Mødedato: 10.03.2006, kl. 13:00

Tværgående tema og vision for Den ny Integrationspolitik

Se alle bilag

Tværgående tema og vision for Den ny Integrationspolitik

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde fredag den 10. marts 2006

 

 

2.      Tværgående tema og vision for Den ny Integrationspolitik

      BIU 36/2006

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter udkast til overordnet integrationspolitik i Københavns Kommune, som indeholder vision, principper og ansvarsdeling internt i kommunen.

 

 

RESUME

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede d. 26. januar 2006 "Forslag til videre proces for udarbejdelse af ny integrationspolitik" (BIU12/2006). 

I forlængelse heraf er der udarbejdet vedlagte udkast til en integrationspolitik, som indeholder vision, principper og ansvarsdeling.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får d. 23. marts forelagt et samlet forslag til integrationspolitik. Det betyder udover et revideret udkast til den overordnede integrationspolitik også et revideret udkast til temaområderne for integrationspolitikken for Uddannelse, Kultur og Fritid, Boliger, Tryghed og Beskæftigelse. Efter drøftelserne sendes den reviderede integrationspolitik i høring i de stående udvalg.

 


SAGSBESKRIVELSE

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede d. 26. januar 2006 "Forslag til videre proces for udarbejdelse af ny integrationspolitik" (BIU12/2006). 

I denne indstilling præsenteres derfor følgende:

A. Udkast til vision i ny Integrationspolitik

B. Udkast til principperne til nye integrationsprocesser

C. Forankring af integrationspolitikken i kommunen 

Udgangspunktet for denne indstilling er "Styrker, svagheder, muligheder og trusler i Københavns Kommunes integrationsindsats" (BIU13/06) samt de indledende drøftelser af Integrationspolitikken på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets seminar d. 27-28. januar.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets drøftelser af Integrationspolitikken vil d. 23. marts bliver præsenteret i et samlet udkast til en ny Integrationspolitik inkl. temaområder, inden det forventes sendt i høring i de stående udvalg med høringsfrist d. 28. april. I den forbindelse gør Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen opmærksom på, at temaet børn og unge  erstattes af uddannelse. Ændringen er sket efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Sundhedsområdet vil blive behandlet særskilt i forbindelse med udarbejdelsen af ny Sundhedspolitik.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil i den videre proces inddrage et kommunikationsbureau med henblik på en sproglig bearbejdning af udkastet til vision i forlængelse af udvalgets bemærkninger.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrations­forvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen økonomiske konsekvenser

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Integrationspolitikken forventes sendt i høring i de stående udvalg og Integrationsrådet i forlængelse af behandlingen d. 23. marts 2006.

 

BILAG

Udkast til overordnet integrationspolitik i Københavns Kommune, som indeholder vision, principper og ansvarsdeling internt i kommunen.

 

 

Morten Binder        /

Kaj Ove Christiansen

 


 

Til top