Høring om evaluering af lektiecafeer

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde fredag den 10. marts 2006

 

 

10.      Høring om evaluering af lektiecafeer

      BIU 43/2006

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afgiver vedlagte hørings­­svar til Børne- og Ungdomsforvaltningen, om evaluering af lektiecaféer.

 

 

RESUME

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har den 14. december 2005 sendt evaluering af lektiecaféer i høring.

Evalueringen viser at anvendelsen af lektiecaféer har positiv betydning for svagere elever, herunder elever af anden etnisk herkomst end dansk. Den viser dog også, at der er forskelle på sko­ler­nes implementering af lektiecaféer, skolernes samarbejde med lokalområdets aktører og problemstillinger med at få de ældste elever til at anvende lektiecaféerne.

På baggrund af evalueringen har Uddannelses- og Ungdomsudvalget bedt om stillingstagen til følgende 4 temaer. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har følgende bemærkninger:

 

1.      Skævdeling af ressourcer ud fra antal tosprogede og/eller mønsterbrydningstal?

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens skal hertil bemærke, at lektiecaféer er et generelt tilbud i skolerne, og at skolerne i forvejen er kompenseret i forhold til elevsammensætningen.  Der findes hermed ikke anledning til ændring af ressourcefordelingen på det foreliggende grundlag.

 

2.      Større sammenhæng mellem skolernes støttede aktiviteter: Lektiecafé, sprogcenter, specialcenter?

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har ingen bemærkninger hertil, idet spørgsmålet ikke vurderes at være særligt for integration.

 

3.      Samarbejde med eksterne aktører vedr. et sammenhængende lektiehjælpstilbud – hvilke muligheder og barrierer ser skolerne?

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurderer, at skolernes nuværende indsats i forhold til integrationssigtet kan styrkes ved at inddrage det frivillige foreningsliv, ikke mindst de etniske minoritetsforeninger, f.eks. som led i Børne- og Ungeforvaltningens implementeringsplan for Københavns Kommunes frivillighedspolitik (BR 754/05). 

Lige­led­es kan Børne- og Ungeforvaltningen med fordel styrke samarbejdet med Socialforvaltningen og Kultur- og Fritids­forval­t­ningen herom.

 

4.      Lektiecaféens karakter. Skal tilbuddet primært være en kompen­serende støtte til elever, hvis forældre ikke kan hjælpe med lektielæsningen – eller skal skolerne skabe et frit læringsmiljø efter skoletid rettet mod alle elever?

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurderer, at der skal arbejdes ud fra en "både og" strategi mhp. også at støtte børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk netværks­dannelse på tværs af etnisk herkomst.

 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurdere herudover, at integrationsperspektivet kan styrkes ved:

·        At iværksætte systematisk evaluering af lektiecaféernes effekt på integrationsområdet i form af bl.a. løbende opsamling og videreformidling af krav til og mål for resultater, effekter og aktiviteter herfor.

·        At samarbejde mellem lektiecaféerne og Ung­dom­mens Uddannelsesvejledning overvejes, ikke mindst i relation til uddannelsesvejledningen for unge af anden etnisk herkomst end dansk med utilstrækkelige forudsætninger for umiddelbar at gennemføre ungdoms- eller erhvervsuddannelse.

 

SAGSBESKRIVELSE

Som led i budget 2003 blev der indgået aftale om etablering af lektiecaféer på samtlige københavnske skoler. Center for Alternativ Samfunds­analyse (CASA) har på vegne af Uddannelses- og Ung­doms­­udvalget i efteråret 2005 foretaget analyse af lektie­café­ord­ning­en.

 

Evalueringen viser bl.a.:

·        At effekten af lektiecaféerne gennemgående er størst på de skoler, hvor man har mange tosprogede og hvor mange forældre modtager kontanthjælp eller er på førtidspension.

·        At velfungerende lektiecaféer er afhængige af:

-        En længere ugentlig åbningstid

-        Antallet af tilknyttede lærer (og hermed de samlede lærertimer)

-        Kombineret lektiehjælp og aktiviteter som spil og leg har positiv effekt på elevernes udbytte af lektiecaféen

·        At samarbejdet med lignende tilbud i skolernes lokalområder kun er ringe

·        At der er uklarhed mht. hvorvidt tilbuddet skal målrettes alene svage elever som led i mønsterbrydning eller at det skal være et frit og engageret læringsmiljø for alle elever

·        At mange elever med behov – især de ældre elever – ikke benytter lektiecaféen. 

 

CASA opstiller på den baggrund en række anbefalinger, bl.a.:

·        At den nuværende lige tildeling af ressourcer ændres til fordeling efter behov ud fra skolernes egen vurdering af behovet i de enkelte klasser. Det vil samtidig øge opmærksomheden på skolen omkring lektiecaféen.

·        At skolerne får mulighed for at skabe større sammenhæng mellem de forskellige støttende aktiviteter: Sprog- og specialcenter samt lektiecafé.

·        At lektiecaféen udbygges på de skoler, hvor der vurderes at være et stort behov. Det vil sige længere åbningstid og flere lærer tilknyttet.

·        At der tilbydes andre aktiviteter end lektiehjælp, da det har en positiv effekt på eleverne.

·        At skolerne har flere end to lærere tilknyttet.

·        At forvaltningen på udvalgte skoler forsøger med ekstra ressourcer til lokalt samarbejde.

·        At forvaltningen sikre, at der foregår en erfaringsudveksling skolerne imellem.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 14. december 2005, at sende evaluering af lektiecaféordningen i høring mht. belysning af følgende temaer fra rapporten:

1.      Skævdeling af ressourcer ud fra antal tosprogede og/eller mønsterbrydningstal?

2.      Større sammenhæng mellem skolernes støttede aktiviteter: Lektiecafé, sprogcenter , specialcenter?

3.      Samarbejde med eksterne aktører vedr. et sammenhængende lektiehjælpstilbud – hvilke muligheder og barrierer ser skolerne?

