Evaluering af Eksperttænketank for Integration (ETI) og anbefaling af ny model
Indstilling og beslutning
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter ETIs aktiviteter og resultater samt tager opsamlingsnotatet til efterretning
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender model 1 som anbefaling til det kommende politiske udvalg
Problemstilling
I kommissoriet for ETI defineres arbejdsopgaven: "Opgaven er at kvalificere de politiske beslutninger og inspirere Borgerrepræsentationens politikere, for derved at sikre/understøtte en integrationspolitisk udvikling baseret på veldokumenteret viden. Denne opgave varetager eksperttænketanken ved: 1. At yde kvalificeret sparring, hvilket betyder at tænketanken udarbejder anbefalinger baseret på både forskning, forvaltningsviden og veldokumenteret praktisk erfaring. 2. At skabe en bred dialog, hvor tænketanken inddrager Borgerrepræsentationens politikere og de integrationsaktører, som kan påvirke anbefalingernes legitimitet, herunder etniske foreninger."
ETI har bestået af 1 formand, 4 eksperter, 7 forvaltningsrepræsentanter samt et sekretariat i forvaltningen. Sammensætningen har balanceret i forhold til køn og etnisk sammensætning, herunder blandt andet to kommunale ledere med etnisk minoritetsbaggrund. Arbejdsgangen har fulgt et årshjul, hvor ETI har arbejdet tematisk og årligt identificeret anbefalinger til løsninger på udvalgte integrationsudfordringer. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har haft beslutningskompetencen til valg af temaer, men alle fagudvalg kunne stille forslag til temaerne for tænketankens arbejde. ETIs temavalg er blevet godkendt i Borgerrepræsentationen. På baggrund af gennemgang af forskning og praktisk erfaring samt dialogaktiviteter med relevante integrationsaktører har ETI udarbejdet anbefalinger knyttet til det udvalgte tema. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har dernæst behandlet anbefalingerne og sendt dem videre til de relevante politiske udvalg. Årshjulet har givet mulighed for, at forvaltningerne kunne medtage anbefalingerne i deres forberedelse af de årlige budgetforhandlinger.
ETIs mandat udløber ved årskiftet. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har bedt om, at evalueringen af ETI behandles på udvalgets sidste møde i 2013 (BIU 10.06.13, punkt 4). På baggrund af drøftelsen og udvalgets anbefaling til en ny model for ETI vil forvaltningens endelige forslag primo 2014 blive forelagt det nyetablerede Beskæftigelses- og Integrationsudvalg til endelig drøftelse og beslutning.
Løsning
ETI har i perioden 2010-13 arbejdet inden for 5 temaer: Københavns Kommunes Integrationspolitik 2011-14, Skolen i byen, Inkluderende borgerinddragelse, Ligebehandling af minoritetsunge, Københavns Kommunes Integrationspolitik 2015-18. Der er i bilag 2 identificeret 5 hovedtræk i anbefalingerne: Evidens og måling, Begrebsafklaring, Borgerinddragelse, Uddannelse og opkvalificering, Lighed i service. ETI har desuden gennem afholdelse af 3 dialogarrangementer inddraget relevante integrationsaktører med henblik på at styrke legitimiteten af sine anbefalinger. ETI har i perioden været nævnt 115 gange i pressen.
|
Aktiviteter |
Resultater |
2010 |
Københavns Kommunes Integrationspolitik 2011-14 |
|
|
*Afholdelse af dialogmøde med et bredt udsnit af interessenter |
*Integrering af anbefalinger i politikken ”Bland dig i Byen 2011-14", herunder bl.a. fokus på tydeligere sammenhæng mellem overordnede mål og handleplaner samt princippet om mangfoldighed som en ressource. |
2011 |
Skolen i byen |
|
|
*Gennemgang af forskning samt udarbejdelse af 1 rapport: |
*Anbefalinger enstemmigt godkendt af BIU |
2012 |
Inkluderende borgerinddragelse |
|
|
*Gennemgang af forskning samt udarbejdelse af 2 rapporter: |
*Anbefalinger enstemmigt godkendt af BIU |
2013 |
Ligebehandling af minoritetsunge |
|
|
*Gennemgang af forskning samt udarbejdelse af 4 rapporter |
*Anbefalinger godkendt efter afstemning i BIU med protokolbemærkning fra V, O, og K |
|
Københavns Kommunes Integrationspolitik 2015-18 |
|
|
*Studietur til Barcelona med fokus på byens erfaringer med udvikling af en interkulturel strategi |
*Anbefalinger fremlægges for det nyvalgte udvalg primo 2014 som ramme for at igangsætte processen med at udforme den konkrete integrationspolitik |
Udfordringer og overordnede anbefalinger:
Forvaltningen fremhæver følgende udfordringer i forhold til den konkrete konstruktion af ETI:
- Mandat og ressourcer: ETI er frivilligt forankret, og der opleves i tænketanken pres på ressourcer. Dette har udfordret arbejdet med både at skabe sammenhæng mellem evidens, praksis og anbefalinger samt også at afholde dialogarrangementer. Trods et bredt mandat i kommissoriet har ETIs arbejde primært kredset om at kortlægge evidens og udarbejde anbefalinger på baggrund heraf. Inden for årshjulets rammer har det således været en udfordring at afholde alle dialogarrangementerne.
