgeskemaindekset viser overordnet, at københavnerne i mindre grad angiver, at de har været udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem. Der kan påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 2009 og sidste måling i 2012. I 2013 er indsatsbehovet minimalt mod reduceret i 2012. På Spørgeskemaindekset kan der sammenlignet med 2009 påvises en signifikant positiv udvikling for samtlige kriminalitetstyper, bortset fra indbrud og tyveri. Sammenlignet med sidste måling i 2012 kan der dog ligeledes påvises en signifikant positiv udvikling for tyveri og indbrud. I 2013 angiver københavnerne fortsat indbrud og tyveri som de væsentligste nabolagsproblemer.

I 2013 er Anmeldelsesindekset faldet til kategorien ordinært indsatsbehov mod intensiveret i 2012. Faldet skyldes, at der er færre anmeldelser per 1.000 indbyggere for indbrud og hærværk. Der ses dog samtidig mindre stigninger i antallet af anmeldelser for narkotika, vold/trusler og tyveri. Sammenlignet med startmålingen i 2009, er der i 2013 færre anmeldelser for samtlige kriminalitetstyper, bortset fra tyveri, der er steget med 19 %.

Tabel 1. Tryghedsindeks 2013 sammenholdt med Sikker By mål 1

Distrikt		Tryghedsindeks 2010	Tryghedsindeks 2013	Sikker By mål 1
1	Det sydvestlige Indre By til Kgs. Nytorv	Markant	Markant	Uændret
27	Vesterbro omkring Hovedbanegården	Markant	Markant	Uændret
8	Indre Nørrebro vest for Nørrebrogade	Markant	Intensiveret	Forbedret
3	Christianshavn og Holmen	Markant	Markant	Uændret
18	Husum, vest for Utterslev Mose	Markant	Ordinært	Forbedret
22	Valby sydvest	Markant	Reduceret	Forbedret
11	Ydre Nørrebro mellem Nørrebrogade og Tagensvej*	Intensiveret	Reduceret	Forbedret
17	Husum syd	Intensiveret	Minimalt	Forbedret
12	Hotspot Ydre Nørrebro*	Intensiveret	Intensiveret	Uændret
15	Indre Bispebjerg ved Nørrebro Station	Intensiveret	Ordinært	Forbedret
10	Ydre Nørrebro, vest for Nørrebrogade	Intensiveret	Minimalt	Forbedret
29	Ørestaden og Havebyerne	Intensiveret	Minimalt	Forbedret

Anm.: Tabellen viser en oversigt over de distrikter, der i 2010 havde et markant/intensiveret behov for indsats. Tabellen viser, om distrikterne har forbedret sig fra 2010 til 2013 med henblik på at opfylde effektmål 1 i Sikker By programmet.
* Distriktsinddelingen for distrikt 11 og 12 er ændret pga. Hotspot Ydre Nørrebro. Distrikt 12 indeholder fra 2011 rode 157 (bl.a. Hothers Plads og Mjølnerparken). Derfor er distrikt 11 og 12 ikke sammenlignelige med målinger før 2011.

Vurdering af tryghedsindsatsen for hele København
Forvaltningerne har i samarbejde med Programgruppen for Sikker By foretaget en afdækning af eksisterende tryghedsfremmende indsatser i områder i markant/intensiveret. Formålet er at tilvejebringe viden om eksisterende indsatser og skabe grundlag for politisk beslutning om prioritering af områdebaserede tryghedsfremmende indsatser. Afdækningen er vedlagt som bilag 2. Forvaltningerne har endvidere drøftet Tryghedsindeksets resultater og vurdering af tryghedsindsatser med Københavns Politi.

Forvaltningerne vurderer, at det styrkede samarbejde i regi af Sikker By, samt samarbejdet med Københavns Politi har bidraget til den overordnede positive udvikling, som Tryghedsindekset demonstrerer. Der arbejdes kontinuerligt på at styrke det tværgående strategiske og koordinerende Sikker By-arbejde. Som led heri forelægges Økonomiudvalget en prioriteret oversigt over udvalgte Sikker By-indsatser, hvis effekt er kortlagt og rangeret på baggrund af forskningsmæssig evidens og lokal dokumentation.