4.      Lektiecaféens karakter. Skal tilbuddet primært være en kompen­serende støtte til elever, hvis forældre ikke kan hjælpe med lektielæsningen – eller skal skolerne skabe et frit læringsmiljø efter skoletid rettet mod alle elever?

 

Vurdering af rapport og temaer

Ad 1) Skævdeling af ressourcer

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens skal bemærke, at lektiecaféer er et generelt tilbud i skolerne, og at skolerne i forvejen er kompenseret i forhold til elevsammensætningen. Der findes hermed ikke anledning til ændringer i ressourcefordelingen på det foreliggende grundlag.

 

2) Større sammenhæng

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har ingen bemærkninger hertil, idet spørgsmålet ikke vurderer at være særligt for integration.

 

3) Samarbejde med eksterne aktører

Mht. samarbejdet med eksterne aktører, herunder de frivillige foreninger m.fl., finder Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning­en det uhensigtsmæssigt, at skolerne ikke har prioriteret dette samarbejde højere, ikke mindst i forhold til de lektiecaféer, der ydes i udsatte bolig­områder for børn og unge af anden etnisk her­komst end dansk af frivillige foreninger, etniske minoritets­for­eninger etc. 

Den nuværende indsats på skolerne mht. lektiecaféerne må på den baggrund vurderes at være præget af et manglende samarbejde i forhold til de frivillige organisationer m.v. mht. integrationstilbud.

Borgerrepræsentationen har den 15. december 2005 fastlagt   Køben­havns Kommunes frivillighedspolitik (BR 754/05). Som led i denne, skal hvert udvalg udarbejde en implementeringsplan for frivillighedspolitikken indenfor udvalgets ressort og i samarbejde med de frivillige.

Det må anses for hensigtsmæssigt, at samarbejdet mellem skoler og de frivillige foreninger m.v. om integrationstilbud prioriteres fremover, bl.a. i Børne- og Ungeforvalt­ningens kommende implemen­tering­splan.

Ligeledes må det anses for hensigtsmæssigt at Børne- og Ungeforvaltningen sikrer koordinationen af lektiecaféerne med Socialforvalt­ningen, der støtter de frivillige foreningers aktiviteter, herunder integrationstilbud, jf. Lov om social service § 115.

Herudover kan Børne- og Ungeforvaltningen med fordel inddrage  Kultur- og Fritidsforvaltningen, herunder ikke mindst Projektråd­givning­en, i forhold til samarbejdet med lektiecaféerne, så lektie­caféerne også kan medvirke til at fremme Københavns Kommunes målsætninger om at styrke børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk deltagelse i det organiserede kultur- og fritidsliv.

 

4) Lektiecaféernes karakter

Mht. spørgsmålet om lektiecaféens karakter er det Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens opfattelse, at der ud fra en integra­tions­­vinkel skal arbejdes med en "både og"-model, idet integration af elever af anden etisk herkomst end dansk, ikke alene omhandler konkret bistand til faglig udvik­ling, men også udvikling af netværk med andre børn og unge på tværs af etnisk tilhørsforhold.

 

Øvrige bemærkninger

Systematisk evaluering

Evalueringen viser at der er stor forskel på de forskellige skolers arbejde med lektiecaféerne, herunder forhold som antal lærer, åbningstider, samarbejde med de frivillige foreninger, effekten af lektiecaféernes i forhold til ressourceallokering, metoder m.v.

På den baggrund kan Børne- og Ungeudvalget med fordel opstille krav til f.eks. lektiecaféernes integrationsindsats. Børne- og Unge­for­valtningen kan herefter med henblik på forfølgelsen af de politiske målsætninger iværksætte en systematisk evaluering af lektiecaféerne ved at opstille krav til og mål for effekter, aktiviteter og resultater med henblik på at dokumentere værdien af lektie­caféernes arbejde og herved ressourceallokeringen.

Et aktivitetsmål kan her f.eks. være den gennemsnitlige åbningstid, mens et resultatmål kan være antallet af brugere af anden etnisk herkomst end dansk og et effektmål f.eks. kan være udviklingen i deltagernes læsefærdighed over en fastsat tidsperiode, idet udvalget kan stille tilsvarende krav til indsatsen.   

 

Styrket samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning

Evalueringen viser et behov for at motivere de unge for at anvende tilbuddet yderligere i deres uddannelsesforløb.

I den sammenhæng kan det med fordel også overvejes, om lektie­caféerne kan medvirke til at styrke Ungdommens Uddan­nelses­vejledning kontakt med de unge og deres forældre om de unges uddan­nelsesvalg, herunder særligt unge af anden etnisk herkomst end dansk som har utilstrækkelige forudsætninger for at gennem­føre ungdoms- eller erhvervsuddannelse.

Uddannelse er et væsentligt element for opnåelse af selvforsørgelse og integration, såvel på arbejdsmarkedet som i samfundet.

På baggrund af ovenstående er udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar.

Det bemærkes i forbindelse med ovenstående, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ikke har drøftet og vedtaget politik for høringssvar. Dette foregår i forhold til drøftelsen af revisionen af Københavns Kommunes integrationspolitik i foråret 2006.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrations­forvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Høringssvaret medfører ingen økonomiske konsekvenser for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Sagen høres hermed af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

BILAG

Brev af 19. december 2005 fra Uddannelses- og Ungdoms­forval­­tningen med bilag.

Udkast til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets hørings­svar.

 

 

Morten Binder

                                                                 / Kaj Ove Christiansen