Tidsplan og proces for samarbejdet med staten i nye jobcentre
Tidsplan og proces for samarbejdet med staten i nye jobcentre
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde fredag den 10. marts 2006
5. Tidsplan og proces for samarbejdet med staten i nye jobcentre
BIU 38/2006 INDSTILLING
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen om tidsplanen og processen for indgåelse af etableringsaftale med staten om samarbejdet i nye jobcentre til efterretning.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 10. marts 2006
Udvalget tog orienteringen
til efterretning.
RESUME
I alle kommuner etableres jobcentre, hvor staten og kommunerne samarbejder om indsatsen for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, samt betjening af virksomheder. Rammerne for etableringen og samarbejdet i jobcentrene aftales mellem den kommunale forvaltning og det statslige Implementeringssekretariat for Sjælland og Hovedstaden i en etableringsaftale.
Etableringsaftalen forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til godkendelse i juni 2006 inden endelig indgåelse. Den fysiske sammenflytning mellem staten og kommunen i jobcentrene sker 1. januar 2007.