Som en del af Din Betjent samarbejdet mellem Københavns Politi og kommunen er der sat særligt fokus på at styrke det lokale samarbejde om udsatte og kriminalitetstruede unge, samt at forebygge kriminalitet indenfor f.eks. indbrud eller røverier.

Vurdering af tryghedsindsatser i bydele og distrikter
På baggrund af afdækningen er det forvaltningernes vurdering, at der kan være behov for at styrke indsatserne i nogle af de områder, der fortsat har behov for en markant/intensiveret tryghedsskabende indsats. De fem berørte distrikter i markant/intensiveret behandles i det følgende. Udviklingen i de to distrikter, der i perioden 2012-2013, ikke er i markant/intensiveret, præsenteres efterfølgende.  

Tryghedsindsatsen i Indre By  
Indre By har et område (distrikt 1) med behov for en markant indsats. Beboerne i distriktet angiver ikke, at de oplever mere kriminalitet i nabolaget end københavnere generelt. Udfordringerne er primært knyttet til meget høje anmeldelsestal for samtlige kriminalitetstyper, hvilket antageligt skyldes et aktivt forlystelsesliv med mange turister samt et livligt butiks- og natteliv. I perioden 2011-12 steg beboernes angivelse af tyveri som et nabolagsproblem fra ordinært til markant. I 2013 er indsatsbehovet igen faldet til ordinært behov.

Forvaltningerne vurderer, at der fortsat bør være fokus på at skabe tryghed for byens mange besøgende og i nattelivet, samt at nedbringe borgernes udsathed for tyveri i Indre By. Københavns Kommune indgår med dette fokus i et tæt samarbejde med Københavns Politi, og er repræsenteret i følgestaben for politiets ’Tryg By’-indsats, som bl.a. fokuserer på indsatser ift. kriminalitet på gadeplan og utryghed i nattelivet - specifikt områderne vold, tyveri, røveri og overtrædelse af våbenloven (kniv). Kommunen arbejder endvidere med trygt nattelivsinitiativer i regi af projektet ’Tryg den af’ og søger løbende at afdække, hvor og hvordan der sættes mest hensigtsmæssigt ind for at sikre tryghed i nattelivet.

Tryghedsindsatsen på Christianshavn og Vesterbro
Christianshavn (distrikt 3) har fortsat et markant behov for indsats. Beboerne i distriktet angiver i signifikant højere grad, at de oplever kriminalitet i nabolaget sammenlignet med københavnere generelt. Der kan ikke påvises en udvikling i beboernes oplevelse af kriminalitet i nabolaget. Beboerne angiver i særlig grad narkotika, tyveri og vold/trusler som nabolagsproblemer, hvilket understøttes af høje anmeldelsestal for disse kriminalitetstyper.

Vesterbro har i 2013 fortsat et område i markant, distrikt 27 Vesterbro omkring Hovedbanegården. Sammenlignet med københavnere generelt oplever beboerne i signifikant højere grad kriminalitet som et nabolagsproblem. Beboerne angiver i særlig grad narkotika, tyveri, vold/trusler, indbrud og hærværk som nabolagsproblemer. Dette understøttes af høje anmeldelsestal for samtlige kriminalitetstyper, bortset fra indbrud, hvor området er på niveau med København. Der kan ikke påvises en udvikling i beboernes oplevelse af kriminalitet i nabolaget.

På Christiania har Socialforvaltningen projektet ’Vilde Liv’ for unge mellem 12 og 18 år, som færdes på og omkring Christiania. Projektet er en kombination af opsøgende gadeplansarbejde og aktiviteter for de unge med base i to sammenhængende skurvogne i Bådsmandsstræde bag Fredens Ark, hvor de unge kan få anonym rådgivning, voksenkontakt og deltage i forskellige aktiviteter. Endvidere har Socialforvaltningen det særlige Udsatte Team på Christiania, som er en fremskudt indsats fra Socialcentret, der skal sikre, at de mest udsatte borgere på Christiania får hjælp og støtte.

