Resumé

Den 1. januar 2020 træder den nye Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) i kraft. Med den nye lovgivning bortfalder en række af de proceskrav, der tidligere har været bestemmende for jobcentrets kontakt med borgerne, særlig efter de første 6 måneders ledighed. Det giver mulighed for at tænke indsatsen anderledes end i dag. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blev orienteret om dette den 17. juni 2019. Forvaltningen har siden arbejdet videre med, hvordan det kan implementeres i Jobcenter København.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen igangsætter forsøg med samtaler og indsatser i Jobcenter København.

Problemstilling

Med den nye Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB), som træder i kraft 1. januar 2020 bliver det muligt for jobcentrene i højere grad selv at tilrettelægge indsatsen for borgerne, særlig efter de første 6 måneders ledighed. I stedet for, at indsatsen skal leve op til et sæt af overordnede proceskrav om fx antal samtaler, er det nu muligt i højere grad at tilpasse indsatsen med udgangspunkt i medarbejdernes erfaring og borgerens situation. Efter 6 måneder ophører kravene således for, hvor mange samtaler og hvor mange aktiveringstilbud den enkelte borger skal have, samt hvornår de skal have det.

De ændrede krav til samtaler i de første 6 måneder betyder, at nogle målgrupper skal have flere samtaler, andre færre. Samlet set betyder det flere udgifter til samtaler i de første 6 måneder, hvilket påvirker de økonomiske muligheder i den efterfølgende ledighedsperiode, jf. bilag 1.

Løsning

Med afsæt i den nye Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB), der træder i kraft den 1. januar 2020 er det besluttet, at alle målgrupper i jobcentret skal have 4 samtaler og 1 aktivt tilbud inden for de første 6 måneder på ydelsen. Dagpengemodtagere skal derudover have 2 fællessamtaler, hvor både a-kassen og jobcentret deltager.

Efter 6 måneders ledighed skal borgeren have samtaler og indsatser ved behov. Det er således op til kommunerne at tilrettelægge indsatsen. Som en del af forenklingsaftalen blev forligspartierne enige om, at kommunernes resultater skulle følges ekstra tæt. Til det formål er der udviklet en benchmarkmåling. For kommuner, der ligger dårligt i målingen, vil der blive set nærmere på kommunens praksis, blandt andet om borgerne har modtaget en aktiv indsats. En aktiv indsats er i aftaleteksten defineret som 4 samtaler om året og ét årligt tilbud. For mange målgrupper betyder det, at der indirekte lægges op til, at de skal have samme indsats som i dag. Så på den ene side, er der efter 1. januar 2020 ikke længere proceskrav efter 6 måneders ledighed, men på den anden side vil der, hvis kommunen har dårlige resultater blive set på, om kommunen har leveret ”aktive” forløb, defineret som 4 samtaler og ét tilbud årligt.

Jobcenter København er Danmarks største jobcenter. Der er årlig ca. 110.000 borgere tilknyttet Jobcentret, og der afvikles ca. 440.000 samtaler. På grund af jobcentrets størrelse er det nødvendigt, at der er procedurer og arbejdsgange på tværs af store enheder i organisationen, som sikrer, at alle borgere får den bedste indsats inden for rammerne, og at der holdes de samtaler der skal og iværksættes den rigtige indsats i jobcentret. Forvaltningen som helhed og ikke mindst den enkelte medarbejder skal opleve at være klædt på til at arbejde på en anden og mindre processtyret måde end hidtil, og samtidig udnytte nye erfaringer og viden effektivt og systematisk. Derfor ønsker forvaltningen i første omgang at iværksætte tre forsøg, hvor medarbejderne får mulighed for at møde borgeren på en anden måde, og hvor der efterfølgende kan uddrages læring heraf.

Som en del af arbejdet med implementering af den nye lovgivning er flere centre i forvaltningen blevet inviteret til at komme med forslag til, hvordan de gerne vil arbejde videre med de mere fleksible muligheder i den nye lovgivning.

I Arbejdsmarkedscentret (AMC) har der været afholdt workshops for medarbejderne om den nye lovgivning og den fremtidige indsats. På baggrund af blandt andet disse workshops er centerledelsen kommet med to forslag til forsøg med målgruppen.