- Sammensætning: ETI har bestået af forskere, praktikere og forvaltningsrepræsentanter. Det har været en styrke at kombinere forvaltningsrepræsentanter og eksperter for derved at forene forskellige videnspositioner inden for praksis og teori. Det har dog været en udfordring at sætte alle positioner i spil under temaerne, da der har været medlemmer, som ikke har haft indsigt og faglig ekspertise i alle de valgte temaer.
- Politisk ejerskab: ETI har været nedsat under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, men en række af de valgte temaer rækker udover udvalgets fagområde. Det har været en udfordring at sikre inddragelse og ejerskab i de øvrige politiske udvalg.
På baggrund af de fremhævede udfordringer har forvaltningen følgende anbefalinger til en ny model:
- Mandat og ressourcer: Den primære opgave begrænses til frembringelse af praksisorienterede anbefalinger baseret på forskning og evidens til rådgivning af det politiske niveau. Årshjulet tilpasses, så anbefalingerne følger budgetforhandlingerne i forvaltningerne. Herved sikres, at der er fokus på tilstrækkelige ressourcer til at skabe sammenhæng mellem evidens, praksis og anbefalinger.
- Sammensætning: Holdet består af en fast formand, en fast stab af eksterne eksperter samt en kreds af udskiftelige gæster af eksperter, praktikere og forvaltningsrepræsentanter. Herved sikres en sammensætning af relevante positioner i forhold til både praktisk viden og forskningsbaseret evidens inden for alle udvalgte temaer.
- Politisk ejerskab: Temaerne besluttes af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Med fokus på styrket ejerskab inddrages fagudvalgene i den endelige udformning af temaerne. Med udskiftelige forvaltningsrepræsentanter udvalgt i de relevante forvaltninger styrkes ejerskabet ligeledes i fagforvaltningerne.
Forslag til en ny model:
Forvaltningen indstiller følgende forslag til ny model for den kommende politikperiode 2014-17:
Model 1 (indstillet model) |
Model 2 (alternativ model) |
Mandat og ressourcer: ETI tager form af en task force, der nedsættes som et § 17 stk. 4 udvalg under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Task forcen arbejder i et 1-årigt årshjul med et politisk udvalgt tema. Task forcen har til opgave at udarbejde konkrete anbefalinger til det politiske niveau. Årshjulet tilpasses, så anbefalingerne følger budgetforhandlingerne. |
Mandat og ressourcer: |
Sammensætning: Task forcen nedsættes med en stab bestående af 1 fast formand, 2 faste eksperter samt et sekretariat i forvaltningen. Formanden og de faste eksperter udpeges af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Borgerrepræsentationen. Den øvrige task force er årligt udskiftelig og består af op til 7 forskere, forvaltningsrepræsentanter og praktikere, der af formanden indbydes som gæster og indgår i arbejdet inden for årets tema. Sammensætningen sikrer, at relevant praktisk viden og forskningsbaseret evidens inddrages i forhold til de specifikke temaer. |
Sammensætning: |
Politisk ejerskab: I det første år arbejder task forcen med at definere periodens 3 følgende strategiske temaer i samarbejde med fagforvaltningerne og det politiske niveau. Der afholdes i forbindelse hermed et dialogarrangement til præcisering af de udvalgte temaer, som involverer politikere i de forskellige fagudvalg. Temavalgene indstilles til godkendelse af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ultimo 2014. |
Politisk ejerskab: Temaerne besluttes af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Det første tema udvælges primo 2014, mens det andet tema udvælges ultimo 2015. |
Økonomi
Videre proces
BILAG
1) Kommissorium for ETI 2010-13
2) Opsamlingsnotat ETI 2010-13
Morten Binder / Kaj Ove Christiansen
Beslutning
For stemte: A, F, U2, V og O
Imod stemte: C
Undlod at stemme: ingen
Punktet blev dermed taget til efterretning
2. at ej godkendt.
C og V havde følgende protokolbemærkning:
C og V foreslår ETI nedlagt, da der ikke er kommet konkrete tiltag fra tænketankens virksomhed.
A, Ø og O havde følgende protokolbemærkning:
A, Ø og O anbefaler videregivelse af erfaringer til det nye udvalg. De 2 løsninger + den mulighed at bruge de 850.000 kr. til noget andet inden for samme område
O havde følgende protokolbemærkning:
DF støtter ikke de to modeller, men støtter, at der er eksperter og forskere, som kan nedbryde fordomme om arbejdet med integration med fakta og dokumentation.
F og U2 havde følgende protokolbemærkning:
Eksperttænketanken blev oprettet på baggrund af, at man nedlagde integrationsrådet. De fremlagte modeller tager ikke højde for at rumme det formål at høre og drøfte integrationspolitikker med dem, der ved "hvor skoen trykker". Vi vil derfor opfordre til at dette formål tænkes med i forhold til de modeller, der præsenteres for det nye udvalg.
A, F og O havde følgende protokolbemærkning:
Det er afgørende, at der på integrationsområdet er et fora i BIF, der arbejder innovativt med integrationsudfordringerne.