Koblet med politiets indsats arbejder Socialforvaltningen på at styrke indsatsen med at mindske de narkotikarelaterede beboergener på Vesterbro. Med oprettelse af stofindtagelsesrum i 2012 foregår en stor del af den tidligere åbenlyse stofindtagelse nu inden døre. Det stofrelaterede affald i gaderne er målbart formindsket af samme årsag. Teknik- og Miljøforvaltningen har en ’Vesterbrokoordinator’, som iværksætter oprydning og opsøgende indsatser i forbindelse med det som er tilbage af den ”åbne stofscene”. Socialforvaltningen adresserer de åbenlyse sociale problemer og målgruppen af misbrugere, hjemløse, prostituerede og udlændinge uden fast ophold.

Tryghedsindsatsen på Nørrebro
Nørrebro har i 2013 to områder i intensiveret hhv. distrikt 12 (Ydre Nørrebro) og distrikt 8 (Indre Nørrebro). Ydre Nørrebro er i 2013 faldet til intensiveret behov. Sammenlignet med københavnere generelt oplever beboerne i distrikt 12 i signifikant højere grad kriminalitet som et nabolagsproblem. Beboerne angiver i særlig grad vold/trusler, indbrud, tyveri, hærværk og chikane som nabolagsproblemer. Der kan ikke påvises en udvikling i beboernes oplevelses af kriminalitet i nabolaget. Faldet til intensiveret i 2013 skyldes primært et fald i politianmeldelserne. På Indre Nørrebro er der en signifikant positiv udvikling i beboernes oplevelse af kriminalitet sammenlignet med startmålingen i 2009. Dog oplever beboerne i 2013 fortsat i signifikant højere grad kriminalitet som nabolagsproblem sammenlignet med københavnere generelt. Indsatsbehovet er fortsat intensiveret.

Udover spørgsmål om borgernes udsathed for kriminalitet og oplevelse af kriminalitet i nabolaget, som indgår i beregningen af Tryghedsindekset, spørges københavnere hvert år om, hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne. På Nørrebro m bydel er der sket en positiv udvikling i forhold til andelen af utrygge beboere siden 2009. Trods den positive udvikling er tre ud af fem områder af København, som har den højeste andel af borgere, der føler sig utrygge ved at færdes ude i aften- og nattetimerne, på Nørrebro (distrikt 12, 11 og 8).

Forvaltningerne vurderer, at der pågår en markant områdebaseret indsats på Nørrebro, der bør følges tæt. Trods den generelt positive udvikling på Tryghedsindekset for Nørrebro som bydel, er der fortsat behov for en stærkt områdebaseret indsats målrettet kriminalitets- og tryghedsudfordringer særligt i distrikt 8 og 12, herunder koncentrerede udfordringer i og omkring Mjølnerparken. Afdækningen viser, at der foregår en massiv indsats i form af tryghedsfremmende initiativer på Nørrebro bl.a. via Hotspot Indre og Ydre Nørrebro, Tryghedsplan Indre Nørrebro, gadeplansarbejde og ’Din beskæftigelseskonsulent’ m.fl. Hotspot Ydre Nørrebro, Københavns Politi og SSP vil styrke samarbejdet om en målrettet indsats over for 18+ målgruppen i Mjølnerparken, som hænger ud og skaber utryghed, samt sikre en fælles kommunikation og dialog med borgerne.