I Center for Arbejdsfastholdelse (JKA), der varetager indsatsen for sygemeldte og borgere i jobafklaring, mødes borgerne med jobcentret hver 4. uge gennem hele forløbet. Her er der et ønske om i højere grad at kunne tilrettelægge indsatsen i forhold til den enkelte borgers situation, fx udskyde eller aflyse en samtale, hvis borgeren er indlagt på hospitalet. Eller have en hyppigere samtalekadence i starten af borgerens jobafklaringsforløb.

De tre foreslåede forsøg vil være forvaltningens første skridt imod i højere grad at udnytte de muligheder, der ligger i den nye lovgivning. Fremgangsmåden er valgt for at sikre en god borgeroplevelse, og at borgerne får den indsats de kan forvente i Jobcenter København.

Der lægges op til, at forsøgene skal køre i et år, og der skal laves en første erfaringsopsamling i efteråret 2020.

Forsøg for ikke akademiske dagpengemodtagere

Udgangspunktet er, at indsatsen for hovedparten af dagpengemodtagerne (ikke-akademikere) fra 1. januar 2020 vil ligne den indsats de får i dag. Efter 6 måneders ledighed tilbydes borgere en jobsamtale hver tredje måned, opfordring til selv at finde en virksomhedsplacering, tilbud om virksomhedsplacering og evt. jobsøgningskursus, jf. figur 1.

Figur 1: Indsatsen for ikke-akademiske dagpengemodtagere i Jobcenter København

For at udnytte mulighederne i den nye lovgivning ønsker forvaltningen at igangsætte to forsøg, der begge har til formål at forebygge risikoen for langtidsledighed hos en gruppe borgere, som vurderes at have brug for en mere individuel og kontinuerlig indsats. Forsøgene vil køre i hver sin dagpengeafdeling i jobcentret kaldet Jobspor 1 og Jobspor 2. Deltagerne forventes at komme fra a-kasserne: 3FA, Det Faglige Hus, Min a-kasse, KRIFA, ASE, A-kassen Frie og DANA, idet medlemmerne i disse a-kasser har øget risiko for langtidsledighed. Borgerne udvælges ud fra en individuel screening, der finder sted i en af de sidste samtaler op mod forsøget. Forud for visitering til forsøgene har borgerne modtaget 6 samtaler, hvoraf de 2 er fælles samtaler med a-kassen, samt et aktivt tilbud. Når borgeren indtræder i forsøget, bliver det således en opfølgning på den første indsats.

Forløbene i både forsøg A og B forventes at vare 2-3 uger med en ugentlig mødegang på 2-3 timer. Afbrydes forløbet af fx en virksomhedsplacering, vil det efterfølgende blive genoptaget, hvor opfølgning på placeringen vil være en del af forløbet. Deltagerne opfordres til at danne netværk og mødes mellem og efter møderne i jobcentret.

Forsøgene træder i stedet for de to samtaler, som borgeren normalt skulle have haft i de 6 måneder, de indgår i forsøget.

Erfaringsopsamlingen fra begge forsøg vil tage udgangspunkt i målinger af borgernes kontaktforløb. Der vil blandt andet blive set på, om borgere der indgår i forsøget, er kortere tid på ydelsen, end det normalt ville forventes af målgruppen, samt hvor mange af borgerne, der kommer i job eller uddannelse. Det er ikke muligt at opstille en kontrolgruppe, men der vil blive sammenholdt med tidligere resultater og lignende målgrupper. Fastlæggelse af mål og succeskriterier vil ske i tæt samarbejde med de involverede afdelinger.

Forsøg A: Fælles oplæg og fokus på individuel opfølgning og sparring (Jobspor 1)

Forsøg A bygger på holdforløb. Hver uge startes et hold med 20-25 deltagere. Det forventes, at forsøget omfatter 500-700 deltagere i den 1-årige forsøgsperiode.

Holdforløbet består af fællesoplæg og individuel sparring, hjemmeopgaver, samt løbende individuel telefonisk opfølgning.

Forsøg B: Forløb med fælles kickoff og gruppesamtaler (Jobspor 2)

Forsøg A bygger på samtaler i mindre grupper på 4-5 borgere. Et nyt forløb opstartes ca. hver 3. uge for 20-25 borgere. Det forventes, at forsøget omfatter 150-250 deltagere i den 1-årige forsøgsperiode. Forløbet bliver obligatorisk, når borgeren siger ja til at deltage.

Første mødegang består af fælles kickoff for de 20-25 borgere, der skal give input til at styrke borgernes egen opsøgende virksomhedskontakt, evt. efterfulgt af en kort individuel samtale. De to efterfølgende møder afholdes som gruppesamtaler i grupper med 4-5 borgere. Gruppesamtalerne vil have fokus på jobsøgningsstrategier, sparring og erfaringsudveksling - både i gruppen og individuelt. Som en del af gruppesamtalen er indlagt 10 minutters individuel samtale. Mødegangene suppleres med individuel opfølgning pr. telefon for at sikre et kontinuert forløb og resultater.

Forsøg med sygedagpengemodtagere

I dag afholdes opfølgningssamtaler med sygemeldte borgere hver 4. uge, uanset om kadencen passer med borgerens øvrige aktiviteter – fx behandlingsforløb, lægebesøg mv. Når den sygemeldte borger overgår til et jobafklaringsforløb, afholdes opfølgningssamtalerne hver 8. uge.

Den nye LAB giver en mulighed for at afprøve, om borgernes forløb kan tilrettelægges mere fleksibelt og effektivt i forhold til borgerens øvrige aktiviteter.

Forsøg med fleksible samtaler

I forsøget vil der blive holdt opfølgningssamtaler, når det giver mening ift. borgerens øvrige aktiviteter. Det kan for eksempel betyde, at samtalerne holdes, når borgeren har været til et afgørende lægebesøg eller har afsluttet et behandlingsforløb. Det kan også betyde en hyppigere samtalekadence i starten af borgerens jobafklaringsforløb, hvis vedkommende har brug for en tæt opfølgning under igangsættelse af indsatser etc.

Forsøget er afgrænset til én sygedagpengeafdeling i jobcentret (som har borgere, der er sygemeldt fra ledighed og har de sager, der har varet længst tid), og resultaterne kan med rimelighed sammenlignes med de øvrige sygedagpengeafdelinger. Forsøget vil omfatte ca. 1.000 sygedagpengemodtagere og ca. 450 borgere i jobafklaringsforløb.

I forsøget arbejdes der med flere typer succeskriterier. Der arbejdes både med mål for borger- og medarbejdertilfredshed og en højere grad af fleksible forløb med bedre inddragelse af arbejdsgiver og læge. Derudover arbejdes der også med kvantitative kriterier som kortere forløb og flere afgange med effekt. Under forsøgets afholdelse følges der også op med en analyse af, hvornår samtalerne holdes, og hvordan dette giver mening i forhold til borgerne.

Forsøget forventes at give resultater ift. delvise raskmeldinger, raskmeldinger og hurtigere afklaring til ressourceforløb, fleksjob og førtidspensioner på sigt, men der forventes ikke at nå en signifikant effekt i forsøgsperioden. Det forventes, at et fleksibelt samtaleforløb primært vil resultere i en bedre borgerservice ved at tilrettelægge forløbet individuelt og meningsgivende ift. borgerens behandlingsforløb og øvrige aktiviteter, der er igangsat som følge af sygemeldingen. Formålet med forsøget er også at benytte ressourcerne mere effektivt og forsøge at minimere ’’samtaler for samtalens skyld’’. Det vil øge både borgerens tilfredshed med forløbet, men også medarbejdertilfredsheden, idet medarbejderne i højere grad kan tilrettelægge deres arbejde efter borgernes behov.

Herudover vil et mere fleksibelt samtaleforløb kunne forbedre samarbejdet med læger, arbejdspladser m.fl.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis udvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen arbejde videre med forsøgene, så de kan igangsættes i jobcentret 1. januar 2020 eller snarest derefter.

Tanja Franck / Marianne Becker Andersen

Der blev begæret afstemning om indstillingen:

For stemte: 8 (A, B, C, F, V og Å)

Imod: Ingen

Undlod: 3 (Ø)

 

Dermed blev indstillingen godkendt.