Tryghedsindsatsen i Brønshøj-Husum – ingen områder i markant/intensiveret i 2013
I 2013 har Brønshøj-Husum ingen områder i markant eller intensiveret grundet et stort fald på Tryghedsindekset i distrikt 18, Husum vest for Utterslev Mose, og distrikt 17, Husum syd. Distrikt 18 er faldet fra markant i 2012 til ordinært i 2013, mens distrikt 17 er faldet fra intensiveret i 2012 til minimalt i 2013. For begge distrikter skyldes faldet på Tryghedsindekset primært et stort fald i politianmeldelserne. Dog kan det påvises, at beboerne i signifikant mindre grad angiver, at de oplever kriminalitet som et nabolagsproblem sammenlignet med startmålingen i 2009. I 2013 er det særligt indbrud, som beboerne i distrikt 17 og 18 angiver som et nabolagsproblem, hvilket understøttes af høje politianmeldelser for indbrud. Dog er anmeldelsestallene for indbrud faldet meget sammenlignet med 2012 for både distrikt 17 og 18. Trods det store fald på Tryghedsindekset i 2013, så angiver beboerne i distrikt 18 fortsat, at de i signifikant højere grad oplever kriminalitet som et nabolagsproblem sammenlignet med københavnere generelt. 

I Brønshøj-Husum som bydel er der en signifikant større andel af beboerne, der føler sig utrygge ved at færdes i udendørsarealerne i nabolaget i aften-/nattetimerne, sammenlignet med københavnere generelt. I 2013 er det mere end hver femte beboer i Brønshøj-Husum som bydel, der føler sig utryg. Det er særligt distrikt 18, der trækker bydelens andel af utrygge beboere op. I distrikt 18 er det knap hver tredje beboer, der føler sig utryg ved at færdes i udendørsarealerne i nabolaget i aften-/nattetimerne.

Forvaltningerne vurderer, at der pågår en markant områdebaseret indsats i distrikt 17 og 18 i Brønshøj/Husum. Med iværksættelsen af Tingbjerg-Husum Partnerskab 2013-16 styrkes den koordinerede kriminalpræventive indsats, særligt i distrikt 18. Forvaltningerne anbefaler som led heri at styrke fokus på at reducere andelen af utrygge beboere.   

Revidering af Københavns Tryghedsindeks
Københavns Kommune har været på forkant ved sit fokus på systematisk måling af tryghed som et evidensbaseret udgangspunkt for monitorering og prioritering på det kriminalpræventive felt. Københavns Tryghedsindeks har eksisteret i fem år og anvendes som prioriterings- og måleredskab i regi af Sikker By, Inklusionsbarometeret, Politik for udsatte byområder, Hotspots, Tingbjerg-Husum og Amager Partnerskaber, SSP afrapportering af urolige bydele, bydelsplaner samt Københavns Politis resultatkontrakter mv. Interessen for tryghedsmåling som videns- og styringsredskab er stigende. Kommunen oplever efterspørgsel på sparring fra andre aktører (bl.a. Oslo kommune, Odense Kommune, Rigspolitiet, DKR, Trygfonden, Center for Boligsocial Udvikling m.fl.) i udviklingen af tryghedsmålinger.

Københavns Tryghedsindeks står over for et revideringsbehov. Det skyldes bl.a., at Københavns Politi er overgået til et centralt registreringssystem, der har resulteret i et databrud for udvalgte gerningskoder under chikane. Forvaltningerne vil arbejde med en revidering og videreudvikling af Københavns Tryghedsindeks i tæt samarbejde med Københavns Politi og Sikker By, samt medtænke Rigspolitiets ventede nationale tryghedsmåling. Formålet er, at Københavns Tryghedsindeks fortsat bidrager til, at kommunen investerer der, hvor der opnås den største effekt for sikkerhed og tryghed.

BILAG

1. Tryghedsindeks 2013 - Omslag med Faktaark for hele København og 12 Lokaludvalg.
2. Afdækningen af tryghedsfremmende indsatser for 2013.

Morten Binder       Claus Juhl

Indstillingens 1. at blev taget til efterretning og 2. at blev godkendt.

Et notat fra SSP sekretariatet "Urolige områder i København - sammenfatning for 2012", blev udleveret under pkt. 10.